Supplerende teori til indlæg om Kari Martinsen

Udarbejdet af Katrine, Maika, Camilla, Simone og Fie

Svag paternalisme

Tilliden bygger på to grundforudsætninger, i samspillet mellem sygeplejerske og patient. Den ene er, at der må accepteres en autoritetsstruktur i samspillet mellem patienten og sygeplejersken. Autoritetsstrukturen i relationen er, at sygeplejersken har en nødvendig kundskab, som patienten ikke har. Patienten og sygeplejersken er ikke ligeværdige i faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end patienten og skal bruge den faglige baggrund hun har. Dette kommer til udtryk som svag paternalisme. Den anden grundforudsætning er at sygeplejersken skal udvise sit sygeplejefaglige skøn.

Patienten, som er omtalt i casen, handler ofte egenrådigt og i strid med den sunde fornuft. Han ryger til daglig, og ønsker til tider at spise usunde måltider, bl.a. at drikke saft med sukker, selvom han lider af diabetes og er klar over konsekvenserne af usunde måltider samt rygning.

Sygeplejerskens opgave er på baggrund af det faglige skøn, samt faglige baggrundsviden at vejlede, guide og motivere ham til at vælge sunde og hensigtsmæssige valg.

Patienten vælger dog ofte ikke at lytte og handler på egen hånd, hvilket resulterer i, at han får det meget dårligt. Han har ikke accepteret den autoritetsstruktur som sygeplejersken besidder, og han har ikke tilliden til, at det hun fortæller er det mest fornuftige for hans situation. Relationen er på den måde brudt.

Selvom sygeplejersken ved, på baggrund af sin faglige viden, at det ikke er optimalt at ryge, kan hun dog ikke nægte ham at ryge da hun derved vil bruge magtanvendelse og pådrage ham en plejelidelse. I dette tilfælde er der ikke tale om svag paternalisme, da patienten er habil og kan træffe sine egne beslutninger, hvilket vi må acceptere da han har ret til selvbestemmelse.

Vi snakkede om, at vi ikke kender til nogen situationer med vores patient, hvor der var tale om svag paternalisme, da han er meget autonom, og dermed har kompetencer til at træffe beslutninger i eget liv. Derfor fandt vi det svært at bruge teorien om svag paternalisme på vores case. Vi snakkede også om, at der i paternalisme generelt ligger et magtforhold mellem patient og sygeplejerske, som man skal passe på ikke at misbruge.


At se med et dobbelt øje

Martinsen taler om at se patienten med det “dobbelte øje”, der både forholder sig empatisk sansende og fagligt registrerende. Det sansende øje indebærer en fænomenologisk tilgang til patienten, hvor man som sygeplejerske er til stede i relationen med patienten, og ser ham med “hjertets øje”. Alle sygeplejerskens sanser er åbne, og klar til at lytte til og modtage patientens livsytringer. Fx når sygeplejersken i sin palliative pleje af en døende patient handler ud fra hendes medfølelse og empati. Det “registrerende øje” har en mere fortolkende tilgang til patienten. Her bruger sygeplejersken sin faglige baggrund til at forholde sig fagligt vurderende i forhold til patientens plejebehov, og til at afgrænse sit personlige udgangspunkt fra patienten. Martinsen pointerer, at vi som sygeplejersker har brug for begge ”øjne”, for at kunne udføre en holistisk sygepleje. Bruger man kun det ene øje, vil sygeplejen mangle vigtige elementer og blive ensidig - enten for ufaglig eller for umenneskelig.

I vores case er det særlig vigtigt at vi bruger begge øjne. Hans mange lidelser gør, at der er mange observationer, som vi skal gøre os i den daglige pleje. Blandt andet skal hans blodsukker måles, TOKS værdier skal måles, og hans almene tilstand skal vurderes, ud fra de oplysninger, som vi kan få fra samtale med patienten. Her ser vi patienten med det registrerende øje, hvilket er nødvendigt for hans somatiske sygdom og tilstand generelt. Omvendt er der mange elementer i plejen, som falder uden for vores idé om sund livsstil, fx hans lyst til at ryge cigaretter. Det skærer i vores registrerende øje at se ham ryge, men med hjertets øje kan vi se, at rygning giver patienten livskvalitet. Derfor må cigaretten indgå i plejen, for at denne kan opleves som holistisk for patienten, og for at han føler sig mødt som den person han er.