fredag den 15. april 2016

Dagbog d. 15. april

Udarbejdet af Simone, Katrine, Maika, Camilla og Fie

Så blev det dato for aflevering!

Bloggen er blevet opdateret lidt layoutmæssigt, og vi har fået lagt vores fælles selvvalgte litteratur op, så vi er klar til aflevering.

Vores spørgeskemarapport er skrevet færdig og lagt op på bloggen, så den er at finde sammen med vores øvrige indhold.

Vi arbejder på højtryk med vores oplæg til eksamen, og vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på.


onsdag den 13. april 2016

Opsamling på samarbejde

Udarbejdet af Camilla, Fie, Katrine, Maika og Simone


I starten af modulet arbejdede vi alle sammen om samme dokument. Selvom det var fint at få alles input, blev det ofte en meget lang proces at blive enige om indhold og formulering. Midt i forløbet forsøgte vi at dele os op i mindre grupper. På den måde blev vores arbejde mere effektivt, da vi fik lavet mere arbejde på samme tid. For at alle er sat ind i bloggens indhold, mødes vi altid igen, og læser arbejdet igennem. Det giver mulighed og rum for gode diskussioner, hvor vi får vendt og drejet teorierne i fællesskab. Derudover hjælper det os også til at sørge for, at sproget på bloggen er ensartet hele vejen igennem, og det er vigtigt, for at kunne skabe en god helhed for læseren. Dette har været vores primære arbejdsmetode på resten af modulet, da det har været her, vi har fået den optimale læring og det bedste indhold til bloggen.

Vi har gennemlæst og snakket om vores samarbejdsaftale, og vi synes, at vi har overholdt alle de punkter, som den indeholder. Vi har respekteret hinanden, givet plads, været ærlige og på den måde fundet en god arbejdsproces. Vi føler alle, at vi har lært noget om, hvordan man kan gøre gruppearbejde mere effektivt i fremtiden, og vi har været glade for vores gruppe her på modul 5.

tirsdag den 12. april 2016

Opsamling på tema 3

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Sundhedsinformatik
Under dette emne lærte vi om EPJ samt baggrunden for EPJ. Vi lærte om hvordan EPJ var et system der var tænkt til at give patienterne et sammenhængende patientforløb. Derudover skulle vi forklare nogle forskellige forkortelser og systemer, både hvad de stod for og hvad de indebar. De relevante forkortelser/systemer var FMK og DRG-systemet.


Sygeplejefag
I sygeplejefag lærte vi om begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Vi lærte om teoretikeren Aaron Antonovsky, og den måde han ser på sundhedsfremme og forebyggelse i to flod metaforer på. Derudover lærte vi om patogenese og saltogenese, OAS og hvilke elementer der skal være til stede før man har oplevelsen af stærk OAS (forudsigelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed).


Sociologi
I sociologi lærte vi om kultur og om hvordan kultur kan være statisk eller dynamisk. Derudover hørte vi om nogle centrale begreber i læren om kultur. Vi blev introduceret for tre forskellige teoretikere: Habermas og hans syn på det komplekse samfund, Madeleine Leininger og hendes kulturbegreber, plus hendes sunrise model, og Josepha Campinha-Bacote som siger noget om kulturel kompetence i sygeplejen.

Metoder på modul 5

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Pecha Kutcha


Pecha Kutcha er et powerpoint show på 20 slides, hvor slidene skifter automatisk efter hver. 20 sekund, så det tager 6 minutter og 40 sekunder i alt. Man skal sørge for talen er klar, og at formidleren er fokuseret og forberedt, på den måde bliver budskabet mere visuelt.


Mindmap

En mindmap er en metode til at repræsentere opgaver, ord, begreber eller genstande knyttet til og arrangeret omkring et centralt begreb eller emne.


Fiskemodellen

Fiskemodellen viser på en enkel måde, hvordan ens opgave kan blive veldisponeret. Et lille hoved (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Fiskens hovede og hale er begge stort, som er et tegn på man både skal starte og slutte stort, og at indledningen og konklusionen skal hænge sammen. Uanset hvilken opgave man stilles overfor, skal det færdige resultat fremstå som en helhed.

Kulturelle forskelle i sygdoms- og sundhedsopfattelsen

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Kultur kan være en forhindring i sygdoms og sundhedsopfattelsen. Kulturen kan defineres statisk, hvor kulturen består af trosformer, moral, jura og skikke samt de færdigheder og vaner et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. Den dynamiske definition omhandler fællesskabet der opstår og forandres når mennesker handler sammen.

Etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion samt socialisering er vigtige begreber i læren om kultur, og omhandler forskellige måder at opfatte andres kultur på.


Madeleine Leininger


Madeleine Leininger snakker om begrebet omsorg som kulturforståelse. Hun taler om begreberne diversity og university. Diversity handler om de variationer og forskelle, der er i folks måde at yde omsorg på, og som er vigtige at have med i overvejelsen i plejen af en patient. University handler om den ensartethed der er hos alle mennesker, uanset kulturbaggrund, og om det behov alle mennesker har for omsorg i den ene eller anden forstand. Leininger taler yderligere om begreberne emics som refererer til en insiders synspunkter og opfattelser, hvor ethics er outsiderens synspunkter og opfattelser omkring en kulturel situation. Hvis man observerer en patient kan man aflæse vedkommendes opførsel fra et udefra-perspektiv (emics). Hvis man spørger patienten kan man få et indtryk af et indefra-perspektiv (ethics).

Ifølge Leininger handler den kulturelle kompetente sygeplejerske optimalt ved at spørge ind til patienten med medfølelse og klarhed. Hun sørger for at inkorporere patientens personlige, sociale, miljømæssige og kulturelle behov i plejeplanen, hvor hun samtidig respekterer den kulturelle baggrund.

Leininger beskriver 3 sygeplejehandlinger, at

  • Vedligeholde og opretholde kulturel pleje, omsorg og sygepleje
  • Tilpasse og forhandle kulturel pleje, omsorg og sygepleje
  • Genskabe og rekonstruere kulturel pleje, omsorg og sygepleje

Leininger har udviklet ”Sunrise Modellen” som kan hjælpe til at få et indblik i patientens kulturelle baggrund, og som skal give forståelse for patientens baggrund. Modellen er beskrevet tidligere på bloggen.


Josepha Campinha-Bacote


Josepha Campinha-Bacote har sit fokus på åbenhed og opmærksomhed i det kulturelle i sygeplejen. Hun mener, at sygeplejersken skal sørge for, ved hjælp af viden/erfaring og i sammenspil med patienten, at finde frem til patientens kulturelle baggrund gennem åbenhed og opmærksomhed. Hun taler om at være opmærksomhed på de processer, der sker i mødet med patienten.

Bacote mener at man finder kulturen i det direkte møde med patienten, og det er kun ud fra det man definerer kulturen for patienten. Man kigger ikke på patientens baggrund, religion, politik, økonomi osv. som Leininger gør.


Casen
I forhold til patienten i vores case er der helt sikkert noget kulturelt at snakke om. Patienten kommer fra den udsatte del af samfundet, og har derfor en bestemt moral og kulturel baggrund med i sit møde med sundhedsvæsenet.

Her er det de sundhedsfaglige personer, heriblandt sygeplejerskens opgave at møde ham med den åbenhed Bacote taler om, sådan han føler sig velkommen uanset, hvilken baggrund han kommer fra. For at få en bred indgangsvinkel og forståelse af patienten er det yderligere vores opgave at observere ham, så vi får et ”udefra” perspektiv, men samtidig også sørge for at spørge ind til ham, sådan vi også får et ”indefra” perspektiv, som Leininger snakker om. Man kunne ydermere benytte Leiningers Sunrise Model, som dataindsamlingsmetode, for at opnå en fyldestgørende forståelse af patientens totale baggrund, sådan man opnår den kulturelt tilfredsstillende omsorg for sundhed, velvære eller død i forbindelse med patientens pleje.




Endelig spørgeskemarapport

Udarbejdet af Fie, Simone, Katrine, Maika og Camilla








Refleksioner til syvende vejledning

Udarbejdet af Katrine, Camilla, Simone, Maika og Fie


Vi har efter vejledning fået styr på hvad det helt præcist er vi mangler at få fulgt op på, på bloggen, og kan gå i gang med det.

Vi syntes det var rart at få afklaret Annes forventninger til os omkring eksamen. Vi har været i tvivl omkring den forvirring der har været lærerne imellem, om hvordan eksamen skal foregå. Det har virket som om de forskellige lærere har haft forskellige forventninger, men efter vejledningen har vi fået mere ro på, og ved nu at det er den individuelle vejleder (Anne) som vi skal følge.