I starten af modulet arbejdede vi alle sammen om samme dokument. Selvom det var fint at få alles input, blev det ofte en meget lang proces at blive enige om indhold og formulering. Midt i forløbet forsøgte vi at dele os op i mindre grupper. På den måde blev vores arbejde mere effektivt, da vi fik lavet mere arbejde på samme tid. For at alle er sat ind i bloggens indhold, mødes vi altid igen, og læser arbejdet igennem. Det giver mulighed og rum for gode diskussioner, hvor vi får vendt og drejet teorierne i fællesskab. Derudover hjælper det os også til at sørge for, at sproget på bloggen er ensartet hele vejen igennem, og det er vigtigt, for at kunne skabe en god helhed for læseren. Dette har været vores primære arbejdsmetode på resten af modulet, da det har været her, vi har fået den optimale læring og det bedste indhold til bloggen.
Vi har gennemlæst og snakket om vores samarbejdsaftale, og vi synes, at vi har overholdt alle de punkter, som den indeholder. Vi har respekteret hinanden, givet plads, været ærlige og på den måde fundet en god arbejdsproces. Vi føler alle, at vi har lært noget om, hvordan man kan gøre gruppearbejde mere effektivt i fremtiden, og vi har været glade for vores gruppe her på modul 5.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar