Sundhedsloven
Sundhedsloven er en dansk lov vedtaget d. 16. juni 2005 i forbindelse med strukturreformen, hvor opgaver overgik fra amterne til de nyetablerede regioner. Loven regulerer hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsloven indebærer alt indenfor området sundhedsvæsenet.
Under afsnit 1, sundhedsvæsenet, kapitel 1 beskrives sundhedsvæsenets formål og dets opgaver:
Sundhedsloven har til formål at fremme befolkningens sundhed og behandle syge, samt at sikre, at dette sker med respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse samt opfylde behovet for: Let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen samt en kort ventetid på behandling. Behandling i sundhedsvæsenet beskrives som diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til det enkelte menneske.
I sundhedsloven beskrives blandt andet sygeplejerskens forpligtelser:
- Tavshedspligt (sundhedsloven kapitel 9)
- Pligt til at sikre informeret samtykke (sundhedsloven kapitel 5)
Autorisationsloven
Formålet med autorisationsloven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Autorisation giver en person ret til at anvende en bestemt titel, samt at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Autorisation meddeles til personer, der har gennemført en adgangsgivende uddannelse af Sundhedsstyrelsen, men den gives af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Det er ligeledes ministeren, der fratager autorisation, efter Sundhedsstyrelsen afgiver indstilling hertil. Sundhedsstyrelsen må dog først indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før fratagelsen kan ske. Sundhedsstyrelsen skal også sørge for at den anklagede har mulighed for at udtale sig.
En sygeplejerske kan fratages sin autorisation, hvis hun erklæres fysisk eller psykisk uegnet til at varetage plejegerningen (pga. sygdom, misbrug mm.). Det kan også ske hvis sygeplejersken overtræder påbud/love eller vurderes til at være til fare for andre/udvise grov forsømmelighed i forbindelse med plejegerningen. Ved mistanke herom må sygeplejersken altid lade sig undergå undersøgelse og/eller indstille sin virksomhed indtil Sundhedsstyrelsen træffer en afgørelse. Det er også Sundhedsstyrelsen der afgør, hvorvidt generhvervelse af autorisationen skal være mulig.
En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp. Sygeplejersken skal udøve sit hverv på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde, der er i overensstemmelse med videnskabelig viden og gennemprøvet praksis. Sygeplejersken skal udvise omtanke og respekt over for patienten og hun skal indrette sin gerning efter egne kompetencer og dermed udvise ansvarlighed. Sygeplejersken har pligt til at holde sig ajour inden for hendes kompetenceområder og bærer ansvar for at hendes hverv udføres ansvarligt, dermed må hun også være bevidst om egne begrænsninger. Sygeplejersken har også selvstændigt ansvar for at handle jævnfør etiske regler for professionen.
Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser - journalføringspligt
Af vejledningen for sygeplejefaglige optegnelser fremgår det, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt. Formålet med dokumentationen er at sikre kontinuitet, sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter, herunder behandling der udføres på delegation. Herudover bruges dokumentationen til kommunikation inden for egen faggruppe såvel som tværfagligt, og den kan få stor betydning i forbindelse med tilsyn og klager.
For os som sygeplejersker er dokumentationspligten derfor med til at sikre, at vi dokumenterer den pleje vi udfører, og kan have vores på det tørre.
Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, særligt med hensyn til journalføring af sygepleje og behandling. Den beskriver kravene til den udførte dokumentation, herunder minimumsindhold, aktindsigt og rettelser og tilføjelser.
Serviceloven
Serviceloven dækker over lovgivning, der vedrører social service. Loven blev vedtaget d. 24 juni 2005.
Under afsnit 1, kapitel 1 beskrives servicelovens formål:
Formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der yderligere kan have et forebyggende sigte, samt at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Loven omfatter en række serviceydelser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængig af målgruppen. Serviceloven administreres af kommunalbestyrelsen og i visse situationer er serviceydelserne uddelt til regionerne. Vores patient at har altså ret til at få tilbud om fx personlig hjælp (hjemmehjælp), madservice og hjælp til nødvendige praktiske opgaver, hvis han bliver udskrevet til eget hjem, da han har varig nedsat fysisk funktionsevne (serviceloven 83§ stykke 16).
Juridiske aspekter i casen
Vi har som autoriset sundhedspersonale en række forpligtelser overfor patienten, herunder hvad patienten har ret til at blive informeret om. Fx oplysningningspligten, persondataloven, som går ud på at patienten skal sikres forståelse af behandlingsmuligheder, komplikationer, konsekvenser af ikke at blive handlet og forventede resultater, samt mangel på samme. Fx er vores patient ad flere omgange amputeret på underekstremiteterne. Der har gentagne gange været komplikationer i forbindelse med sårhelingen. Hvis vores patient ikke havde været fuldt informeret omkring disse komplikationer ved begyndelse, havde plejepersonalet udvist grov forsømmelse af plejegerningen og kunne dermed få frataget deres autorisationer, som det er beskrevet i autorisationsloven.
Vi har desuden journalføringspligt, hvor vi løbende er forpligtet til at dokumentere bl.a. vores patients amputationsforløb med alle komplikationer og tilbagefald det evt. måtte indeholde. Dette har patienten ligeledes ret til at læse, denne ret beskrives i sundhedslovens kapitel 8 om aktindsigt.
Ifølge sundhedsloven kapitel 9 §40, har patienten krav på at sundhedspersoner iagttager tavshed omkring personlige oplysninger og helbredsforhold. Sundhedspersoner kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner samt til private forhold, såfremt patienten giver samtykke til dette, i følge sundhedsloven kapitel 9, §41. Patienten i vores case har frabedt sig videregivelse af hans oplysninger til hans pårørende, hvilket betyder at der som udgangspunkt ikke kan videregives oplysninger. Dog er der forhold i forbindelse med behandling, hvor vi alligevel kan videregives oplysninger uden patientens samtykke (§41, stykke 2). I vores case kunne det fx være oplysninger omkring operationssårenes heling og infektionsniveau, der gives videre fra en læge til en anden, hvis en ny læge overtager behandlingen fra dag til dag.
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Formålet med loven er at sikre:
- at tvang anvendt i psykiatrien sker i overensstemmelse med gældende retsprincipper.
- at indlæggelse, ophold og behandling uden patientens samtykke sker, som led i at understøtte patientens muligheder for bedring.
- at brugen af tvang efter reglerne fremsat i loven tager udgangspunkt i patientens behov, og udføres med respekt for patienten og dennes værdighed.
Tvang må kun finde sted efter reglerne i denne lov. Ved tvang forstås foranstaltninger, for hvilke der ikke ligger et informeret samtykke fra patienten. Hvis patienten er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal der ikke indhentes samtykke fra værge, hvis omgående gennemførsel af en frihedsberøvende foranstaltning er nødvendig for at afværge fare (for sig selv eller for andre).
Alle love påvirker sygeplejerskens område, og det er derfor vigtigt at vi har kendskab til dem og deres indhold, så vi er klar over de rammer, som vi arbejder indenfor. På denne måde påvirker de selvfølgelig også vores arbejde med patienten i vores case, men vi føler ikke at der kan drages nogen direkte paralleller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar