Manden som patient
Hvad påvirker mænds psyke og adfærd i forhold til sygelighed og dødelighed?
Vi var lidt i tvivl om, hvordan spørgsmålet skulle forstås, nogle mente det drejede sig om faktorer som direkte påvirker sundhed og sygdom fx KRAM faktorerne, mens andre havde en mere samfundsmæssig og kulturel tilgang til spørgsmålet. Efter en snak med Annette vi dog enige om at gå videre med det samfundsmæssige aspekt.
Sygdomsadfærd er den måde, et individ reagerer på, når han eller hun føler sig syg. Kønsforskellene i sygdomsadfærden kan måske forklares ved, at kvinder i højere grad forholder sig til deres symptomer, relaterer symptomerne til en specifik sygdom og søger behandling herfor. Det kan være en del af forklaringen på, at der er flere kvinder end mænd, der henvender sig til deres praktiserende læge, selvom mænd hyppigere end kvinder lider af en række alvorlige sygdomme, der kræver sygehusbehandling.
Undersøgelser viser at mænd ikke er lige så oplyste omkring sundhed, som kvinder er. En undersøgelse viser at der er over dobbelt så mange reklamer for brystkræft, end der er for prostata kræft, selvom begge sygdomme har lige høj dødelighed. Måske er mænds uvidenhed og manglende oplysning baseret på en mangel fra sundhedsvæsenet side, at der er en større mangel omkring fokus på de sygdomme mænd ofte lider af, fx prostata eller testikelkræft.
Mange mænd besidder en overordnet stolthed, og en misforstået opfattelse af at det mandlige køn “aldrig fejler noget”. De har yderligere en beskyttertrang over for familie eller pårørende omkring dem, og ønsker ikke at vise tegn på svaghed fordi de har en forestilling om at det er dem der skal holde sammen på det hele.
Den her manglende viden og oplysning omkring sundhed samt følelsen af stolthed. Kunne være en overordnet grund til at mænd oftere lider af de såkaldte livsstilssygdomme, og at de har en højere dødelighed. Mænd har ikke den relevante oplysning og har derfor ikke den nødvendige viden om at det fx kan være afgørende at reagere på tidlige symptomer i et sygdomsforløb. Dette kunne også ligge til grund for at mænd fravælger at søge oplysning omkring evt sygdomme eller symptomer, fordi de simpelthen ikke er klar over hvor vigtig og relevant oplysning er. Reklamer og kampagner påvirker også mændenes reaktionsmønster og psyke.
Generelt set har vores kultur stor indflydelse på, hvordan det forventes, at mændene reagerer, ligesom mændenes indbyrdes relationer til hinanden også påvirker deres reaktionsmønster. Livshistorie, samfundets forventninger og fysiologiske faktorer er også i spil, når det gælder hvorfor mænd reagerer som de gør i krisesituationer og sygdom.
Undersøgelser viser at mænd ikke er lige så oplyste omkring sundhed, som kvinder er. En undersøgelse viser at der er over dobbelt så mange reklamer for brystkræft, end der er for prostata kræft, selvom begge sygdomme har lige høj dødelighed. Måske er mænds uvidenhed og manglende oplysning baseret på en mangel fra sundhedsvæsenet side, at der er en større mangel omkring fokus på de sygdomme mænd ofte lider af, fx prostata eller testikelkræft.
Mange mænd besidder en overordnet stolthed, og en misforstået opfattelse af at det mandlige køn “aldrig fejler noget”. De har yderligere en beskyttertrang over for familie eller pårørende omkring dem, og ønsker ikke at vise tegn på svaghed fordi de har en forestilling om at det er dem der skal holde sammen på det hele.
Den her manglende viden og oplysning omkring sundhed samt følelsen af stolthed. Kunne være en overordnet grund til at mænd oftere lider af de såkaldte livsstilssygdomme, og at de har en højere dødelighed. Mænd har ikke den relevante oplysning og har derfor ikke den nødvendige viden om at det fx kan være afgørende at reagere på tidlige symptomer i et sygdomsforløb. Dette kunne også ligge til grund for at mænd fravælger at søge oplysning omkring evt sygdomme eller symptomer, fordi de simpelthen ikke er klar over hvor vigtig og relevant oplysning er. Reklamer og kampagner påvirker også mændenes reaktionsmønster og psyke.
Generelt set har vores kultur stor indflydelse på, hvordan det forventes, at mændene reagerer, ligesom mændenes indbyrdes relationer til hinanden også påvirker deres reaktionsmønster. Livshistorie, samfundets forventninger og fysiologiske faktorer er også i spil, når det gælder hvorfor mænd reagerer som de gør i krisesituationer og sygdom.
Vi snakkede meget om, at kulturen, samfundet og de kommercielle interesser i høj grad påvirker den måde, som mænd agerer på. Fx lader det til at bryster sælger bedre end tissemænd, og derfor ses der langt flere tiltag og oplysningskampagner omkring brystcancer end prostatacancer. Kulturen mændene imellem er også meget anderledes end det ses ved kvinder, vi har i hvert fald indtryk af, at de måler og vejer sig mere med hinanden end kvinder gør, og det kan betyde, at man ikke vil falde ‘uden for flokken’ og være svag, heller ikke når man bliver ramt af alvorlig sygdom.
Hvordan imødekommer man manden som patient i det danske sundhedsvæsen?
Det er vigtigt at holde de forskellige køns reaktionsmønstre for øje, når det drejer sig om, hvordan mænd og kvinder skal mødes i sundhedsvæsenet. Ved at inddrage patienternes køn i behandlingen får man mulighed for at udvikle metoder til at betjene, støtte og kommunikere med patienterne. Det kan være givtigt at give udtryk for sine følelser, og snakke om dem, men det kan også være helt ok ikke at ville snakke dybdegående og omfattende om tingene her og nu. Det er vigtigt at vi som sundhedspersonale udfolder og udvikler relationelle kompetencer, som imødekommer mændenes måde at reagere på. Dette vil også være med til at gøre op med uligheden i sundhedsvæsenets behandling af borgerne.
Tab af selvbestemmelse og handlemuligheder kan for mange mænd opleves ubehageligt og opfattes som en trussel til deres psykiske beredskab, manden har til rådighed til at klare forskellige situationer.
Disse forhold skal medtænkes i mødet med patienten i sundhedsvæsenet , kommunikationen og mødet. Sundhedspersonalet skal forsøge mindst muligt at mændene føler de er nødt til at give sig hen til andre.
I stedet for at tage sig af manden og hjælpe ham, skal man som sundhedspersonale i stedet fokusere på kommunikationen og relationen til til ham, og give råd og valgmuligheder. Målet er at manden bevarer så meget autonomi, selvbestemmelse og handlemulighed som muligt.
I kommunikationen med mænd bør man ikke indlede med spørgsmål omkring følelser eller tilstande generelt. I stedet kan samtalen starte med at dreje sig mere om ‘hvad’, ‘hvornår’ og ‘hvor mange gange’, da det er mere håndgribeligt for mændene. En tilbageholdende tilgang giver plads til, at manden kan finde sin egen måde at udtrykke sig på.
Hvordan reagerer mænd oftest på at være indlagt?
Ronkedor: en fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom- præget af distancering. Mænd ønsker ikke at udstille deres svaghed, de trækker sig tilbage og bearbejder det i stilhed.
Mændene er ofte positive, fremadskuende og fokuserer ofte på muligheder, bl.a. hvordan de hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der lægges mindre vægt på behandling og sygdom, end på det, der sker bagefter og livet uden for hospitalet. Mænd engagerer sig ofte ikke i patientrollen, de er mere engagerede i det de er som personer, ud over sygdommen. De forsøger altså at bevare deres identitet og gøre patientrollen så lille som muligt.
Hvordan imødekommer man manden som patient i det danske sundhedsvæsen?
Det er vigtigt at holde de forskellige køns reaktionsmønstre for øje, når det drejer sig om, hvordan mænd og kvinder skal mødes i sundhedsvæsenet. Ved at inddrage patienternes køn i behandlingen får man mulighed for at udvikle metoder til at betjene, støtte og kommunikere med patienterne. Det kan være givtigt at give udtryk for sine følelser, og snakke om dem, men det kan også være helt ok ikke at ville snakke dybdegående og omfattende om tingene her og nu. Det er vigtigt at vi som sundhedspersonale udfolder og udvikler relationelle kompetencer, som imødekommer mændenes måde at reagere på. Dette vil også være med til at gøre op med uligheden i sundhedsvæsenets behandling af borgerne.
Tab af selvbestemmelse og handlemuligheder kan for mange mænd opleves ubehageligt og opfattes som en trussel til deres psykiske beredskab, manden har til rådighed til at klare forskellige situationer.
Disse forhold skal medtænkes i mødet med patienten i sundhedsvæsenet , kommunikationen og mødet. Sundhedspersonalet skal forsøge mindst muligt at mændene føler de er nødt til at give sig hen til andre.
I stedet for at tage sig af manden og hjælpe ham, skal man som sundhedspersonale i stedet fokusere på kommunikationen og relationen til til ham, og give råd og valgmuligheder. Målet er at manden bevarer så meget autonomi, selvbestemmelse og handlemulighed som muligt.
I kommunikationen med mænd bør man ikke indlede med spørgsmål omkring følelser eller tilstande generelt. I stedet kan samtalen starte med at dreje sig mere om ‘hvad’, ‘hvornår’ og ‘hvor mange gange’, da det er mere håndgribeligt for mændene. En tilbageholdende tilgang giver plads til, at manden kan finde sin egen måde at udtrykke sig på.
Hvordan reagerer mænd oftest på at være indlagt?
Ronkedor: en fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom- præget af distancering. Mænd ønsker ikke at udstille deres svaghed, de trækker sig tilbage og bearbejder det i stilhed.
Mændene er ofte positive, fremadskuende og fokuserer ofte på muligheder, bl.a. hvordan de hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der lægges mindre vægt på behandling og sygdom, end på det, der sker bagefter og livet uden for hospitalet. Mænd engagerer sig ofte ikke i patientrollen, de er mere engagerede i det de er som personer, ud over sygdommen. De forsøger altså at bevare deres identitet og gøre patientrollen så lille som muligt.
Mænd søger ofte autonomi og selvbestemmelse i belastende situationer. De har ofte behov for at bearbejde tingene lidt for sig selv, modsat kvinder, som søger nærhed og kontakt. Mændene vil gerne handle, og søger ofte konkret viden at handle ud fra. Dog kan der ses en tendens til ikke at udforske alle aspekter at en diagnose, for ikke at tage sorgerne på forskud. Mændene tager ofte dårligt imod hjælp fra sundhedsvæsenet, da de opfatter det som formaninger og moraliseringer. De tager bedre imod ‘gode råd’ omkring sygdom, særligt hvis problemerne generaliseres, da det skaber afstand. Det kan være nemmere at snakke om noget der sker for ‘folk’ fremfor noget der sker for ‘mig’.
Refleksioner
Kobling til case
Vores patient passer godt til den teori vi har været igennem i dag. Han er meget selvstændig, og vil ikke sygeliggøres. Han handler meget sevstændigt, og vil kun have hjælp til det mest nødvendige. For at få nogle gode samtaler med ham er det rigtig vigtigt, at man som sundhedsprofessionel lægger energi i at skabe en god relation og få et godt kendskab til patienten. Hvis han føler, at han indgår i en tryg relation, er der skabt grundlag for et rum, hvor han ikke blotter sig unødigt ved at åbne op for sine tanker og følelser.
Vi synes at mænd og sygdom var et spændende emne at arbejde med, det har givet os noget konkret viden, som vi i høj grad føle vi kan bruge ude i praksis. Vi har fået øjnene op for, at tilgangen til mænd og kvinder i sygeplejefagligt øjemed bør være noget mere differentieret, end vi tidligere troede. Derudover passede teorien rigtig godt på vores patient, og har givet os et indblik i, hvorfor han måske har håndteret hans sygdomsforløb, som han har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar