Kari Martinsen - omsorg

Udarbejdet af: Camilla, Katrine, Fie og Maika.

Kari Martinsen mener omsorgen er fundamental, og er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv. Omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en ”forforståelse” af, hvad der er til den andens bedste. Generaliseret gensidighed afspejler en forståelse af, at alle mennesker kan havne i situationer, hvor de er afhængige af hjælp fra andre.

Kari Martinsens teori omhandlende omsorg er inspireret af filosof og teolog Løgstrup, som beskriver gegenseithei. Gegenseihei beskriver  at mennesket har en indstilling til at yde omsorg og troen på det lønner sig for det andet menneske. Man skal ikke forvente at det bliver gengældt, og holde regnskab. Holdes der regnskab nedbrydes tilliden og dermed forholdet til hinanden samt indstillingen om at vi er lige.

Kari Martinsens tre aspekter inden for omsorg, som tilsammen udgør en treenighed:

Det relationelle: relationen er givet på forhånd, dog kan kvaliteten af relationen variere. Hun mener, at man møder det andet menneske med tillid og gensidighed.

Det moralske: Vi er som mennesker moralsk forpligtet til at drage omsorg for de svage. Vi skal være solidariske med de svage.

Det praktiske: Vi bruger vores sanser hos patienten og ud fra disse findes ud af hvad der praktisk skal foretages ved patienten- vi arbejder for patientens bedste.

Livsytring

• Det er fænomener der er til stede hos alle mennesker, som man ikke selv er herre over og som man ikke kan leve uden.
• Det er fx følelsen af håb: man kan føle eller ikke føle den, man kan bestræbe sig på at føle den, men man kan aldrig selv fremtvinge følelsen. Fænomenerne hænger sammen med de relationer vi begår os i - eller manglen af samme. (fx manglende følelse af håb kan hænge sammen med manglende/mistede relationer).
• Modsætninger til livsytringer er det negative (modsat håb er ikke-håb. Altså når håb ikke er til stede) og hvis dette hænder vil man være præget af lidelse og en følelse af at mangle noget.
• Sygeplejerskens opgave er moralsk at udføre handlinger der fremmer disse livsytringer for den anden.

Det faglige skøn

Martinsen taler om det faglige skøn som et grundlæggende begreb i sygeplejen. Det faglige skøn vil sige at sygeplejersken anvender og udøver de fagkundskaber hun har, baseret på praktisk erfaring og eksemplarisk læring. Martinsen savner sansning i sygeplejeprocessen, og mener man skal handle ud fra sine sanser, for at kunne tilegne sig det faglige skøn. Sansning omhandler mimik, tale, berøring og blik som i et sammenspil med håndelag og bevægelse udgør den sygepleje man udøver.

Martinsen beskriver det faglige skøn ud fra to hovedkomponenter

1. At man opretholder og fordrer livsmodet hos den syge
2. At man basere sin forståelse af patienten på faglighed, for at kunne handle for og med ham på mest tilfredsstillende vis.

På baggrund af denne praktisk/moralske tilgang til patienten når man frem til patientens lidelse samt livshistorie.

Forskel på etik og moral 

På dansk er moral de enkelte, konkrete handlinger. Etik er den overordnede, principielle diskussion. Derfor kan man kalde det moralsk, når man vælger at hjælpe en gammel dame over vejen. Men man ville kalde reglen, at man altid bør hjælpe gamle damer over vejen, for etisk. 

Sygeplejeteoretikker	Tidsperiode	Teoriens fokus	Videnskabsteoretisk baggrund
Florence Nightingale Grundlæggeren af moderne sygepleje Etablerede en faglært sygeplejerskeuddannelse Adskilte sygepleje fra lægegerning Kæmpede for kvinders ligestilling	1820-1910 Grand theories	Generel uspecifik viden	Søgte efter sandheden i livet Optaget af livet, naturen og Guds love Optaget af nærværet og den syges interesse Relationer Målte og vejede sine iagttagelser Positivistisk retning
Virginia Henderson Kent for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje Forfatter til De 14 grundlæggende principper Søger at give svar på, hvad der er sygeplejerskens selvstændigt arbejdsområde Opfatter grundlæggende sygepleje som det suveræne og mest omfattende område Sygeplejersken må accepterer at hendes ene til at vurdere en andens behov er begrænset.	1887-1996 Grand theories	Generel uspecifik viden Behovsteori	Ser mennesket som et uafhængigt individ, som har behov Ser behov som et naturvidenskabeligt begreb, som er operationelt og måleligt Sygeplejersken skal have indsigt i natur-, human- og samfundsvidenskab
Dorthea Orem Ønsker at definere, hvad sygepleje er Har forsket og har udviklet egen teori	1914-2007	Behovsteori En normativ teori Teori om egenomsorg Teori om egenomsorgssvigt Teori om sygeplejesystemer	Har ikke en eksplicit videnskabsteoretisk tilgang Menneskesyn er humanistisk
Ida Jean Orlando	1926-2007	Interaktionsteori Ophavsmand for sygeplejeprocessen – en reflekterende proces, hvor sygeplejersker observere patientens ydre adfærd. Er baseret på forskning	Kvalitativ tilgang Mennesket er unikt
Joyce Travelbee Menneske til menneske-forhold Fokus på fænomener og begreber som lidelse, håb, mening og kommunikation Tager afstand fra betegnelsen patient	1926-1973	Interaktionsteori Sygeplejeteori der har fokus på mellemmenneskelige aspekter	Eksistentialistisk menneskesyn
Madeleine Leininger Sygeplejeteori med udgangspunkt i en kulturel forståelse Teorien kaldes for Sunrise model	1925 - 2012	Omsorgsteori	Etnologisk kvalitativ forskningsmetode Et holistisk menneske
Merry Elisabeth Scheel Sygeplejerske, SD i sygepleje, cand. Fil. og ph.d. i filosofi. Dansk sygeplejerske, der har udviklet en teori om sygeplejens vidensgrundlag	1927 – 2007	Praksisteori, hvor omsorg er det overordnede og centrale begreb Teorien inddrager og diskuterer begreberne viden, tavs viden, erkendelse og etik. Udvikling af teorien: Interaktionel sygeplejepraksis ses i modsætning til fundamentalistisk vidensbaseret sygepleje, præget af naturvidenskabelig tilgang og i modsætning en relativistisk sygepleje, hvor holdningen er, at alt er op til den enkelte sygeplejerske at bedømme, hvad der tjener patienten bedst i en given situation. Der indgår tre fornuftsformer: Kognitiv- instrumentel fornuft Æstetisk-ekspressiv fornuft Moralsk praksis fornuft Interaktionelle sygeplejepraksis bevæger sig på to niveauer: Universalistisk niveau Situationsorienteret konkret praksis niveau	Optaget af kundskabsudvikling inden for sygeplejefaget. Hendes tilgang er dialektisk
Patricia Benner Indfanger patientens subjektive mening om en given situation	f. 1942	Omsorgsteori	Fænomenologi Betragter mennesket som selvskabende
Katie Eriksson Finsk sygeplejerske	f. 1943	Omsorgsteori Caritas er et begreb som betyder kærlighed og barmhjertighed. Det er motiv for al omsorg. Sygeplejersken skal formidle caritas ved at passe og pleje samt lære og lege gennem tro, håb og kærlighed Tre ledelses former: Sygdomslidelse Plejelidelse Livslidelse	Har en kristen tilgang til mennesket Har en filosofisk tilgang til begrebet omsorg
Karin Martinsen Norsk sygeplejeteoretiker	f. 194	Teoriens fokus omhandler sygepleje der ikke er tilrettelagt efter modeller og metoder, i stedet kædes den sammen med en omsorgsfilosofi, hvor det faglige skøn samt sanser, relationer og tillid lægger til grunde for den relevante pleje. Teorien omhandler tre bærende elementer, det relationelle, det moralske og det praktiske element i plejen. Martinsen taler om livsytringer, som omhandler de fænomener der er til stede uafhængig af egen vilje, og som nogen man ikke kan undvære. Dette gælder fx håb eller glæde.	Martinsen filosofiske baggrund, er mere gennemtrængende end hendes sygeplejefaglige baggrund. Hun er inspireret af K.E Løgstrup, og hendes tilgang til omsorg bygger på det filosofiske, samt det ansvar omsorg indebærer.

Refleksioner: 

Vi brugte en del tid på at diskutere forskellene på etik og moral. Vi fandt læren om Kari Martinsen spændende og meget relevant for vores arbejde og syn på mennesket. Vi valgte at dele opgaverne ud mellem os for at optimere vores arbejdsproces, så vi arbejdede 2 og 2 og til sidst sammen samle op og rette igennem.