Dagbog d. 15. april

Udarbejdet af Simone, Katrine, Maika, Camilla og Fie

Så blev det dato for aflevering!

Bloggen er blevet opdateret lidt layoutmæssigt, og vi har fået lagt vores fælles selvvalgte litteratur op, så vi er klar til aflevering.

Vores spørgeskemarapport er skrevet færdig og lagt op på bloggen, så den er at finde sammen med vores øvrige indhold.

Vi arbejder på højtryk med vores oplæg til eksamen, og vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på.

Opsamling på samarbejde

Udarbejdet af Camilla, Fie, Katrine, Maika og Simone

I starten af modulet arbejdede vi alle sammen om samme dokument. Selvom det var fint at få alles input, blev det ofte en meget lang proces at blive enige om indhold og formulering. Midt i forløbet forsøgte vi at dele os op i mindre grupper. På den måde blev vores arbejde mere effektivt, da vi fik lavet mere arbejde på samme tid. For at alle er sat ind i bloggens indhold, mødes vi altid igen, og læser arbejdet igennem. Det giver mulighed og rum for gode diskussioner, hvor vi får vendt og drejet teorierne i fællesskab. Derudover hjælper det os også til at sørge for, at sproget på bloggen er ensartet hele vejen igennem, og det er vigtigt, for at kunne skabe en god helhed for læseren. Dette har været vores primære arbejdsmetode på resten af modulet, da det har været her, vi har fået den optimale læring og det bedste indhold til bloggen.

Vi har gennemlæst og snakket om vores samarbejdsaftale, og vi synes, at vi har overholdt alle de punkter, som den indeholder. Vi har respekteret hinanden, givet plads, været ærlige og på den måde fundet en god arbejdsproces. Vi føler alle, at vi har lært noget om, hvordan man kan gøre gruppearbejde mere effektivt i fremtiden, og vi har været glade for vores gruppe her på modul 5.

Opsamling på tema 3

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Sundhedsinformatik
Under dette emne lærte vi om EPJ samt baggrunden for EPJ. Vi lærte om hvordan EPJ var et system der var tænkt til at give patienterne et sammenhængende patientforløb. Derudover skulle vi forklare nogle forskellige forkortelser og systemer, både hvad de stod for og hvad de indebar. De relevante forkortelser/systemer var FMK og DRG-systemet.


Sygeplejefag
I sygeplejefag lærte vi om begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Vi lærte om teoretikeren Aaron Antonovsky, og den måde han ser på sundhedsfremme og forebyggelse i to flod metaforer på. Derudover lærte vi om patogenese og saltogenese, OAS og hvilke elementer der skal være til stede før man har oplevelsen af stærk OAS (forudsigelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed).

Sociologi
I sociologi lærte vi om kultur og om hvordan kultur kan være statisk eller dynamisk. Derudover hørte vi om nogle centrale begreber i læren om kultur. Vi blev introduceret for tre forskellige teoretikere: Habermas og hans syn på det komplekse samfund, Madeleine Leininger og hendes kulturbegreber, plus hendes sunrise model, og Josepha Campinha-Bacote som siger noget om kulturel kompetence i sygeplejen.

Metoder på modul 5

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Pecha Kutcha

Pecha Kutcha er et powerpoint show på 20 slides, hvor slidene skifter automatisk efter hver. 20 sekund, så det tager 6 minutter og 40 sekunder i alt. Man skal sørge for talen er klar, og at formidleren er fokuseret og forberedt, på den måde bliver budskabet mere visuelt.


Mindmap

En mindmap er en metode til at repræsentere opgaver, ord, begreber eller genstande knyttet til og arrangeret omkring et centralt begreb eller emne.


Fiskemodellen

Fiskemodellen viser på en enkel måde, hvordan ens opgave kan blive veldisponeret. Et lille hoved (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Fiskens hovede og hale er begge stort, som er et tegn på man både skal starte og slutte stort, og at indledningen og konklusionen skal hænge sammen. Uanset hvilken opgave man stilles overfor, skal det færdige resultat fremstå som en helhed.

Kulturelle forskelle i sygdoms- og sundhedsopfattelsen

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Kultur kan være en forhindring i sygdoms og sundhedsopfattelsen. Kulturen kan defineres statisk, hvor kulturen består af trosformer, moral, jura og skikke samt de færdigheder og vaner et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. Den dynamiske definition omhandler fællesskabet der opstår og forandres når mennesker handler sammen.

Etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion samt socialisering er vigtige begreber i læren om kultur, og omhandler forskellige måder at opfatte andres kultur på.

Madeleine Leininger

Madeleine Leininger snakker om begrebet omsorg som kulturforståelse. Hun taler om begreberne diversity og university. Diversity handler om de variationer og forskelle, der er i folks måde at yde omsorg på, og som er vigtige at have med i overvejelsen i plejen af en patient. University handler om den ensartethed der er hos alle mennesker, uanset kulturbaggrund, og om det behov alle mennesker har for omsorg i den ene eller anden forstand. Leininger taler yderligere om begreberne emics som refererer til en insiders synspunkter og opfattelser, hvor ethics er outsiderens synspunkter og opfattelser omkring en kulturel situation. Hvis man observerer en patient kan man aflæse vedkommendes opførsel fra et udefra-perspektiv (emics). Hvis man spørger patienten kan man få et indtryk af et indefra-perspektiv (ethics).

Ifølge Leininger handler den kulturelle kompetente sygeplejerske optimalt ved at spørge ind til patienten med medfølelse og klarhed. Hun sørger for at inkorporere patientens personlige, sociale, miljømæssige og kulturelle behov i plejeplanen, hvor hun samtidig respekterer den kulturelle baggrund.

Leininger beskriver 3 sygeplejehandlinger, at

• Vedligeholde og opretholde kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Tilpasse og forhandle kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Genskabe og rekonstruere kulturel pleje, omsorg og sygepleje

Leininger har udviklet ”Sunrise Modellen” som kan hjælpe til at få et indblik i patientens kulturelle baggrund, og som skal give forståelse for patientens baggrund. Modellen er beskrevet tidligere på bloggen.


Josepha Campinha-Bacote

Josepha Campinha-Bacote har sit fokus på åbenhed og opmærksomhed i det kulturelle i sygeplejen. Hun mener, at sygeplejersken skal sørge for, ved hjælp af viden/erfaring og i sammenspil med patienten, at finde frem til patientens kulturelle baggrund gennem åbenhed og opmærksomhed. Hun taler om at være opmærksomhed på de processer, der sker i mødet med patienten.

Bacote mener at man finder kulturen i det direkte møde med patienten, og det er kun ud fra det man definerer kulturen for patienten. Man kigger ikke på patientens baggrund, religion, politik, økonomi osv. som Leininger gør.


Casen
I forhold til patienten i vores case er der helt sikkert noget kulturelt at snakke om. Patienten kommer fra den udsatte del af samfundet, og har derfor en bestemt moral og kulturel baggrund med i sit møde med sundhedsvæsenet.

Her er det de sundhedsfaglige personer, heriblandt sygeplejerskens opgave at møde ham med den åbenhed Bacote taler om, sådan han føler sig velkommen uanset, hvilken baggrund han kommer fra. For at få en bred indgangsvinkel og forståelse af patienten er det yderligere vores opgave at observere ham, så vi får et ”udefra” perspektiv, men samtidig også sørge for at spørge ind til ham, sådan vi også får et ”indefra” perspektiv, som Leininger snakker om. Man kunne ydermere benytte Leiningers Sunrise Model, som dataindsamlingsmetode, for at opnå en fyldestgørende forståelse af patientens totale baggrund, sådan man opnår den kulturelt tilfredsstillende omsorg for sundhed, velvære eller død i forbindelse med patientens pleje.

Endelig spørgeskemarapport

Udarbejdet af Fie, Simone, Katrine, Maika og Camilla

Refleksioner til syvende vejledning

Udarbejdet af Katrine, Camilla, Simone, Maika og Fie


Vi har efter vejledning fået styr på hvad det helt præcist er vi mangler at få fulgt op på, på bloggen, og kan gå i gang med det.

Vi syntes det var rart at få afklaret Annes forventninger til os omkring eksamen. Vi har været i tvivl omkring den forvirring der har været lærerne imellem, om hvordan eksamen skal foregå. Det har virket som om de forskellige lærere har haft forskellige forventninger, men efter vejledningen har vi fået mere ro på, og ved nu at det er den individuelle vejleder (Anne) som vi skal følge.

Syvende vejledning

Udarbejdet af Fie, Camilla, Maika, Simone og Katrine


Annes punkter - notater til vejledning
Under metodefanen kan vi godt skrive om MTV, som også er en metode. De behøver ikke være så meget, men bare at vi viser, at ved kender flere metoder. Pecha Kutcha er også en metode, som vi kunne skrive om. Vi har haft flere forskellige små metoder, som vi godt kan inddragge. Mindmap er også en metode.

Spørgeskemarapporten scannes og lægges ind på bloggen, når den er færdig.

Vi skal evaluere på vores samarbejdsaftale - hvordan har vi arbejdet sammen? Lav en opsamling og få afsluttet det på en god måde.

Gode opsamlende indlæg til de enke temaer. Vi kunne godt bruge casen mere.

Patienten har været indlagt i det regionale system - når han kommer hjem er han i det kommunale system. Vi må få det med vi kan. Åben indlæggelse. Sundhedsdata - hvordan er vores patients data sikret. Hvilken betydning har det for ham, at der sikres den rette medicin vha. fælles medicinkort. Hvad betyder et sammenhængende patientforløb for patienten? Vi behøver ikke lave nye indlæg, med skal opdatere dem vi har, jura og organisation og ledelse.

Gør patienten synlig i vores indlæg om forløbsprogrammer.

Opsamling på tema 3.

Lav et indlæg om kernefaglighed


Næste vejledning
Næste gang snakker vi om proces i forhold til eksamen.

Tirsdag d. 19. april kl. 14.00.

Forberedelse til syvende vejledning

Udarbejdet af Maika, Camilla, Katrine, Fie og Simone


Vi vil gerne snakke om Annes forventning til os og vores oplæg til eksamen. Vurderes oplægget som en fælles indsats, eller vurderes det ud fra det, vi hver især siger?

Derudover vil vi gerne vide, om vi kun kan blive eksamineret i det, der står på bloggen. Nogle af de andre grupper er blevet opfordret til at slette det, de ikke vil eksamineres i.

Sygeplejerskens kernefaglighed

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Katrine og Camilla


Kernefaglighed rummer etisk holdning og ansvarlighed, hvor hensynet til patienten og til samfundsmæssige principper er afgørende for udøvelse af professionel sygepleje og omsorg. I udøvelse af professionel sygepleje og omsorg er udgangspunktet patientens oplevelse af og reaktion på egen livssituation samt sygeplejerskens faglige vurdering heraf. Kernefaglighed rummer sygepleje, der er sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende for det enkelte menneske og grupper af mennesker. Kernefagligheden fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning:

Viden kan beskrives som kendskab til begreber, lovmæssigheder og sammenhænge samt evnen til at foretage analyser og vurderinger.

Færdigheder omfatter at kunne gøre noget, hvad enten dette er mentalt, motorisk eller kombinationer heraf.

Holdninger viser sig i måden den professionelle møder medmennesket på og afspejler fagets værdier og etiske retningslinjer.

Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre sygepleje, på en sundhedsfremmende og sundhedsbevarende måde, samt forebyggende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Sygeplejersken skal også kunne formidle sygeplejen, dvs. at koordinere plejen og behandlingsforløbet. Derudover skal sygeplejersken kunne lede, altså vejlede og undervise patienter og pårørende. Sidst men ikke mindst skal sygeplejersken medvirke til at udvikle sygeplejen, samt forny og udvikle viden i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling.

Typer af sygepleje i casen

At udføre sygepleje	At formidle sygepleje	At lede sygepleje	At udvikle sygepleje
Smertebehandling Psykisk støtte, tryghed Mobilisering/forflytning Sårpleje Blodsukkerregulering Dialyse Ernæring Personlig pleje	Koordinere evt. palliativt team Koordinere dialyse Koordinere fys/ergo Dokumentere sygepleje	Undervisning/vejledning af patient og pårørende Personlig pleje BS-måling Ernæring KRAM	Vi fandt ikke umiddelbart noget relevant under denne ift. casen

Dagbog d. 5. april

Udarbejdet af Maika, Simone, Camilla, Katrine og Fie


Vi har som tidligere delt os op i to grupper, og arbejdet med indlæg omkring henholdsvis jura og organisation og ledelse. I opsamlingen fik vi gået dagens arbejde igennem, og fik nogle gode snakke, så alle har forstået teorien. Vi fik nået alle punkterne på dagens program, og har fået lavet nogle godt gennemarbejdede indlæg.

Vi har aftalt at lave spørgeskemarapporten færdig når vi mødes næste gang tirsdag d. 12. april.

Vi snakkede om, at dagbogen af og til føles lidt som en sur pligt, men at vi alligevel er glade for den struktur, som dagbogen er med til at skabe - særligt omkring mødeaftaler og to-do lister.

Opsamlende indlæg - Organisation og ledelse

Udarbejdet af Maika, Simone, Camilla, Fie og Katrine


Sundhedsvæsenets organisering

For at kunne fordre det sundhedsfaglige arbejde har regeringen opstillet 7 nationale mål, for at kunne sikre et optimalt niveau indenfor sundheden i Danmark.

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen 

Sundhedsvæsenet opgave er at arbejde hen imod de 7 nationale mål for sundhed. Som sundhedsprofesionelle må vi være med til at arbejde mod disse mål. Det betyder vi skal have det med i vores overvejelser i plejen af vores patient, der som beskrevet er ryger. Det er, rent sundhedprofessionelt set, vores opgave at motivere til og informere omkring rygestop, omvendt har vi også en forpligtelse til at sikre hans trivsel, hvor rygning netop er en bærende faktor. Det er altså vores udfordring at balancere dette i plejen.


Sundhedsvæsenet inddeles i:

• Staten, som har til formål at:
• Fastlægge overordnede sundhedspolitiske værdier, mål og rammer
• Samarbejde med regioner og kommuner ved fastsættelse af økonomiske rammer, rådgivning og oplysningsvirksomhed
• Regulere og holde opsyn med sundhedsvæsenet og sundhedspersoner
• Regioner, som har til formål at:
• Varetage drift og udvikling af sygehuse, praktiserende læger inkl. sygesikring samt den behandlende psykiatri
• Sikre en landsdækkende koordinering og special planlægning mellem sygehus/læger i de forskellige regioner 
• Sikre systematisk opfølgning af kvalitet, effektivitet og it-anvendelse inden for sundhedsvæsenet på baggrund af nogle fælles standarder
• Kommuner, som har til formål at:
• Varetage forebyggelse, pleje- og genoptræning, der ligger uden for hospitalsindlæggelse
• Etablere forebyggelses- og genoptræningstilbud, fx i form af sundhedscentre

For at sikre et tilfredsstillende samarbejde i sundhedsvæsenet, er der et krav om en lovpligtig sundhedsaftale kommuner og regioner imellem. Denne aftale henvender sig til at kunne udfolde de politiske visioner, om at skabe et sundhedsvæsen som er tilfredsstillende for alle borgere.
Vores patient er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvilket hører under regionen, da han blandt andet er på orlov i eget hjem, styres dette af den kommunale sektor. Man kunne forestille sig at patienten har en åben indlæggelse, da han er terminalerklæret. Denne organiseres ligeledes af regionen. Normalt skal en patient henvises af egen læge, altså kommunen, for at blive indlagt i regionen.



Statens finansiering

LEON princippet betyder “laveste effektive omkostningsniveau”.

Figuren viser LEON princippet, hvor borgeren har frit valg om hvilken praktiserende læge de vil have. Hvis patienten bliver syg og tager til lægen, så kan lægen henvise til enten en speciallæge eller et alment sygehus. Hvis patienten fejler noget mere kompliceret, end hvad det almene sygehus har kompetencer til, så kan det almene sygehus henvise til enten til et privat sygehus eller et specialiseret sygehus. Derudover kan både den praktiserende læge, det almene sygehus, privat sygehus og det specialiserede sygehus henvise til primærsektoren. 

 




Staten bestemmer hvor stor en blok (bloktilskud) der skal ud til regionerne (80%) og kommunerne (20%). Det kan svinge i skat, alt afhængig af hvilke specialafdelinger der er indenfor de forskellige kommuner.

Kommunerne betaler et grund bidrag til regionerne. Hvis kommunen ikke tager deres patienter "hjem", altså hvis hjemmeplejen ikke kan tage imod patienten, så skal kommunen ydermere betale for patientens ophold på sygehuset. Derfor er kommunerne er begyndt at lave flere akutpladser, og akutteams, som kan tage patienterne “hjem” fra sygehusene, så kommunen ikke skal betale deres ophold på sygehuset, da dette er meget dyre.



Sundhedssektorens instanser

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og har bl.a. til formål at rådgive sundhedsministeren samt andre statslige, regionale og kommunale myndigheder, omkring sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse samt sygdomsbehandling.

Sundhedsstyrelsen godkender og kontrollerer lægemidler, de holder tilsyn over medicinsk udstyr samt tilrettelægger apoteksstrukturen i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfører deres opgaver i tæt samarbejde med EU’s andre lande.


Styrelsen for patientsikkerhed

Styrelsen for patientsikkerhed har til opgave at:

• Føre tilsyn med autoriserede sundhedsfaglige personer og organisationer.
• Udstede autorisationer til både danske og udenlandske faggrupper.
• Meddele ret til selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer.
• Udstede speciallægeanerkendelser til de 38 lægelige specialer.
• Afgøre klager.
• Varetage den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser.
• Vejlede om rettigheder til sygehjælp udenlandsk efter dansk lovgivning, EU-regler samt andre internationale aftaler.

Yderligere er Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariat for:

• Sundhedsvæsenets disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling.
• Ankenævnet for patienterstatningen, som behandler klager over afgørelser fra patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader.
• Det psykiatriske ankenævn, som behandler klager over afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling.

Sundhedsdata Styrelsen
Sundhedsdata Styrelsen stiller sundhedsdata, omhandlende aktivitet, økonomi samt kvalitet til rådighed for sundhedsprofessionelle, administratorer i regioner og kommuner samt den almene borger. Sundhedsdata Styrelsens formål er at skabe digitale løsninger, som er til gavn for patienter. De sørger for at fremme en sammenhængende it-kultur i sundhedsvæsenet, med fokus på patientsikkerhed. Yderligere har de også forskningsmæssige samt administrative formål i sundhedsvæsnet, hvor de stiller sundhedsdata til rådighed.


Statens serums institut (SSI)

SSI varetager:

• Overvågning, rådgivning og undervisning omkring smitsomme sygdomme og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.
• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og genetiske sygdomme.
• Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion.
• Beredskab mod biologisk terrorisme.
• Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for instituttets aktivitetsområder, herunder drift af Danmarks National Biobank.

Det Etiske Råd
I det etiske råd rådgives og skabes debat om nye bio- og genteknologier der omhandler menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Der tages også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.


Den nationale videnskabsetiske komité
Den nationale videnskabsetiske komite fungerer som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer. De sørger for at fastsætte vejledende retningslinjer samt sikrer kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet. Yderligere følger de forskningsudviklingen på sundhedsområdet, samt forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.


Sammenhængende patientforløb

Patientforløb handler om den måde forløbet er planlagt og organiseret på, og om samarbejdsrelationerne mellem aktørerne. I patientforløb forventer man er en lineær proces:

Kronologi + samarbejde mellem enheder og sektorer = sammenhæng.

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte undersøgelser er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet, lige fra mistanke om en sygdom, gennem udredning, diagnosticering, behandling og efterbehandling. Som udgangspunkt følger pakkeforløbene et på forhånd booket forløb.

Der er lavet flere tiltag for at skabe et sammenhængende patientforløb for patienterne. Der er blevet lavet pakkeforløb, forløbsprogrammer for kronikere, EPJ og kontaktpersonordningen. Det giver et klart fokus på opgavefordelingen, samarbejdet og koordineringen, og det skal medvirke til at patienterne kommer i centrum og bliver inddraget, samtidig med at patienten oplever sammenhæng mellem overgangene i forløbet. Derudover skaber det en øget specialisering og standardisering.

Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. På den måde får patienten hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Derudover skal patienterne behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt, og helst undgå at skulle på sygehuset. Dette fordi det er en økonomisk belastning for samfundet, men også fordi patienterne trives bedst i kendte omgivelser. Regeringen ønsker altså at, den enkelte forbliver mest muligt borger og mindst muligt patient.

Der er flere ting der kan skabe et sammenhængende forløb for patienten, såsom en forventningsafstemning, fremdrift, muligheden for at orientere sig og samstemmende kommunikation. Derudover kan det skabe sammenhæng, at der er nogen der tager ansvar når forløbet hvis det går skævt, og at der bygges en bro mellem hverdagslivet og kontakten med sundhedsvæsenet. Dog kan det være meget forskelligt fra patient til patient, hvad der skaber sammenhæng for den enkelte. Man kan forestille sig vores patient har oplevet sammenhæng i forbindelse med udskrivelse til kommunal regi, idet der automatisk sker en vidensdeling sektorerne imellem. Der er allerede stillet hjælpemidler og plejeydelser til rådighed ved udskrivelse.

Opsamlende indlæg - Jura

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Camilla og Katrine


Sundhedsloven
Sundhedsloven er en dansk lov vedtaget d. 16. juni 2005 i forbindelse med strukturreformen, hvor opgaver overgik fra amterne til de nyetablerede regioner. Loven regulerer hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsloven indebærer alt indenfor området sundhedsvæsenet.

Under afsnit 1, sundhedsvæsenet, kapitel 1 beskrives sundhedsvæsenets formål og dets opgaver:

Sundhedsloven har til formål at fremme befolkningens sundhed og behandle syge, samt at sikre, at dette sker med respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse samt opfylde behovet for: Let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen samt en kort ventetid på behandling. Behandling i sundhedsvæsenet beskrives som diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til det enkelte menneske.

I sundhedsloven beskrives blandt andet sygeplejerskens forpligtelser:

• Tavshedspligt (sundhedsloven kapitel 9)
• Pligt til at sikre informeret samtykke (sundhedsloven kapitel 5)

Autorisationsloven

Formålet med autorisationsloven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Autorisation giver en person ret til at anvende en bestemt titel, samt at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Autorisation meddeles til personer, der har gennemført en adgangsgivende uddannelse af Sundhedsstyrelsen, men den gives af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Det er ligeledes ministeren, der fratager autorisation, efter Sundhedsstyrelsen afgiver indstilling hertil. Sundhedsstyrelsen må dog først indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før fratagelsen kan ske. Sundhedsstyrelsen skal også sørge for at den anklagede har mulighed for at udtale sig.

En sygeplejerske kan fratages sin autorisation, hvis hun erklæres fysisk eller psykisk uegnet til at varetage plejegerningen (pga. sygdom, misbrug mm.). Det kan også ske hvis sygeplejersken overtræder påbud/love eller vurderes til at være til fare for andre/udvise grov forsømmelighed i forbindelse med plejegerningen. Ved mistanke herom må sygeplejersken altid lade sig undergå undersøgelse og/eller indstille sin virksomhed indtil Sundhedsstyrelsen træffer en afgørelse. Det er også Sundhedsstyrelsen der afgør, hvorvidt generhvervelse af autorisationen skal være mulig.

En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp. Sygeplejersken skal udøve sit hverv på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde, der er i overensstemmelse med videnskabelig viden og gennemprøvet praksis. Sygeplejersken skal udvise omtanke og respekt over for patienten og hun skal indrette sin gerning efter egne kompetencer og dermed udvise ansvarlighed. Sygeplejersken har pligt til at holde sig ajour inden for hendes kompetenceområder og bærer ansvar for at hendes hverv udføres ansvarligt, dermed må hun også være bevidst om egne begrænsninger. Sygeplejersken har også selvstændigt ansvar for at handle jævnfør etiske regler for professionen.

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser - journalføringspligt

Af vejledningen for sygeplejefaglige optegnelser fremgår det, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt. Formålet med dokumentationen er at sikre kontinuitet, sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter, herunder behandling der udføres på delegation. Herudover bruges dokumentationen til kommunikation inden for egen faggruppe såvel som tværfagligt, og den kan få stor betydning i forbindelse med tilsyn og klager.

For os som sygeplejersker er dokumentationspligten derfor med til at sikre, at vi dokumenterer den pleje vi udfører, og kan have vores på det tørre.

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, særligt med hensyn til journalføring af sygepleje og behandling. Den beskriver kravene til den udførte dokumentation, herunder minimumsindhold, aktindsigt og rettelser og tilføjelser.

Serviceloven

Serviceloven dækker over lovgivning, der vedrører social service. Loven blev vedtaget d. 24 juni 2005.

Under afsnit 1, kapitel 1 beskrives servicelovens formål:

Formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der yderligere kan have et forebyggende sigte, samt at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Loven omfatter en række serviceydelser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængig af målgruppen. Serviceloven administreres af kommunalbestyrelsen og i visse situationer er serviceydelserne uddelt til regionerne. Vores patient at har altså ret til at få tilbud om fx personlig hjælp (hjemmehjælp), madservice og hjælp til nødvendige praktiske opgaver, hvis han bliver udskrevet til eget hjem, da han har varig nedsat fysisk funktionsevne (serviceloven 83§ stykke 16).

Juridiske aspekter i casen

Vi har som autoriset sundhedspersonale en række forpligtelser overfor patienten, herunder hvad patienten har ret til at blive informeret om. Fx oplysningningspligten, persondataloven, som går ud på at patienten skal sikres forståelse af behandlingsmuligheder, komplikationer, konsekvenser af ikke at blive handlet og forventede resultater, samt mangel på samme. Fx er vores patient ad flere omgange amputeret på underekstremiteterne. Der har gentagne gange været komplikationer i forbindelse med sårhelingen. Hvis vores patient ikke havde været fuldt informeret omkring disse komplikationer ved begyndelse, havde plejepersonalet udvist grov forsømmelse af plejegerningen og kunne dermed få frataget deres autorisationer, som det er beskrevet i autorisationsloven.
Vi har desuden journalføringspligt, hvor vi løbende er forpligtet til at dokumentere bl.a.  vores patients amputationsforløb med alle komplikationer og tilbagefald det evt. måtte indeholde. Dette har patienten ligeledes ret til at læse, denne ret beskrives i sundhedslovens kapitel 8 om aktindsigt.

Ifølge sundhedsloven kapitel 9 §40, har patienten krav på at sundhedspersoner iagttager tavshed omkring personlige oplysninger og helbredsforhold. Sundhedspersoner kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner samt til private forhold, såfremt patienten giver samtykke til dette, i følge sundhedsloven kapitel 9, §41. Patienten i vores case har frabedt sig videregivelse af hans oplysninger til hans pårørende, hvilket betyder at der som udgangspunkt ikke kan videregives oplysninger. Dog er der forhold i forbindelse med behandling, hvor vi alligevel kan videregives oplysninger uden patientens samtykke (§41, stykke 2). I vores case kunne det fx være oplysninger omkring operationssårenes heling og infektionsniveau, der gives videre fra en læge til en anden, hvis en ny læge overtager behandlingen fra dag til dag.





Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Formålet med loven er at sikre:

• at tvang anvendt i psykiatrien sker i overensstemmelse med gældende retsprincipper.
• at indlæggelse, ophold og behandling uden patientens samtykke sker, som led i at understøtte patientens muligheder for bedring.
• at brugen af tvang efter reglerne fremsat i loven tager udgangspunkt i patientens behov, og udføres med respekt for patienten og dennes værdighed.

Tvang må kun finde sted efter reglerne i denne lov. Ved tvang forstås foranstaltninger, for hvilke der ikke ligger et informeret samtykke fra patienten. Hvis patienten er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal der ikke indhentes samtykke fra værge, hvis omgående gennemførsel af en frihedsberøvende foranstaltning er nødvendig for at afværge fare (for sig selv eller for andre).

Alle love påvirker sygeplejerskens område, og det er derfor vigtigt at vi har kendskab til dem og deres indhold, så vi er klar over de rammer, som vi arbejder indenfor. På denne måde påvirker de selvfølgelig også vores arbejde med patienten i vores case, men vi føler ikke at der kan drages nogen direkte paralleller.

Refleksioner til sjette vejledning

Udarbejdet af Simone, Maika, Camilla, Fie og Ketrine

Det var rart at få af vide, at spørgeskemarapporten var god, og at Anne ikke havde noget at tilføje. Nu kan rapporten blive rettet igennem og så er den færdig. Vi er blevet enige om, at lave et søjlediagram i stedet for cirkeldiagrammet, da det vil gøre dataene mere overskuelige.

Generelt var det en god vejledning, vi fik svar på de spørgsmål vi havde, og fik en god snak omkring vores gruppearbejde.

Forklaring af forkortelser

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone

Hvad er FMK?
Fælles Medicinkort

De lokale systemer har udviklet en integration til FMK, hvilket betyder, at de sundhedsfaglige kan se, hvilken medicin der er registreret for borgeren direkte igennem det lokale system, fx midtEPJ. Herudover kan lægen tilføje, ændre og seponere lægemiddelordinationer, så FMK til stadighed afspejler borgerens aktuelle medicinering. Opdateringen forudsætter at læger og andre relevante brugere løbende opdaterer FMK, når der ændres i borgerens medicinering. Når registreringen er foretaget i den lokale integration af FMK, vil medicinoplysningerne efterfølgende blive synkroniseret med det centrale FMK. Derved er de oplysninger, som brugerne har registreret, altid til rådighed for relevante behandlere.

Læger, tandlæger, sygeplejersker, sosu-assistenter, jordemødre og andre sundhedspersoner kan tilgå oplysninger om borgerens aktuelle medicinering i Fælles Medicinkort. Det kræver dog, at man har borgeren i aktuel behandling og at opslaget har en behandlingsmæssig relevans.

Fælles Medicinkort er et fælles værktøj, hvis opdatering er en integreret del af ordinationen af medicin til patienterne.

Borgere kan tilgå egne oplysninger via sundhed.dk og FMK-online.dk.


Hvad er visionen med FMK?
Formål og vision med FMK er, at det skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger.


Hvad er DRG-systemet?
Diagnose relateret grupper.

DRG området er placeret i sundhedsdata styrelsen.

Et redskab der bruges til analyse af omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.

Indeholder 2 systemer: 

• DRG - se ovenstående.
• DAGS - dansk ambulant grupperingssystem 

Anvendes for ambulante patienter på somatiske afdelinger.

Hvad anvendes DRG-systemet til?
DRG-systemet bruges til at fastlægge de overordnede finansieringsmæssige rammer for sundhedsvæsenet.

Det betyder: Et system der fastlægger, hvor mange penge, en given diagnose udløser til at betale for behandling, rehabilitering og pleje.

Udfordringer: det er muligt at ‘malke’ systemet ved at tilskrive patienter flere diagnoser end nødvendigt.

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone


Hvad er sundhedsfremme for jer? Diskuter.

Vi synes sundhedsfremme er svært at definere. Vi snakkede dog om, at vi alle ser sundhed som værende en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære - ikke kun fraværet af sygdom. Sundhedsfremme drejer sig ud fra dette syn på sundhed om, at fremme fysisk, psykisk og social velvære.

Vi forstår sundhedsfremme ud fra flodmetafor 2, sundhedsfremme skal også være til stede inden evt. sygdom indtræder.


Beskriv essensen og elementerne i Antonovsky’s teori om oplevelsen af sammenhæng. Hvad forstår Antonovsky ved sundhedsfremme?

Oplevelsen af sammenhæng består af 3 elementer:

• Forudsigelighed (forståelse)
• Meningsfuldhed (ressourcer)
• Håndterbarhed (involverethed)

Oplevelsen af sammenhæng gør, at man står stærkere i forhold til at håndtere de stressorer og kriser, som man kan opleve livet igennem. OAS grundlægges gennem hele livet og er hele tiden i forandring. En stærk OAS er forbundet med personlig velvære og stærk mental sundhed. Personer med en stærk OAS vil derfor være bedre til at håndtere sygdom, end personer med en lav OAS.

Antonovsky ser sundhed som værende relativt i forhold til den enkelte. Sundhedsfremme er en saltogenetisk proces, der tager udgangspunkt i den enkelte person.

Sundhedsfremme foregår implicit i vores hverdagsliv, og kan foregå eksplicit ved hjælp af undervisning.


Find Sundhedsstyrelsens definition på Sundhedsfremme

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden, ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.


Hvordan kan sygeplejersken arbejde sundhedsfremmende med borgeren/ patienten relateret til jeres case?

I forhold til vores patient kunne sundhedsfremme være, at han skal lære at mestre sit eget liv, da han er terminal. Han skal have det bedste ud af den tid han har tilbage, med de ressourcer han har.

En stærk OAS er forbundet med mental sundhed som vi beskrev tidligere. Ved at være medvirkende til at styrke vores patients OAS, vil han få bedre mulighed for at mestre sin kroniske sygdom. Patienten udviser selv stor interesse i at ville forstå sin behandling, hvad der skal ske og hvorfor. Ved at give ham disse informationer, er vi med til at styrke forudsigelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

Under et bad en dag bliver patienten dårlig, han har ikke spist morgenmad og er blevet opereret to dage tidligere, så kroppen er under stort pres. Da han får et ildebefindende må badet afbrydes og patienten hjælpes i seng. Havde han spist morgenmad havde kroppen haft energi at arbejde med, og han ville måske ikke være blevet dårlig. Havde han haft en stærkere fornemmelse for meningsfuldhed i forhold til vigtigheden af, at tilføre kroppen tilstrækkeligt med energi, kunne denne situation være undgået.


Find Sundhedsstyrelsens definition på forebyggelse, hvilke former for forebyggelse er der?

Definition: sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker, og dermed fremmer folkesundheden.

Former for forebyggelse:

• Klinisk/patientrettet forebyggelse
  Forebyggelse, der indeholder elementer af sundhedsfremme og rehabilitering, og som foregår i sundhedsvæsenet sammen med patienter. Foregår i patientforløbet. Søger at begrænse sygdomsforløb og forhindre komplikationer.
• Borgerrettet forebyggelse
  Primær forebyggelse rettet mod den raske del af befolkningen. Formålet er at hindre at sygdom overhovedet opstår.
• Indikeret forebyggelse
  Forebyggelse, hvor målgruppen er individer med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd. Søger at begrænse risikofaktorer/risikoadfærd. Selektiv forebyggelse.
• Kostvejledning
  Sundhedsaktivitet, hvor en sundhedsprofessionel vejleder en patient eller anden borger om ernæring for at fremme sundhed og forebygge overvægt, undervægt og kostrelaterede sygdomme.
• Livsstil
  Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden. Omfatter bevidste/ubevidste handlingsmønstre. Betinget af kulturelle, økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Hvordan kan sygeplejersken arbejde forebyggende med borgeren/ patienten relateret til jeres case ?
Sygeplejerskerne kan opfordre patienten til rygestop, eller hjælpe ham til at nedsætte hans forbrug af cigaretter, således hans blodomløb forbedres. Derudover kan man vejlede og informere ham til at indtage en sukkerfri kost, samt at tage de korrekte mængder insulin, sådan han kan holde sin diabetes stabil på nuværende niveau.

Da vores patient er terminalerklæret har vi svært ved at finde konkrete steder, hvor det vil være relevant at sætte ind med en sygdomsforebyggende indsats.

Dagbog d. 1. april

Udarbejdet af Simone, Camilla, Fie og Katrine


Efter vejledning i dag er der kommet et par ekstra ting vi kan arbejde med, når vi mødes på tirsdag:

• Reflektere over vejledning fra i dag
• Organisation og ledelse - gengivelse af teori og evt. bruge det på casen, hvor vi synes det er relevant.
• Jura - samme som ovenstående
• Evt. lave ny figur til spørgeskemarapporten

Sjette vejledning

Udarbejdet af Camilla, Fie, Katrine og Simone


Notater til vejledning

Vores udkast til spørgeskemarapporten er rigtig fint, Anne har ikke nogle anker, eller ting hun synes vi skal ændre. Fedt! Vi føler stadig at det er lidt en skam, at der ikke er flere anslag at gøre med, men det har også været en god øvelse i, at lære at prioritere vores indhold og formuleringer. Anne synes det er rigig fint at vi gerne vil mere, det lægger et godt grundlag for kommende opgaver, men vi har mødt kravene for denne opgave rigtig fint, også i forhold til den undervisning vi har fået.
Der er rigtig mange "skiver" i vores lagkagediagram, måske var det en idé at lave den om til et søjlediagram.

Vi snakkede om, at vi synes vi har fået et rigtig godt flow i vores gruppearbejde, det fungerer rigtig godt at fordele arbejdet mellem os, og gennemlæse og reflektere arbejdet til sidst. Vi har et godt samarbejde i gruppen, vi er på bølgelængde og kan være åbne og ærlige over for hinanden, og det gør, at vi kan forbedre vores arbejdspoces uden at der er nogen der bærer nag.

Vi synes det har været svært at skille temaerne fra hinanden, som det også fremgår af vores opsamlende indlæg omkring tema 1 og tema 2. Anne pointerede, at det er vigtigt at vi giver den feedback når vi evaluerer modulet.

Anne synes at vores proces fremgår tydeligere af bloggen, vi dokumenterer hvordan vi arbejder, og hvad vores tanker er, omkring det arbejde vi laver.

Vi kan forvente eksamen torsdag d. 21. april, da Anne har eksamen med modul 6 om onsdagen.


Annes punkter

Organisation og ledelse er ikke så synligt på bloggen. Vi kan beskrive systemerne omkring vores patient, og de sektorer han er i, fx primær og sekundær. Vigtigt at vi får inddraget alle fag på bloggen.

Vi synes fag som jura og organisation og ledelse kan være svære at få på bloggen. Anne anbefalede at vi sætter os og diskuterer, gengiver  og forholder os til den teori, som vi synes kan være svær at have med at gøre. Det er oplagt at vi bruger teorien på casen, i det omfang, vi finder det anvendeligt. Hvis vi ikke synes det passer på casen, skriver vi bare det, så er der taget stilling til det, og vi har snakket om det. Beskriv evt. overordnet hvad de enkelte love (fx sundhedsloven) handler om, og hvor vi kan få dem i spil henne.


Næste vejledning

Syvende vejledning aftales til tirsdag d. 12. april kl. 9.00-10.00.
Ottene vejledning aftales til tirsdag d. 19. april kl. 14.00-15.00.

Anne vil gerne have besked snarest muligt, hvis der skal laves ændringer.

Dagbog d. 31. marts

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Camilla og Katrine


Vi har tidligere fået et godt udbytte ud af at dele os op i mindre grupper, så det gjorde vi også i dag. Vi delte os op i 2+2+1, og gennemgik derefter hinandens arbejde sammen. De to to-mandsgrupper arbejdede med indlæg om henholdsvis tema 1 og tema 2, mens Katrine arbejdede på et indlæg om stigmatisering.

Vi snakkede en del om, at vi har haft svært ved at finde ud af, hvornår et tema sluttede og et andet begyndte, og derfor faktisk ikke rigtig vidste hvad hverken tema 2 og 3 handlede om. Der mangler en form for opsamling efter hvert tema, og en introduktion til det nye tema. Det ville gøre det muligt for os at være mere opmærksom på, hvor i undervisningen det enkelte tema træder frem.

I forlængelse af vores snak til sidste vejledning omkring planlægning og prioritering af gruppearbejdet, har vi i dag planlagt gruppearbejde for de næste 14 dage. Vi mangler at finde ud af, om klinik-timerne mandag d. 11 april er afsat til noget specielt. Hvis ikke de er det, er det planen, at vi holder studiedag hjemme den dag, samt fredag d. 8 april. Alle studiedage derudover er det planen at vi mødes og arbejder på bloggen, eller læser op til eksamen sammen. Viser det sig, at vi får behov for at læse hjemme, kan vi planlægge det løbende.

Vi mødes kl. 9.00 tirsdag d. 5. april til gruppearbejde. Her skal vi:

• Arbejde på et indlæg omkring arbejdsmetoder og processer
• Lave indlæg om fremtidsværkstedet som metode
• Evt. opsamling af punkter fra vejledning d. 1. april

Vi har haft nogle gode snakke i løbet af dagen, som desværre ikke er nået på bloggen. Det skyldes mere eller mindre alene det, at det ville være alt for tidskrævende at dokumentere vores diskussioner, samt at det kan være afbrydende for arbejdet at skulle stoppe op for at dokumentere processen.

Vi synes selv at vi har nået rigtig meget i dag, og har fået et rigtigt godt udbytte af dagens arbejde :)

Forberedelse til sjette vejledning

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Katrine og Camilla


Vi har lagt et udkast til spørgeskema-rapporten op på bloggen, som vi gerne vil gennemgå. Vi synes selv der var materiale til at folde opgaven mere ud, men grundet dens omfang var der desværre ikke flere tegn at gøre godt med. Vi snakkede om, at vi gerne vil bruge noget vejledningstid på Annes kritik af indholdet i rapporten - ikke udvidelser af, men omprioriteringer af indholdet.

Vi kunne godt tænke os at bruge en af de sidste to vejledningstimer på at snakke om eksamen, evt. mandag eller tirsdag i uge 16.

The Sunrise Model af Madeleine Leininger

Udarbejdet af Camilla, Maika, Simone, Fie og Katrine


The Sunrise Model er en model, som viser hvor mange faktorer der er med til at påvirke kulturen i mødet mellem patient og professionel.

Det gule felt i modellen anses som de kulturelle faktorer, og er det "analyserende" niveau. Det er her man indsamler data - og finder den problematik det drejer sig om.

Det hvide felt er det handlende niveau - det er her man finder ud af hvilken behandling der skal iværksættes, ud fra hvilken problematik der er tale om. Her finder man ud af på hvilket niveau man skal handle, og om man skal bevare/opretholde, tilpasse/forhandle eller genfinde/rekonstruere.

Man skal gerne nå frem til den nederste hvide boks, som er der hvor man har opnået den kulturelt tilfredsstillende omsorg for sundhed, velvære eller død.

Hvis der opstår uenighed i forbindelse med modellen, opstår der et kulturelt sammenstød


Det handler om fra start at skabe en kontakt der er bæredygtig, som indebære en kontakt med familien. Det handler om at skabe den tillid til hinanden, som Martinsen taler om. Hvis tilliden er der, giver det mulighed for begge parter at åbne op og komme ind på hinandens områder, således at den bedst mulige behandling kan opstå.

Herfra handler det om at opstille "mål", synlige eller usynlige som tilfredsstillende for begge parter, og som retter sig mod behandlingen.

Modellen kan bruges til at argumentere for sine kulturelle handlinger, og hvorfor man gør som man gør.


The Sunrise Model koblet til casen

Da vores patient er nået så langt i forløbet at muligheden for at standse udviklingen af sygdommen ikke længere er til stede, har vi taget udgangspunkt i, hvordan vi kunne agere hvis vi havde mulighed for at sætte ind tidligere i forløbet:

Vi starter i det gule felt som indebærer dataindsamling. Her tager vi udgangspunkt i kultur-feltet og arbejder ud derfra. Da vores patient fik diagnosen omkring sin barndom/ungdom, forestiller vi os at hans lyst til at regulere sin diabetes kan være blevet påvirket i negativ retning, da vi bl.a. ved, at der er en druk-kultur blandt danske unge. Omgangskredsen forventer, at han deltager i den tilstedeværende kultur, hvilket i dette tilfælde indebærer handlinger, der er skadelige for hans sygdom. Her bevæger vi os over i slægtskab- og sociale faktorer-feltet. Den sociale gruppe han er en del af, prioriterer ikke sundhed, hvilket kan påvirke ham til heller ikke at gøre det. Det kunne tænkes at familien ydermere ikke har støttet og vejledt ham i at regulere sin diabetes. For at bevæge os videre til det filosofiske felt, har der muligvis ikke været en filosofi i familien og omgangskredsen, omkring at skulle passe på sig selv.

Herefter bevæger vi os ind i den hvide boks, det behandlende felt. Der skal genfindes en lyst til at ville regulere sin diabetes hos patienten, og samtidig skal der tilpasses en behandling, så han kan overskue sin sygdom og behandlingen heraf.

Opsamling på tema 2

Udarbejdet af Maika, Fie, Simone, Camilla og Katrine


Tema 2: Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker

Kort oprids af teori

Mænd sundhed og sygdom

Under dette emne blev vi introduceret til den mande-adfærd, som den 32-årige sundhedsforsker Simon Sjørup Simonsen kalder Ronkedor-fænomenet. Ronkedor-fænomenet omfatter mænds særlige tilgang til sygdom og sundhed, og er præget af distancering. Under emnet blev der fokuseret på kommunikation, middellevetid og KRAM-faktorer i forhold til mænd og deres sygdom og sundhed.


IT-kommunikation i relation til sundhedsvæsenet

Under dette emne, er vi blevet præsenteret for nogle forskellige begreber, som den digitale patients sikkerhed, data-rettigheder, data-integritet, data-tilgængelighed og data-fortrolighed. Derefter arbejdede vi med forskellige hjemmesider som sundhed.dk og borger.dk, for at finde ud af hvilke oplysninger man kan hente på de forskellige sider.


Sociale identitet og relationer

Under dette emne havde vi om social identitet. Vi blev præsenteret for begreber som personlig identitet, som er ens egen opfattelse af egenskaber og kvaliteter og for social identitet, som er en oplevelse af hvem man tilhører. Vi hørte om identitet som social konstruktion, hvori identitet skabes, udvikles og forandres gennem livets erfaringer, i samspil med andre.

Ydermere blev vi introduceret til sociologen Olav Garsjø, som har opstillet en social rolleteori, som har til formål at belyse den sociale identitet. Her beskriver han forventninger, normer, roller og socialt system som delelementer af den sociale identitet.

Vi snakkede også om magt, som tilstedeværende i alle relationer på mikro-makro niveau. Derudover snakkede vi om Webers og Hernes definition på magt, magtstrategier samt afmagt og modmagt.


Velfærdsteknologi, telemedicin og sygepleje

Under dette emne hørte vi om begrebet velfærdsteknologi og hvilke fokusområder der er på velfærdsteknologi. Vi blev introduceret for definitionen af velfærdsteknologi, velfærdsteknologisk vurdering, definition af sundhedsteknologi samt sundhedsteknologi vurdering. Derudover lærte vi om telemedicin samt hvilke to synsvinkler der er på telemedicin. Herunder berørte vi kort telehealth og gamification.


Stigmatisering

Under dette emne hørte vi om stigmatisering, normalitet, afvigelse, social kontrol, og havde fokus på Erving Goffman og Howard Beckers stigmatiserings- og stemplingsteori. Vi lærte om stigma og de forskellige varianter der er af stigma mikro - makro - niveau, samt stigma nuanceret i forhold til social identitet. Vi havde om primær- (én selv) og sekundær- (netværk) stigmatisering. Derudover havde vi om miskrediterings-proces, håndterings-muligheder og krænkende handlinger, herunder konsekvenserne heraf, tilpasningsstrategier samt sekundære tilpasningsformer.


Teori og case

Teorien vi har været igennem i folkesundhed er relevant i forhold til casen. Vores patient har ikke taget hans sygdom alvorligt, som kan skyldes noget uvidenhed, om hvor alvorlig sygdommen egentlig er. Han passer godt ind til teorien om Ronkedor-fænomenet, da han har distanceret sig fra sin sygdom og dermed har behov for en særlig tilgang.

Med hensyn til teorien i sundhedsinformatik har patienten nogle udfordringer, da han er blind og kan have svært ved at benytte en computer. Hvis han kunne få hjælp til at læse op fra borger.dk og sundhed.dk, kunne det være en fordel, så han ikke fysisk skulle bevæge sig ned på rådhuset og søge information. Yderligere kan han, ved hjælp af digital kommunikation, få relevante informationer omkring sine indlæggelser samt sin sygdom.


Refleksioner

Ligesom i tema 1, synes vi at temaet manglede en rød tråd, og manglede en opsamling til sidst i temaet, ligesom det har været svært at gennemskue hvornår tema 2 sluttede. Dog har fagene og teorien været spændende, og vi har lært en masse nyt. Samtidig har noget af teorien været svært at koble til casen, specielt jura og organisation og ledelse.


Løbende refleksioner:

Under vores opsamling af tema 2 blev vi opmærksomme på, at der var en del emner, vi ikke havde lavet oplæg om på bloggen,og det gjorde opsamlingen besværlig. Dette mener vi kunne skyldes, at jura og organisation og ledelse har været en udfordring at koble på casen og lave indlæg omkring. Vi blev enige om kort at opsummere, hvad vi har haft om på tema 2 på trods af de manglende indlæg.

Stigmatisering

Udarbejdet af Katrine

Gennemlæst og redigeret af hele gruppen


Stigma defineres som usædvanlige og unormale handlinger samt opførsel hos et menneske. Der kan både opstå stigma der tydes af andre, men bæreren kan også skabe stigma af sig selv. Stigma opstår i et bestemt fællesskab, kultur eller samfund.

Stigmatisering opfattes som den proces, hvor der gennem interaktion skabes stigma i en bestemt kontekst.

Når man taler om stigma, er jeg-identiteten central. Jeg-identiteten er den subjektive oplevelse af sin egen situation og sin personlige kontinuitet. Man kan sige at jeg-identiteten er den stigma den stigmatiserede oplever om sig selv, og hvordan jeg’et håndterer selve oplevelsen.


Der findes to former for stigmatisering:

• Primær stigmatisering omhandler den stigmatiserede som oplever stigmatiseringen i form af skam, skyld, selvforagt, mindreværd, depression eller ensomhed.
  
• Sekundær stigmatisering opleves og bæres af pårørende, som oplever stigmatiseringen som skyld, byrder, en oplevelse af utilstrækkelighed og selvbebrejdelse.

Stigmatiserings- og stemplingsteorien

Erving Goffman (1963) definerer stigma som en uønsket egenskab, som ofte overskygger personens andre egenskaber. Goffman har udviklet en model til at belyse den proces der sker, når stigmatisering opstår. Det er centralt at stigma ikke er et fænomen, men afhænger i stor grad af hvilken kontekst den indgår i. Stigma og stigmatisering er en del af det sociale liv, og alle bærer og udpeger stigma i forskellige kontekster. Ifølge Goffman opstår stigma når der er uoverensstemmelse mellem den enkeltes virtuelle sociale identitet og den egentlige sociale identitet. Goffman beskriver tre typer af stigma:

1. Den kropslige stigma, tydelige tegn som signalerer en persons abnormalitet som derfor er svær at skjule, f.eks. handicap.
   
2. Karaktertræk, som er usynlige tegn, der ikke kan ses med det blotte øje. Det gælder f.eks. prostituerede.
   
3. ”Tribal” stigma, som er stigma omkring race, nationalitet eller religion.

Goffman snakker også om den såkaldte miskrediterings proces:

Den diskrediterede har et umiddelbart synligt handicap, hvor der sker en spænding i mødet med andre. Den miskrediterede ved derfor hvordan andre vil reagere baseret på erfaringer.

Den potentielt diskrediterede omhandler personen hvor ”skaden ikke er sket” endnu. Man forsøger at have kontrol over de informationer man giver. Man tænker at andre tænker om en på en bestemt måde og vælger derfor at blive væk fra situationen.

Goffman beskriver også selve håndterings-processen. Her taler han om at den stigmatiserede lærer “at passere”. Den diskrediterede eller potentielt diskrediterede forsøger at opnå en accept og fordre det at blive en del af de normales fællesskab. Dette kan medføre en følelse af vedvarende angst, som kan føre til depression, og til en splittelse af to forskellige identiteter.

Den amrikanske teoretiker og sociolog Howard Becker Outsiders (1963) har udviklet en model omkring stemplingsprocessen, som illustrerer hvordan mennesker definerer situationer, personer, processer og begivenheder som afvigende og problematiske.

Først sker tilblivelsen, hvor der sker en konkret handling. Herefter sker selve stemplingen, hvor observatørerne oplever handlingen som afvigende og derved stempler den som unormal. Herefter er afvigelsen skabt, og det handler herefter om hvordan man lever med det efterfølgende.




Howard Becker Outsiders har yderligere udviklet en dynamisk 4-ledsmodel om afvigerkarriere. Her sker der enten en inklusions eller eksklusions-proces af selve handlingen, som opleves som afvigende. Først opleves personen som normal, herefter foretages en handling hvor andre fremstår som observatører. Herefter accepteres rollen af den handlende person, hvorefter denne rolle til sidst optages i kulturen.


Krænkende handlinger

Den der oplever stigmatiseringen kan opleve krænkende handlinger. Dette omfatter:

• Rolleberøvelse/role dispossesion, hvor personen berøves muligheden for at vælge og planlægge egne oplevelser.
  
• Omprogrammering/trimning, hvor bestemte procedurer transformerer patienten til et objekt og man ser ikke individet men i stedet sygdommen/diagnosen.
  
• Idendity kit/berøvelse af identitetsudstyr, hvor personlige ejendele fratages personen, eller patienten nægtes at anvende forskellige midler under en indlæggelse.
  
• Tvungen indtagelse af ydmygende bevægelser og attituder.
  
• Bevægelser og handlinger, der virker krænkende på sig selv, men som er påkrævet at udføre under indlæggelse, fx temperaturmåling eller nedre hygiejne.
  
• Man kan ikke selv planlægge handlinger i sit livsforløb.

Oplevelsen af disse krænkelser medfører en gradvis nedbrydelse af selvet, hvor patienterne ofte udtaler: ”Jeg kender ikke mig selv på denne måde”.

Når patienter oplever krænkende handlinger, vil det ofte have konsekvenser. Dette betyder at patienterne ofte benytter sig af tilpasningsstrategier:

1. Situationel tilbagetrækning, hvor patienten gennem fantasi drømmer sig væk fra institutionslivet.
   
2. Fastsætte en uoverskridelig grænse, hvor patienten vil hævne sig eller nægte at adlyde hvis han oplever, at hans grænser bliver overskredet.
   
3. Kolonisering, hvor patienten glemmer det virkelige liv udenfor.
   
4. Omvendelse, hvor patienten overtager de ansattes syn på sig selv og opfører sig som den perfekte patient.

Patienten kan også benytte sig af de sekundære tilpasningsformer, hvor de klarer sig med det de har, som f.eks. hverdagens midler eller private gemmesteder.


Stigmatisering og vores case

Patientens perspektiv
Patienten i vores case er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, grundet en dysreguleret diabetes som gør han lider af retinopati, neuropati og nefropati, derudover har han fået amputeret begge ben.

Patienten kan opleve den primære stigmatisering, da han er indlagt grundet dysreguleret diabetes, og på den måde kan føle han bærer skylden selv. Han oplever at være terminalerklæret, fordi han i sine tidligere år ikke har taget sin sygdom alvorlig.

Han udviste ofte skam og en følelse af mindreværd i sine udtalelser - han udtalte i forbindelse med en amputering: ”Jeg ved godt det er min egen skyld, men hvor gør det bare ondt”.

Patienten oplever den kropslige stigma som Goffman taler om, da han har amputeret begge ben og dermed har et synligt handicap, som er en afvigelse fra normalen. Derudover er han blind.

Patienten oplever den spænding Goffman omtaler, i mødet med andre, og han ved næsten på forhånd hvordan andre vil reagere. Han udtalte på et tidspunkt at: Selvom han er blind, kunne han mærke hvordan andre kiggede på ham. Han fortalte at følelsen af at være handicappet blev forstærket, når han var ude blandt folk i offentligheden, fordi folk flyttede sig, holdte døren og sagde undskyld uden grund. Det viser også, at andre personer omkring ham netop stigmatiserer ham ud fra hans udseende.

Patienten har en opfattelse af sig selv – jeg-identiteten, som er den måde han tænker om sig selv. Når han møder andre som stigmatiserer ham, og selve stemplingsprocessen sker, kan han opleve det som meget krænkende. Hvis han i forvejen har en negativ stigmatisering af sig selv, kan den blive forstærket i mødet med andre.

Pårørende til patienten oplever også en stigmatisering, som omhandler den sekundære stigmatisering. De pårørende føler måske en skam over hvor slemt det er gået patienten, og kan føle en utilstrækkelighed fra deres side – de har ikke været i stand til at kunne hjælpe ham og bebrejder sig selv for ikke at have gjort mere.


Sygeplejerskens perspektiv
Den professionelle som arbejder omkring vores patient, sætter også en stigmatisering. Hun har, inden hun møder patienten, læst hans journal og sætter ham måske allerede inden mødet i en boks – ”okay, han er en af de amputerede” og påfører ham derfor en krænkende handling i og med hun kun ser diagnosen og ikke individet bag. Patienten vil prøve at tilpasse sig situationen, eller har måske oplevet denne stigmatisering før. Patienten oplevede at være meget autonom, og nægtede ofte at adlyde – det kan måske udspringe fra, at han oplever, at personalet ser hans diagnose og ikke ham som individ, og yderligere er det måske hans måde at håndtere situationen på.

Opsamling på tema 1

Udarbejdet af Simone, Camilla, Maika, Fie og Katrine


Tema 1: Den kroniske patients møde med sundhedsvæsenet.

Kort oprids af teori

Definition af sociologiske begreber

Her lærte vi om mikro-, meso- og makrosociologi. Derudover blev vi introduceret til begreberne aktør og struktur. Vi var også omkring det sociologiske aspekt omkring Kleinmans Sickness, Illness og Disease.


Kronisk sygdom - diabetes

I patofysiologi dykkede vi ned i hvad en kronisk sygdom er, og vi gik i dybden med vores patients kroniske sygdom, diabetes. Vi blev også introduceret til forløbsprogrammer, som skal medvirke til et sammenhængende patientforløb, til at opdage og forebygge komplikationer, og til at styrke patientens egenomsorg.


Folkesundhed

Som en del af vores arbejde med folkesundhed lavede vi en øvelse, hvor vi skulle definere sundhed og sygdom ved hjælp af billeder. Vi endte med at vælge ét billede som symbol på begge dele, da vi synes det er svært at skille begreber helt ad, og da billedet vi valgte kunne symboliserer begge dele.


MTV - medicinsk teknologivurdering

I organisation og ledelse blev vi introduceret til Medicinsk Teknologivurdering, som er en overordnet systematisk vurdering af de forudsætninger samt konsekvenser, der kan forekomme ved at anvende medicinsk teknologi i sundhedsvæsenet. Vi fandt en MTV som var relevant for vores case, og arbejdede med den.


Etik

I sygepleje arbejdede vi med de sygeplejeetiske retningslinjer, og hvordan vi som sygeplejersker kan bruge dem i vores daglige arbejde. Her inddrog vi egne oplevelser fra praktikken, og diskuterede dem. Derudover diskuterede vi etiske udfordringer i vores case, herunder autonomi og paternalisme.


Faktorer for ulighed i helbred

Ud fra de 12 determinanter der påvirker hvordan en sygdom udvikler sig socialt, valgte vi nogen, og satte dem i forbindelse med vores case.


Sundhedsinformatik

Vi blev præsenteret for emnet og om hvordan sundhedsinformatik ikke kun drejer sig om teknologi, men også omfatter teoretisk viden og observationer fra klinisk praksis. Der er også økonomiske og politiske aspekter i det, ligesom der er forskel på om man er indfødt eller immigrant i teknologiens verden. Vi talte om begrebet pervasive healthcare, som ofte anvendes i forbindelse med telemedicin.


Kari Martinsen - omsorg

Vi blev præsenteret for Kari Martinsens treenighed for omsorg; det relationelle aspekt, det moralske aspekt og det praktiske aspekt. Derudover arbejdede vi med livsytring, det faglige skøn, og forskel på etik og moral.


Supplerende indlæg om Kari Martinsen

Efter råd fra Anne til vejledning arbejdede vi videre med svag paternalisme og at se med det dobbelte øje. Begge begreber brugte vi til at belyse vores case.


Teori og case

Da vores patient er meget selvstændig, har begreber som paternalisme og autonomi fyldt meget i vores diskussioner. I tråd med det, har vi snakket meget om etik, særligt i forhold til paternalisme og sundhed, blandt andet da vores patient ryger, og der i det, ligger nogle sygeplejemæssige udfordringer. I forhold til forebyggelse af senkomplikationer snakkede vi meget om anvendeligheden af forløbsprogrammer, som vores patient kunne drage stor nytte af. Vi fandt ud af, at han faktisk var omfattet af de første forløbsprogrammer til diabetes, men alligevel er han endt med en dysreguleret diabetes og deraf livstruende senkomplikationer.


Refleksioner

Vi synes vi har lært en masse nyt, og det har været spændende at blive introduceret til nye fag som sociologi, sundhedsinformatik og organisation og ledelse. Vi har dog haft svært ved at finde en rød tråd i temaet på tværs af fag, og det stod ikke klart for os, hvornår tema 1 sluttede og tema 2 startede. Her kunne det have været rart med en opsamling efter hver afsluttede tema og en intro til det nye tema, som vi har oplevet det på tidligere moduler.

Nogle af vores oplæg på klassen har haft en karakter, der har gjort det svært at anvende teorien på casen, ligesom der ikke har været lagt op til opgaver, som vi kunne lægge op på bloggen.

Dagbog d. 29. marts

Udarbejdet af Fie, Camilla, Simone og Katrine

I dag arbejde vi intensivt med spørgeskemarapporten. Vi startede med at dele os op i to grupper, så vi kunne arbejde mere effektivt. Én gruppe arbejdede med indledning, metode og validitet, mens den anden arbejdede med at opstille og analysere på de indsamlede data. Vi nåede at blive færdige med et udkast til den endelige rapport, som var mere end forventet. Vi har lagt udkastet på bloggen.

Vi synes samarbejdet i dag har fungeret fint. Det giver en god udnyttelse af tiden at dele os op i en del af tiden. Bagefter læste vi opgaven igennem sammen, og det gav nogle gode refleksioner. Blandt andet snakkede vi om, at respondenterne i vores undersøgelse faktisk vidste mere om diabetes end vi regnede med. Vi har haft lidt svært ved at finde ud af hvilke afsnit der skulle prioriteres i rapporten, da vi føler os begrænsede af rapportens omfang. Vi endte med at lægge vægt på metode- og analyseafsnittet. Vi diskuterede begreberne validitet og reliabilitet, og hvad de indeholder, og kom frem til en god fælles forståelse, som det ses i rapporten.

Vi aftalte, at vi stadig mødes på torsdag efter undervisningen. Her skal vi lave følgende:

• Et indlæg hvor vi reflekterer over tema 1 - inddragelse af case
• Et indlæg hvor vi reflekterer over tema 2 - inddragelse af case
• Lave overvejelser omkring næste vejledning og lægge dem på bloggen
• Evt. lave et indlæg omkring vores arbejdsmetoder og og gruppens samarbejde generelt
• Evt. uddybe fremtidsværkstedet som metode

Udkast til spørgeskemarapport

Udarbejdet af Fie, Camilla, Simone, Maika og Katrine

Indledning

Denne undersøgelse har til formål at sætte fokus på den baggrundsviden, studerende på Campus Horsens med en mellemlang videregående uddannelse har, omkring diabetes.

Patienten i vores case, er en 38-årig diabetiker, type 1, som på baggrund af en dysreguleret diabetes lider af flere alvorlige senkomplikationer. Dette indebærer bl.a. amputation, nefropati, neuropati samt retinopati. Løbende i arbejdet med casen har vi undret os over, hvor mange alvorlige senkomplikationer en dysreguleret diabetes kan medføre. Vi har ydermere været overrasket over, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor stor risikoen for senkomplikationer er. Det kunne tyde på, at vores patient ikke har haft den nødvendige baggrundsviden om, hvor alvorlig diabetes er. Vi synes derfor det kunne være interessant at undersøge hvilken baggrundsviden studerende fra forskellige professioner har omkring senkomplikationer til diabetes. Disse overvejelser leder os til følgende hypotese:


Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.


Metode

Vi har valgt at benytte os af et tværsnitsstudie til at belyse vores hypotese. Et tværsnitsstudie giver et øjebliksbillede af et udvalgt fænomen hos en udvalgt population. I vores undersøgelse har vi valgt at uddele spørgeskemaer i kantinen på Campus Horsens, hvilket giver en bred og uafhængig målgruppe. Et eksklusionskriterium var, at ikke-dansktalende ikke indgik i undersøgelsen, da spørgeskemaet er udarbejdet på dansk.

Vi har valgt at opbygge vores spørgeskema ved at stille 3 baggrundsspørgsmål, og 6 hovedspørgsmål. De 3 baggrundsspørgsmål giver et billede af hvilket køn, uddannelse og alder vores respondenter har. Vi har spurgt om køn og alder da vi synes det kunne være interessant, at undersøge om hvorvidt kvinder for eksempel har en større viden end mænd angående diabetes. Derudover er vores respondenter studerende på videregående uddannelser, hvorfor vi har valgt at spørge ind til, hvilken uddannelse respondenten går på. Det giver et billede af, om studerende fra en bestemt profession har en større viden om diabetes, end andre. Hvis opgavens omfang havde været større, kunne dette være interessant at gå videre med, men da det ikke besvarer vores hypotese, og kun giver et billede af hvilke respondenter der har besvaret tværsnitsundersøgelsen, har vi valgt ikke at gå videre med at analysere på dette.

Vi har opstillet 6 hovedspørgsmål som indkredser den viden, de studerende har omkring emnet diabetes og senkomplikationerne hertil. For at belyse respondenternes baggrundsviden om diabetes, har vi spurgt, om de selv har eller kender nogen, der lider af sygdommen. I direkte tråd med vores hypotese, opstillede vi et spørgsmål om, hvilke senkomplikationer diabetes kan medføre. Heri var der opstillet nogle falske senkomplikationer. Derudover udarbejdede vi et hovedspørgsmål om, hvornår senkomplikationer kan indtræffe. Disse spørgsmål er med til at belyse respondenternes viden om senkomplikationer.


Præsentation af data

Vi indsamlede svar fra 30 respondenter, heraf var 22 mænd og 8 kvinder. Der var flere tilfælde hvor besvarelsen af et spørgsmål var ugyldigt, eller hvor der slet ikke var svaret. Disse afvigelser er medregnet i figurerne.

I alt var det muligt for respondenterne at identificere 270 rigtige senkomplikationer. De respondenter, som kendte en patient med diabetes, identificerede 35,3% af senkomplikationerne mens de, som ikke kendte nogen med diabetes, kun identificerede 29,1%. Tilsammen har de identificeret 32,6% af de rigtige svarmuligheder. Til sammenligning er 15,4% af alle afgivne besvarelser under samme spørgsmål afkrydset i forkerte svarmuligheder.



Figur 1

Figur 1 viser fordelingen af de senkomplikationer, som respondenterne udpegede. Her er også de falske svar medtaget. De falske svar er KOL, gulsot, forstoppelse, hårtab og knogleskørhed.

28 ud af 30 respondenter svarede, at senkomplikationer til diabetes kan opstå hele livet. 1 svarede, at kun personer over 60 år kan udvikle senkomplikationer, mens 1 svar var ugyldigt.

26 respondenter udpegede korrekt at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, mens 3 slet ikke mente, at diabetes er en livsstilssygdom. 1 svar var ugyldigt.


Vurdering af data

Vores data tyder på, at respondenterne har en god grundforståelse af diabetes. Næsten alle vidste, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, og at senkomplikationer kan indtræde hele livet.

Overordnet set blev der kun identificeret ⅓ af de rigtige senkomplikationer. Det tyder på, at på trods af, at respondenterne har en god grundlæggende viden om hvornår senkomplikationerne indtræder, samt hvilken type diabetes, der er en livsstilssygdom, er der stadig nogle mangler på deres viden omkring, hvilke senkomplikationer der kan opstå som følge af diabetes.

Vores data peger på, at de som kender en patient med diabetes, har et større kendskab til sygdommen og de senkomplikationer den kan medføre.

I figur 1 ses det at hjerte-kar-sygdomme, øjenproblemer og nyresygdomme er de senkomplikationer, som flest respondenter udpegede. Ud fra en søgning på sundhedsguiden.dk og diabetes.dk tyder det samtidig på, at netop disse 3 senkomplikationer er de mest omtalte. Senkomplikationer som nervekomplikationer og fodsygdomme ses hyppigt hos patienter med diabetes (kilde: sundhed.dk), men disse er kun i mindre grad udpeget af respondenterne.


Validitet og reliabilitet

I forhold til de spørgsmål der er stillet i spørgeskemaet, har vi valgt at lægge vægt på at stille konkrete og direkte spørgsmål, således disse ikke misforstås af respondenterne. Vi har arbejdet meget med formulering af spørgsmålene og forsøgt at undgå ledende spørgsmål, for ikke at lægge ord i munden på respondenterne. Således er det muligt for respondenterne at svare mere ‘frit’, hvilket giver et mere validt resultat.

Vores undersøgelse er forholdsvis lille og inddrager kun 30 tilfældigt udvalgte personer. Derfor stiller vi os kritiske over for reproducerbarheden. Man kan ikke med sikkerhed sige, at vi ville få lignende resultat igen, da der er ca. 4000 studerende på campus. Vores undersøgelse giver os blot en fornemmelse af den viden, som de studerende generelt har, men giver ikke et helhedsbillede. At undersøgelsen ikke nødvendigvis kan gentages med samme resultat betyder også, at vores resultater er mindre pålidelige, end hvis vi havde inddraget flere studerende.


Konklusion

Det kan konkluderes at de studerende på mellemlange videregående uddannelser har et større kendskab til diabetes, end først antaget. Respondenterne havde en god grundforståelse af diabetes, herunder hvornår senkomplikationer indtræder samt hvilken type af diabetes, der er en livsstilssygdom. Ydermere kan det udledes at de respondenter, som kendte en med diabetes havde en bedre viden omkring hvilke senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes end dem, der ikke kendte en med diabetes.

Det tyder dog på, at respondenternes kendskab til de enkelte senkomplikationer begrænser sig til de mest omtalte, mens kendskabet til de hyppigst forekommende senkomplikationer ikke gjorde sig gældende i samme grad.

Dagbog d. 16. marts

Udarbejdet af Maika, Simone, Katrine, Camilla og Fie

Simone havde forberedt et udkast til indlægget omkring det tværfaglige forløb. Vi læste det igennem sammen, og lavede rettelser, inden det blev lagt på bloggen.

Derudover fik vi suppleret vores indlæg omkring Kari Martinsen, med den teori, som vi manglede jf. sidste vejledning. Sidst på dagen delte vi os op i to mindre grupper, for at arbejde mere effektivt. Vi mødtes og gennemgik hinandens arbejde, inden det blev lagt på bloggen. Denne arbejdsmetode fungerede rigtig fint, og vi fik hurtigt lavet det arbejde, som vi manglede.

Efter dagens vejledning er der følgende punkter som skal følges op på:

• Bedre struktur i vores arbejde, arbejdsprocessen skal dokumenteres 
• Bedre refleksioner omkring vores samarbejde i gruppen 
• Vi skal lave et indlæg, hvor vi reflekterer omkring hele tema 1 
• Vi skal huske at lægge vores overvejelser om kommende vejledning op på bloggen, så Anne har bedre mulighed for at forberede sig 

Vi har aftalt at mødes tirsdag d. 29 marts kl. 9.00. efter påske, for at arbejde med spørgeskema-rapporten. Torsdag d. 31. april efter undervisningen arbejder vi videre med rapporten. Vi snakkede om, at vi må prioritere gruppearbejdet i den sidste tid af modulet.

Refleksioner til femte vejledning

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone

Vi synes arbejdsbyrden bliver ved at vokse, særligt fordi vi ikke føler, at vi bliver rigtig færdige med noget, da vi altid kan uddybe yderligere. Ærlig talt har vi taget for let på gruppearbejdet på vores studiedage, og burde have mødtes oftere, for at arbejde mere med bloggen og dens indhold. Vi kan mærke, at den sidste tid op til eksamen bliver presset, hvis vi gerne vil levere en blog med indhold af god kvalitet, og i forlængelse heraf har vi aftalt, at vi vil prioritere bloggen og gruppearbejdet i højere grad fremover. Vi var lidt ærgerlige over, at det i dag kom til at fremstå som om vi havde problemer med at finde tid til gruppen grundet arbejde, da det ikke tidligere har været et problem.

Efter hver vejledning føler vi det ofte lidt som 2 skridt frem og et tilbage. Der kommer altid ekstra punkter på vores to-do liste, ligesom vi også altid føler, at vi får af vide, at vores indhold kan uddybes yderligere. Vi savner lidt indimellem at høre, at noget vi har lavet, lever op til Annes forventninger, og behøver uddybes yderligere.

Det er vigtigt, at selv får meldt ud, hvilket arbejde Anne kan forvente at se fra os, fx ligesom da vi i dag meldte klart ud, at vi ikke ville optage vores samtaler, fordi det ville være for tidskrævende. Det hjælper os også til at prioritere i de mange opgaver, som vi af og til føler der er.

Femte vejledning

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Katrine og Camilla

Forberedelse til vejledning
Inden vejledning snakkede vi om, at vi ikke selv føler at vi sidder med nogle spørgsmål, som vi har brug for at få svar på. Til gengæld er det altid rart at høre Annes vinkel på bloggen, så vi afventer, hvad hun har at sige til vejledningen. Vi fik ikke lagt nogle punkter ud på bloggen, som Anne kunne forberede sig på, selvom det var tanken at vi ville gøre det.


Notater til vejledning
Annes punkter
Anne pointerede at vi skulle være bedre til at lave nogle refleksioner FØR vejledningen, og lægge dem på bloggen, så Anne kan se dem inden vejledning. Jo bedre forberedte vi er til vejledningen, jo mere kan vi få ud af det.

Et tip til os er at forholde os til retningslinjerne for den fastlagte studieaktivitet, for at sikre os, t vi har alt det med på bloggen, som vi skal.

Vores refleksioner efter vejledning er fine.

Anne efterlyser en refleksion af de enkelte temaer, en opsamling, hvor vi inddrager casen. Det vil også markere overgangen mellem de forskellige temaer. Det fremgår også af retningslinjerne, at vi skal reflektere over de enkelte temaer.

Vi skal have flere refleksioner med omkring gruppens samarbejde, da det også står i retningslinjerne. Hvordan fungerer samarbejdet? Hvordan fungerer det i forhold til vores samarbejdsaftale? Hvilke arbejdsmåder har vi brugt de forskellige dage? Er der opstået problemer?

Tværprofessionelt samarbejde, hvad er fremtidsværkstedet for en metode? Uddyb det, hvad er fordele ved denne metode? Lav et indledende afsnit i indlægget om det tværfaglige forløb. Sidst snakkede vi om, at det var svært at møde nogle nye mennesker, og så starte ud med at være kritiske over for hinanden.

Hvordan vil fordomme for de enkelte professioner, påvirke vores patient? Her kan vi inddrage andre professioner end pædagoger.

Vi skal være skarpe på arbejdsprocessen, evt. optage vores samtaler. Måske skal vi være bedre til at skabe en struktur i vores arbejdsproces, for at effektivisere den. Det er vigtigt at vi får arbejdsprocessen dokumenteret på bloggen.

Anne foreslår at vi lægger en plan for arbejdet med vores spørgeskema-rapport. Hun anbefalede, at vi afsatte en hel studiedag til at dykke ned i opgaven, evt. aftale at vi på forhånd forbereder os ved at kigge på de data, vi har indsamlet.

Vi snakkede lidt om, at det kan være svært at planlægge arbejde ved siden af studiet, når vi selv skal administrere dagene. Ofte ved vi ikke på forhånd, hvilke dage vi skal lave gruppearbejde, hvilket betyder, at det kan være svært at finde dage, hvor vi alle kan mødes.


Næste vejledning

Fredag d. 1. april kl. 10.00.

Supplerende teori til indlæg om Kari Martinsen

Udarbejdet af Katrine, Maika, Camilla, Simone og Fie

Svag paternalisme

Tilliden bygger på to grundforudsætninger, i samspillet mellem sygeplejerske og patient. Den ene er, at der må accepteres en autoritetsstruktur i samspillet mellem patienten og sygeplejersken. Autoritetsstrukturen i relationen er, at sygeplejersken har en nødvendig kundskab, som patienten ikke har. Patienten og sygeplejersken er ikke ligeværdige i faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end patienten og skal bruge den faglige baggrund hun har. Dette kommer til udtryk som svag paternalisme. Den anden grundforudsætning er at sygeplejersken skal udvise sit sygeplejefaglige skøn.

Patienten, som er omtalt i casen, handler ofte egenrådigt og i strid med den sunde fornuft. Han ryger til daglig, og ønsker til tider at spise usunde måltider, bl.a. at drikke saft med sukker, selvom han lider af diabetes og er klar over konsekvenserne af usunde måltider samt rygning.

Sygeplejerskens opgave er på baggrund af det faglige skøn, samt faglige baggrundsviden at vejlede, guide og motivere ham til at vælge sunde og hensigtsmæssige valg.

Patienten vælger dog ofte ikke at lytte og handler på egen hånd, hvilket resulterer i, at han får det meget dårligt. Han har ikke accepteret den autoritetsstruktur som sygeplejersken besidder, og han har ikke tilliden til, at det hun fortæller er det mest fornuftige for hans situation. Relationen er på den måde brudt.

Selvom sygeplejersken ved, på baggrund af sin faglige viden, at det ikke er optimalt at ryge, kan hun dog ikke nægte ham at ryge da hun derved vil bruge magtanvendelse og pådrage ham en plejelidelse. I dette tilfælde er der ikke tale om svag paternalisme, da patienten er habil og kan træffe sine egne beslutninger, hvilket vi må acceptere da han har ret til selvbestemmelse.

Vi snakkede om, at vi ikke kender til nogen situationer med vores patient, hvor der var tale om svag paternalisme, da han er meget autonom, og dermed har kompetencer til at træffe beslutninger i eget liv. Derfor fandt vi det svært at bruge teorien om svag paternalisme på vores case. Vi snakkede også om, at der i paternalisme generelt ligger et magtforhold mellem patient og sygeplejerske, som man skal passe på ikke at misbruge.


At se med et dobbelt øje

Martinsen taler om at se patienten med det “dobbelte øje”, der både forholder sig empatisk sansende og fagligt registrerende. Det sansende øje indebærer en fænomenologisk tilgang til patienten, hvor man som sygeplejerske er til stede i relationen med patienten, og ser ham med “hjertets øje”. Alle sygeplejerskens sanser er åbne, og klar til at lytte til og modtage patientens livsytringer. Fx når sygeplejersken i sin palliative pleje af en døende patient handler ud fra hendes medfølelse og empati. Det “registrerende øje” har en mere fortolkende tilgang til patienten. Her bruger sygeplejersken sin faglige baggrund til at forholde sig fagligt vurderende i forhold til patientens plejebehov, og til at afgrænse sit personlige udgangspunkt fra patienten. Martinsen pointerer, at vi som sygeplejersker har brug for begge ”øjne”, for at kunne udføre en holistisk sygepleje. Bruger man kun det ene øje, vil sygeplejen mangle vigtige elementer og blive ensidig - enten for ufaglig eller for umenneskelig.

I vores case er det særlig vigtigt at vi bruger begge øjne. Hans mange lidelser gør, at der er mange observationer, som vi skal gøre os i den daglige pleje. Blandt andet skal hans blodsukker måles, TOKS værdier skal måles, og hans almene tilstand skal vurderes, ud fra de oplysninger, som vi kan få fra samtale med patienten. Her ser vi patienten med det registrerende øje, hvilket er nødvendigt for hans somatiske sygdom og tilstand generelt. Omvendt er der mange elementer i plejen, som falder uden for vores idé om sund livsstil, fx hans lyst til at ryge cigaretter. Det skærer i vores registrerende øje at se ham ryge, men med hjertets øje kan vi se, at rygning giver patienten livskvalitet. Derfor må cigaretten indgå i plejen, for at denne kan opleves som holistisk for patienten, og for at han føler sig mødt som den person han er.

Tværfagligt forløb

Udarbejdet af Simone
Indlægget er gennemlæst og redigeret af hele gruppen.

Tværprofessionelt samarbejde

I uge 9 var 3 dage sat af til tværfagligt projekt med nogle af skolens pædagogstuderende. Temaet var tværprofessionelt samarbejde. I projektet arbejde vi med fremtidsværkstedet, en metode som består af 3 faser:

• Kritikfasen
• Utopifasen
• Virkelighedsfasen

Kritikfasen

Kritikfasen startede med en brainstorm, hvor både sygepleje- og pædagogstuderende deltog. Her var reglerne, at vi skulle være konsekvent negative og udtrykke vores utilfredshed omkring tværprofessionelt samarbejde.



En underviser agerede facilitator, mens den anden skrev stikord på tavler. Vi kom vidt omkring i snakken, og nogle af de problemer, som vi blev ved at vende tilbage til, drejede sig om fordomme og manglende forståelse af andre professioner. Herunder ses stikordene fra brainstorming i kritikfasen:



Stikordene blev i fællesskab delt op i nogle forskellige tematikker. Ud af disse tematikker blev der formuleret 3 endelige temaer.



Deltagerne blev delt i 3 grupper, som hver skulle forberede et oplæg på 20 minutter til dagen efter, omkring 1 af de 3 emner. I arbejdet med oplægget blev det tydeligt for os, hvor forskelligt sygeplejersker og pædagoger arbejder. Pædagogerne havde en mere løssluppen tilgang til arbejdet, hvor vi som sygeplejersker arbejder meget mere struktureret. Der kom 3 gode oplæg ud af gruppearbejdet, én gruppe lavede et almindeligt oplæg i PowerPoint som lagde op til en god diskussion omkring samfundets forståelse af professionerne, en anden lavede et skuespil, som udfordrede vores forskellige måder at sætte individet i fokus på, mens den tredje gruppe havde lavet en video, hvor de havde interviewet studerende og lærere om deres fordomme om henholdsvis sygeplejersker og pædagoger.

Video af Maika og Fie

Utopifasen

Utopifasen indledtes ligesom kritikfasen med en fælles brainstorming. I utopifasen var reglen, at alt omkring det tværprofessionelle samarbejde kunne lade sig gøre. Der blev snakket meget om, at ubegrænsede økonomiske ressourcer ville kunne gøre en stor forskel i det tværprofessionelle samarbejde, særligt fordi det ville give tid til at afstemme forventninger på tværs af professionerne, og give både de professionelle og borgeren/patienten en mere sammenhængende oplevelse.



Herunder ses stikordene fra utopifasen:



Stikordene blev, ligesom i kritikfasen, kogt ned til tematikker, hvoraf der denne gang blev udvalgt 4 endelige temaer, som vi i 4 forskellige grupper skulle udarbejde et oplæg på 5 minutter ud fra.





Der kom 4 gode oplæg ud af gruppearbejdet. En gruppe lagde op til god diskussion med deres oplæg omkring efteruddannelse, og hvorfor vi vil kunne have gavn af, at lære noget teori fra andres professioner. En anden gruppe havde lavet en planche, som illustrede de områder, hvor ligestilling spiller ind i det tværprofessionelle samarbejde, mens den tredje gruppe havde udarbejdet en skitse til et fælles journalsystem, BorgerJournal.dk, hvor alle data omkring den enkelte borger er samlet, både medicinske og sociale. Den fjerde gruppe havde udarbejdet et utopia, et behandlingssted/en institution uden normeringer og budget, hvor alt kan lade sig gøre. Igen var det et gennemgående tema, at ubegrænsede ressourcer, eller bare en øgning af de nuværende, virkelig ville kunne gøre en forskel.


Virkelighedsfasen

Virkelighedsfasen begyndte allerede under oplæggene i utopifasen. Her skulle vi give hinanden feedback, rettet mod at mødes mellem de to indledende faser, altså i virkeligheden. Herefter havde grupperne lidt tid til at rette deres produkter til, inden en fernisering, hvor ideerne blev fremlagt for de øvrige studerende og undervisere i forløbet.

Vores case

Selvom tanken var, at vi skulle arbejde med vores cases i de forskellige gruppearbejder, lagde opgaverne ikke rigtig op til det. Vi præsenterede vores case til den første brainstorming, derudover arbejdede vi ud fra den case, som pædagogerne præsenterede.

I forhold til vores case, vil ubegrænsede ressourcer kunne gøre en forskel i behandlingen, da bedre tid vil hjælpe til, at vi som sygeplejersker kan yde en bedre pleje. Generelt kan det siges, at et godt tværprofessionelt samarbejde omkring en patient med så mange lidelser, som vores patient, er af høj prioritet, for at kunne sikre et sammenhængende patientforløb. Et redskab som BorgerJournal vil lette kommunikationen mellem hjemmepleje, kommune, sygehus, egen læge med flere, og kan være medvirkende til at nedbringe risikoen for behandlingsfejl.


Vores oplevelse

Vi synes det tværprofessionelle projekt var rigtig spændende. Det var interessant at få et indblik i den teori og de arbejdsmetoder, som pædagogerne bruger. Det faglige indhold var brugbart og relevant for os, ligesom vi alle synes det var et godt afbræk i hverdagen at arbejde med andre klasser på skolen, både socialt og fagligt.

Fremtidsværkstedet var en god måde at arbejde på. Den var både struktureret i de regler der var sat op for brainstormingerne, men samtidig var der plads til gode snakke og diskussioner omkring emnerne, så man fik mulighed for at gå til dem fra flere vinkler. Desværre var vi alle enige om, at der ofte ikke var tid nok. Nogle gode diskussioner måtte stoppes for at vi kunne nå dagens program, og det syntes vi var en skam, ligesom vi også følte, at vi kunne have brugt mere tid til refleksion og diskussion under/efter oplæggene.

I nogle af diskussionerne følte vi, at pædagogerne var bedre inde i deres pensum, end vi var i vores, blandt andet fordi de var 1 år længere i deres uddannelse. Fremover håber vi, at pædagog- og sygeplejestuderende er lige langt i deres uddannelse, for at skabe så lige vilkår som muligt.

Generelt er vi meget positive overfor projektet, og vi føler alle at vi har fået noget fagligt med, som vi kan bruge fremover.