Indledning
Denne undersøgelse har til formål at sætte fokus på den baggrundsviden, studerende på Campus Horsens med en mellemlang videregående uddannelse har, omkring diabetes.
Patienten i vores case, er en 38-årig diabetiker, type 1, som på baggrund af en dysreguleret diabetes lider af flere alvorlige senkomplikationer. Dette indebærer bl.a. amputation, nefropati, neuropati samt retinopati. Løbende i arbejdet med casen har vi undret os over, hvor mange alvorlige senkomplikationer en dysreguleret diabetes kan medføre. Vi har ydermere været overrasket over, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor stor risikoen for senkomplikationer er. Det kunne tyde på, at vores patient ikke har haft den nødvendige baggrundsviden om, hvor alvorlig diabetes er. Vi synes derfor det kunne være interessant at undersøge hvilken baggrundsviden studerende fra forskellige professioner har omkring senkomplikationer til diabetes. Disse overvejelser leder os til følgende hypotese:
Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.
Metode
Vi har valgt at benytte os af et tværsnitsstudie til at belyse vores hypotese. Et tværsnitsstudie giver et øjebliksbillede af et udvalgt fænomen hos en udvalgt population. I vores undersøgelse har vi valgt at uddele spørgeskemaer i kantinen på Campus Horsens, hvilket giver en bred og uafhængig målgruppe. Et eksklusionskriterium var, at ikke-dansktalende ikke indgik i undersøgelsen, da spørgeskemaet er udarbejdet på dansk.
Vi har valgt at opbygge vores spørgeskema ved at stille 3 baggrundsspørgsmål, og 6 hovedspørgsmål. De 3 baggrundsspørgsmål giver et billede af hvilket køn, uddannelse og alder vores respondenter har. Vi har spurgt om køn og alder da vi synes det kunne være interessant, at undersøge om hvorvidt kvinder for eksempel har en større viden end mænd angående diabetes. Derudover er vores respondenter studerende på videregående uddannelser, hvorfor vi har valgt at spørge ind til, hvilken uddannelse respondenten går på. Det giver et billede af, om studerende fra en bestemt profession har en større viden om diabetes, end andre. Hvis opgavens omfang havde været større, kunne dette være interessant at gå videre med, men da det ikke besvarer vores hypotese, og kun giver et billede af hvilke respondenter der har besvaret tværsnitsundersøgelsen, har vi valgt ikke at gå videre med at analysere på dette.
Patienten i vores case, er en 38-årig diabetiker, type 1, som på baggrund af en dysreguleret diabetes lider af flere alvorlige senkomplikationer. Dette indebærer bl.a. amputation, nefropati, neuropati samt retinopati. Løbende i arbejdet med casen har vi undret os over, hvor mange alvorlige senkomplikationer en dysreguleret diabetes kan medføre. Vi har ydermere været overrasket over, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor stor risikoen for senkomplikationer er. Det kunne tyde på, at vores patient ikke har haft den nødvendige baggrundsviden om, hvor alvorlig diabetes er. Vi synes derfor det kunne være interessant at undersøge hvilken baggrundsviden studerende fra forskellige professioner har omkring senkomplikationer til diabetes. Disse overvejelser leder os til følgende hypotese:
Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.
Metode
Vi har valgt at benytte os af et tværsnitsstudie til at belyse vores hypotese. Et tværsnitsstudie giver et øjebliksbillede af et udvalgt fænomen hos en udvalgt population. I vores undersøgelse har vi valgt at uddele spørgeskemaer i kantinen på Campus Horsens, hvilket giver en bred og uafhængig målgruppe. Et eksklusionskriterium var, at ikke-dansktalende ikke indgik i undersøgelsen, da spørgeskemaet er udarbejdet på dansk.
Vi har valgt at opbygge vores spørgeskema ved at stille 3 baggrundsspørgsmål, og 6 hovedspørgsmål. De 3 baggrundsspørgsmål giver et billede af hvilket køn, uddannelse og alder vores respondenter har. Vi har spurgt om køn og alder da vi synes det kunne være interessant, at undersøge om hvorvidt kvinder for eksempel har en større viden end mænd angående diabetes. Derudover er vores respondenter studerende på videregående uddannelser, hvorfor vi har valgt at spørge ind til, hvilken uddannelse respondenten går på. Det giver et billede af, om studerende fra en bestemt profession har en større viden om diabetes, end andre. Hvis opgavens omfang havde været større, kunne dette være interessant at gå videre med, men da det ikke besvarer vores hypotese, og kun giver et billede af hvilke respondenter der har besvaret tværsnitsundersøgelsen, har vi valgt ikke at gå videre med at analysere på dette.
Vi har opstillet 6 hovedspørgsmål som indkredser den viden, de studerende har omkring emnet diabetes og senkomplikationerne hertil. For at belyse respondenternes baggrundsviden om diabetes, har vi spurgt, om de selv har eller kender nogen, der lider af sygdommen. I direkte tråd med vores hypotese, opstillede vi et spørgsmål om, hvilke senkomplikationer diabetes kan medføre. Heri var der opstillet nogle falske senkomplikationer. Derudover udarbejdede vi et hovedspørgsmål om, hvornår senkomplikationer kan indtræffe. Disse spørgsmål er med til at belyse respondenternes viden om senkomplikationer.
Præsentation af data
Vi indsamlede svar fra 30 respondenter, heraf var 22 mænd og 8 kvinder. Der var flere tilfælde hvor besvarelsen af et spørgsmål var ugyldigt, eller hvor der slet ikke var svaret. Disse afvigelser er medregnet i figurerne.
I alt var det muligt for respondenterne at identificere 270 rigtige senkomplikationer. De respondenter, som kendte en patient med diabetes, identificerede 35,3% af senkomplikationerne mens de, som ikke kendte nogen med diabetes, kun identificerede 29,1%. Tilsammen har de identificeret 32,6% af de rigtige svarmuligheder. Til sammenligning er 15,4% af alle afgivne besvarelser under samme spørgsmål afkrydset i forkerte svarmuligheder.
Figur 1
Figur 1 viser fordelingen af de senkomplikationer, som respondenterne udpegede. Her er også de falske svar medtaget. De falske svar er KOL, gulsot, forstoppelse, hårtab og knogleskørhed.
Præsentation af data
Vi indsamlede svar fra 30 respondenter, heraf var 22 mænd og 8 kvinder. Der var flere tilfælde hvor besvarelsen af et spørgsmål var ugyldigt, eller hvor der slet ikke var svaret. Disse afvigelser er medregnet i figurerne.
I alt var det muligt for respondenterne at identificere 270 rigtige senkomplikationer. De respondenter, som kendte en patient med diabetes, identificerede 35,3% af senkomplikationerne mens de, som ikke kendte nogen med diabetes, kun identificerede 29,1%. Tilsammen har de identificeret 32,6% af de rigtige svarmuligheder. Til sammenligning er 15,4% af alle afgivne besvarelser under samme spørgsmål afkrydset i forkerte svarmuligheder.
Figur 1
Figur 1 viser fordelingen af de senkomplikationer, som respondenterne udpegede. Her er også de falske svar medtaget. De falske svar er KOL, gulsot, forstoppelse, hårtab og knogleskørhed.
28 ud af 30 respondenter svarede, at senkomplikationer til diabetes kan opstå hele livet. 1 svarede, at kun personer over 60 år kan udvikle senkomplikationer, mens 1 svar var ugyldigt.
26 respondenter udpegede korrekt at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, mens 3 slet ikke mente, at diabetes er en livsstilssygdom. 1 svar var ugyldigt.
Vurdering af data
Vores data tyder på, at respondenterne har en god grundforståelse af diabetes. Næsten alle vidste, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, og at senkomplikationer kan indtræde hele livet.
Overordnet set blev der kun identificeret ⅓ af de rigtige senkomplikationer. Det tyder på, at på trods af, at respondenterne har en god grundlæggende viden om hvornår senkomplikationerne indtræder, samt hvilken type diabetes, der er en livsstilssygdom, er der stadig nogle mangler på deres viden omkring, hvilke senkomplikationer der kan opstå som følge af diabetes.
Vores data peger på, at de som kender en patient med diabetes, har et større kendskab til sygdommen og de senkomplikationer den kan medføre.
I figur 1 ses det at hjerte-kar-sygdomme, øjenproblemer og nyresygdomme er de senkomplikationer, som flest respondenter udpegede. Ud fra en søgning på sundhedsguiden.dk og diabetes.dk tyder det samtidig på, at netop disse 3 senkomplikationer er de mest omtalte. Senkomplikationer som nervekomplikationer og fodsygdomme ses hyppigt hos patienter med diabetes (kilde: sundhed.dk), men disse er kun i mindre grad udpeget af respondenterne.
Validitet og reliabilitet
I forhold til de spørgsmål der er stillet i spørgeskemaet, har vi valgt at lægge vægt på at stille konkrete og direkte spørgsmål, således disse ikke misforstås af respondenterne. Vi har arbejdet meget med formulering af spørgsmålene og forsøgt at undgå ledende spørgsmål, for ikke at lægge ord i munden på respondenterne. Således er det muligt for respondenterne at svare mere ‘frit’, hvilket giver et mere validt resultat.
Vores undersøgelse er forholdsvis lille og inddrager kun 30 tilfældigt udvalgte personer. Derfor stiller vi os kritiske over for reproducerbarheden. Man kan ikke med sikkerhed sige, at vi ville få lignende resultat igen, da der er ca. 4000 studerende på campus. Vores undersøgelse giver os blot en fornemmelse af den viden, som de studerende generelt har, men giver ikke et helhedsbillede. At undersøgelsen ikke nødvendigvis kan gentages med samme resultat betyder også, at vores resultater er mindre pålidelige, end hvis vi havde inddraget flere studerende.
Konklusion
Det kan konkluderes at de studerende på mellemlange videregående uddannelser har et større kendskab til diabetes, end først antaget. Respondenterne havde en god grundforståelse af diabetes, herunder hvornår senkomplikationer indtræder samt hvilken type af diabetes, der er en livsstilssygdom. Ydermere kan det udledes at de respondenter, som kendte en med diabetes havde en bedre viden omkring hvilke senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes end dem, der ikke kendte en med diabetes.
Det tyder dog på, at respondenternes kendskab til de enkelte senkomplikationer begrænser sig til de mest omtalte, mens kendskabet til de hyppigst forekommende senkomplikationer ikke gjorde sig gældende i samme grad.
26 respondenter udpegede korrekt at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, mens 3 slet ikke mente, at diabetes er en livsstilssygdom. 1 svar var ugyldigt.
Vurdering af data
Vores data tyder på, at respondenterne har en god grundforståelse af diabetes. Næsten alle vidste, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, og at senkomplikationer kan indtræde hele livet.
Overordnet set blev der kun identificeret ⅓ af de rigtige senkomplikationer. Det tyder på, at på trods af, at respondenterne har en god grundlæggende viden om hvornår senkomplikationerne indtræder, samt hvilken type diabetes, der er en livsstilssygdom, er der stadig nogle mangler på deres viden omkring, hvilke senkomplikationer der kan opstå som følge af diabetes.
Vores data peger på, at de som kender en patient med diabetes, har et større kendskab til sygdommen og de senkomplikationer den kan medføre.
I figur 1 ses det at hjerte-kar-sygdomme, øjenproblemer og nyresygdomme er de senkomplikationer, som flest respondenter udpegede. Ud fra en søgning på sundhedsguiden.dk og diabetes.dk tyder det samtidig på, at netop disse 3 senkomplikationer er de mest omtalte. Senkomplikationer som nervekomplikationer og fodsygdomme ses hyppigt hos patienter med diabetes (kilde: sundhed.dk), men disse er kun i mindre grad udpeget af respondenterne.
Validitet og reliabilitet
I forhold til de spørgsmål der er stillet i spørgeskemaet, har vi valgt at lægge vægt på at stille konkrete og direkte spørgsmål, således disse ikke misforstås af respondenterne. Vi har arbejdet meget med formulering af spørgsmålene og forsøgt at undgå ledende spørgsmål, for ikke at lægge ord i munden på respondenterne. Således er det muligt for respondenterne at svare mere ‘frit’, hvilket giver et mere validt resultat.
Vores undersøgelse er forholdsvis lille og inddrager kun 30 tilfældigt udvalgte personer. Derfor stiller vi os kritiske over for reproducerbarheden. Man kan ikke med sikkerhed sige, at vi ville få lignende resultat igen, da der er ca. 4000 studerende på campus. Vores undersøgelse giver os blot en fornemmelse af den viden, som de studerende generelt har, men giver ikke et helhedsbillede. At undersøgelsen ikke nødvendigvis kan gentages med samme resultat betyder også, at vores resultater er mindre pålidelige, end hvis vi havde inddraget flere studerende.
Konklusion
Det kan konkluderes at de studerende på mellemlange videregående uddannelser har et større kendskab til diabetes, end først antaget. Respondenterne havde en god grundforståelse af diabetes, herunder hvornår senkomplikationer indtræder samt hvilken type af diabetes, der er en livsstilssygdom. Ydermere kan det udledes at de respondenter, som kendte en med diabetes havde en bedre viden omkring hvilke senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes end dem, der ikke kendte en med diabetes.
Det tyder dog på, at respondenternes kendskab til de enkelte senkomplikationer begrænser sig til de mest omtalte, mens kendskabet til de hyppigst forekommende senkomplikationer ikke gjorde sig gældende i samme grad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar