Dagbog d. 31. marts

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Camilla og Katrine


Vi har tidligere fået et godt udbytte ud af at dele os op i mindre grupper, så det gjorde vi også i dag. Vi delte os op i 2+2+1, og gennemgik derefter hinandens arbejde sammen. De to to-mandsgrupper arbejdede med indlæg om henholdsvis tema 1 og tema 2, mens Katrine arbejdede på et indlæg om stigmatisering.

Vi snakkede en del om, at vi har haft svært ved at finde ud af, hvornår et tema sluttede og et andet begyndte, og derfor faktisk ikke rigtig vidste hvad hverken tema 2 og 3 handlede om. Der mangler en form for opsamling efter hvert tema, og en introduktion til det nye tema. Det ville gøre det muligt for os at være mere opmærksom på, hvor i undervisningen det enkelte tema træder frem.

I forlængelse af vores snak til sidste vejledning omkring planlægning og prioritering af gruppearbejdet, har vi i dag planlagt gruppearbejde for de næste 14 dage. Vi mangler at finde ud af, om klinik-timerne mandag d. 11 april er afsat til noget specielt. Hvis ikke de er det, er det planen, at vi holder studiedag hjemme den dag, samt fredag d. 8 april. Alle studiedage derudover er det planen at vi mødes og arbejder på bloggen, eller læser op til eksamen sammen. Viser det sig, at vi får behov for at læse hjemme, kan vi planlægge det løbende.

Vi mødes kl. 9.00 tirsdag d. 5. april til gruppearbejde. Her skal vi:

• Arbejde på et indlæg omkring arbejdsmetoder og processer
• Lave indlæg om fremtidsværkstedet som metode
• Evt. opsamling af punkter fra vejledning d. 1. april

Vi har haft nogle gode snakke i løbet af dagen, som desværre ikke er nået på bloggen. Det skyldes mere eller mindre alene det, at det ville være alt for tidskrævende at dokumentere vores diskussioner, samt at det kan være afbrydende for arbejdet at skulle stoppe op for at dokumentere processen.

Vi synes selv at vi har nået rigtig meget i dag, og har fået et rigtigt godt udbytte af dagens arbejde :)

Forberedelse til sjette vejledning

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Katrine og Camilla


Vi har lagt et udkast til spørgeskema-rapporten op på bloggen, som vi gerne vil gennemgå. Vi synes selv der var materiale til at folde opgaven mere ud, men grundet dens omfang var der desværre ikke flere tegn at gøre godt med. Vi snakkede om, at vi gerne vil bruge noget vejledningstid på Annes kritik af indholdet i rapporten - ikke udvidelser af, men omprioriteringer af indholdet.

Vi kunne godt tænke os at bruge en af de sidste to vejledningstimer på at snakke om eksamen, evt. mandag eller tirsdag i uge 16.

The Sunrise Model af Madeleine Leininger

Udarbejdet af Camilla, Maika, Simone, Fie og Katrine


The Sunrise Model er en model, som viser hvor mange faktorer der er med til at påvirke kulturen i mødet mellem patient og professionel.

Det gule felt i modellen anses som de kulturelle faktorer, og er det "analyserende" niveau. Det er her man indsamler data - og finder den problematik det drejer sig om.

Det hvide felt er det handlende niveau - det er her man finder ud af hvilken behandling der skal iværksættes, ud fra hvilken problematik der er tale om. Her finder man ud af på hvilket niveau man skal handle, og om man skal bevare/opretholde, tilpasse/forhandle eller genfinde/rekonstruere.

Man skal gerne nå frem til den nederste hvide boks, som er der hvor man har opnået den kulturelt tilfredsstillende omsorg for sundhed, velvære eller død.

Hvis der opstår uenighed i forbindelse med modellen, opstår der et kulturelt sammenstød


Det handler om fra start at skabe en kontakt der er bæredygtig, som indebære en kontakt med familien. Det handler om at skabe den tillid til hinanden, som Martinsen taler om. Hvis tilliden er der, giver det mulighed for begge parter at åbne op og komme ind på hinandens områder, således at den bedst mulige behandling kan opstå.

Herfra handler det om at opstille "mål", synlige eller usynlige som tilfredsstillende for begge parter, og som retter sig mod behandlingen.

Modellen kan bruges til at argumentere for sine kulturelle handlinger, og hvorfor man gør som man gør.


The Sunrise Model koblet til casen

Da vores patient er nået så langt i forløbet at muligheden for at standse udviklingen af sygdommen ikke længere er til stede, har vi taget udgangspunkt i, hvordan vi kunne agere hvis vi havde mulighed for at sætte ind tidligere i forløbet:

Vi starter i det gule felt som indebærer dataindsamling. Her tager vi udgangspunkt i kultur-feltet og arbejder ud derfra. Da vores patient fik diagnosen omkring sin barndom/ungdom, forestiller vi os at hans lyst til at regulere sin diabetes kan være blevet påvirket i negativ retning, da vi bl.a. ved, at der er en druk-kultur blandt danske unge. Omgangskredsen forventer, at han deltager i den tilstedeværende kultur, hvilket i dette tilfælde indebærer handlinger, der er skadelige for hans sygdom. Her bevæger vi os over i slægtskab- og sociale faktorer-feltet. Den sociale gruppe han er en del af, prioriterer ikke sundhed, hvilket kan påvirke ham til heller ikke at gøre det. Det kunne tænkes at familien ydermere ikke har støttet og vejledt ham i at regulere sin diabetes. For at bevæge os videre til det filosofiske felt, har der muligvis ikke været en filosofi i familien og omgangskredsen, omkring at skulle passe på sig selv.

Herefter bevæger vi os ind i den hvide boks, det behandlende felt. Der skal genfindes en lyst til at ville regulere sin diabetes hos patienten, og samtidig skal der tilpasses en behandling, så han kan overskue sin sygdom og behandlingen heraf.

Opsamling på tema 2

Udarbejdet af Maika, Fie, Simone, Camilla og Katrine


Tema 2: Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker

Kort oprids af teori

Mænd sundhed og sygdom

Under dette emne blev vi introduceret til den mande-adfærd, som den 32-årige sundhedsforsker Simon Sjørup Simonsen kalder Ronkedor-fænomenet. Ronkedor-fænomenet omfatter mænds særlige tilgang til sygdom og sundhed, og er præget af distancering. Under emnet blev der fokuseret på kommunikation, middellevetid og KRAM-faktorer i forhold til mænd og deres sygdom og sundhed.


IT-kommunikation i relation til sundhedsvæsenet

Under dette emne, er vi blevet præsenteret for nogle forskellige begreber, som den digitale patients sikkerhed, data-rettigheder, data-integritet, data-tilgængelighed og data-fortrolighed. Derefter arbejdede vi med forskellige hjemmesider som sundhed.dk og borger.dk, for at finde ud af hvilke oplysninger man kan hente på de forskellige sider.


Sociale identitet og relationer

Under dette emne havde vi om social identitet. Vi blev præsenteret for begreber som personlig identitet, som er ens egen opfattelse af egenskaber og kvaliteter og for social identitet, som er en oplevelse af hvem man tilhører. Vi hørte om identitet som social konstruktion, hvori identitet skabes, udvikles og forandres gennem livets erfaringer, i samspil med andre.

Ydermere blev vi introduceret til sociologen Olav Garsjø, som har opstillet en social rolleteori, som har til formål at belyse den sociale identitet. Her beskriver han forventninger, normer, roller og socialt system som delelementer af den sociale identitet.

Vi snakkede også om magt, som tilstedeværende i alle relationer på mikro-makro niveau. Derudover snakkede vi om Webers og Hernes definition på magt, magtstrategier samt afmagt og modmagt.


Velfærdsteknologi, telemedicin og sygepleje

Under dette emne hørte vi om begrebet velfærdsteknologi og hvilke fokusområder der er på velfærdsteknologi. Vi blev introduceret for definitionen af velfærdsteknologi, velfærdsteknologisk vurdering, definition af sundhedsteknologi samt sundhedsteknologi vurdering. Derudover lærte vi om telemedicin samt hvilke to synsvinkler der er på telemedicin. Herunder berørte vi kort telehealth og gamification.


Stigmatisering

Under dette emne hørte vi om stigmatisering, normalitet, afvigelse, social kontrol, og havde fokus på Erving Goffman og Howard Beckers stigmatiserings- og stemplingsteori. Vi lærte om stigma og de forskellige varianter der er af stigma mikro - makro - niveau, samt stigma nuanceret i forhold til social identitet. Vi havde om primær- (én selv) og sekundær- (netværk) stigmatisering. Derudover havde vi om miskrediterings-proces, håndterings-muligheder og krænkende handlinger, herunder konsekvenserne heraf, tilpasningsstrategier samt sekundære tilpasningsformer.


Teori og case

Teorien vi har været igennem i folkesundhed er relevant i forhold til casen. Vores patient har ikke taget hans sygdom alvorligt, som kan skyldes noget uvidenhed, om hvor alvorlig sygdommen egentlig er. Han passer godt ind til teorien om Ronkedor-fænomenet, da han har distanceret sig fra sin sygdom og dermed har behov for en særlig tilgang.

Med hensyn til teorien i sundhedsinformatik har patienten nogle udfordringer, da han er blind og kan have svært ved at benytte en computer. Hvis han kunne få hjælp til at læse op fra borger.dk og sundhed.dk, kunne det være en fordel, så han ikke fysisk skulle bevæge sig ned på rådhuset og søge information. Yderligere kan han, ved hjælp af digital kommunikation, få relevante informationer omkring sine indlæggelser samt sin sygdom.


Refleksioner

Ligesom i tema 1, synes vi at temaet manglede en rød tråd, og manglede en opsamling til sidst i temaet, ligesom det har været svært at gennemskue hvornår tema 2 sluttede. Dog har fagene og teorien været spændende, og vi har lært en masse nyt. Samtidig har noget af teorien været svært at koble til casen, specielt jura og organisation og ledelse.


Løbende refleksioner:

Under vores opsamling af tema 2 blev vi opmærksomme på, at der var en del emner, vi ikke havde lavet oplæg om på bloggen,og det gjorde opsamlingen besværlig. Dette mener vi kunne skyldes, at jura og organisation og ledelse har været en udfordring at koble på casen og lave indlæg omkring. Vi blev enige om kort at opsummere, hvad vi har haft om på tema 2 på trods af de manglende indlæg.

Stigmatisering

Udarbejdet af Katrine

Gennemlæst og redigeret af hele gruppen


Stigma defineres som usædvanlige og unormale handlinger samt opførsel hos et menneske. Der kan både opstå stigma der tydes af andre, men bæreren kan også skabe stigma af sig selv. Stigma opstår i et bestemt fællesskab, kultur eller samfund.

Stigmatisering opfattes som den proces, hvor der gennem interaktion skabes stigma i en bestemt kontekst.

Når man taler om stigma, er jeg-identiteten central. Jeg-identiteten er den subjektive oplevelse af sin egen situation og sin personlige kontinuitet. Man kan sige at jeg-identiteten er den stigma den stigmatiserede oplever om sig selv, og hvordan jeg’et håndterer selve oplevelsen.


Der findes to former for stigmatisering:

• Primær stigmatisering omhandler den stigmatiserede som oplever stigmatiseringen i form af skam, skyld, selvforagt, mindreværd, depression eller ensomhed.
  
• Sekundær stigmatisering opleves og bæres af pårørende, som oplever stigmatiseringen som skyld, byrder, en oplevelse af utilstrækkelighed og selvbebrejdelse.

Stigmatiserings- og stemplingsteorien

Erving Goffman (1963) definerer stigma som en uønsket egenskab, som ofte overskygger personens andre egenskaber. Goffman har udviklet en model til at belyse den proces der sker, når stigmatisering opstår. Det er centralt at stigma ikke er et fænomen, men afhænger i stor grad af hvilken kontekst den indgår i. Stigma og stigmatisering er en del af det sociale liv, og alle bærer og udpeger stigma i forskellige kontekster. Ifølge Goffman opstår stigma når der er uoverensstemmelse mellem den enkeltes virtuelle sociale identitet og den egentlige sociale identitet. Goffman beskriver tre typer af stigma:

1. Den kropslige stigma, tydelige tegn som signalerer en persons abnormalitet som derfor er svær at skjule, f.eks. handicap.
   
2. Karaktertræk, som er usynlige tegn, der ikke kan ses med det blotte øje. Det gælder f.eks. prostituerede.
   
3. ”Tribal” stigma, som er stigma omkring race, nationalitet eller religion.

Goffman snakker også om den såkaldte miskrediterings proces:

Den diskrediterede har et umiddelbart synligt handicap, hvor der sker en spænding i mødet med andre. Den miskrediterede ved derfor hvordan andre vil reagere baseret på erfaringer.

Den potentielt diskrediterede omhandler personen hvor ”skaden ikke er sket” endnu. Man forsøger at have kontrol over de informationer man giver. Man tænker at andre tænker om en på en bestemt måde og vælger derfor at blive væk fra situationen.

Goffman beskriver også selve håndterings-processen. Her taler han om at den stigmatiserede lærer “at passere”. Den diskrediterede eller potentielt diskrediterede forsøger at opnå en accept og fordre det at blive en del af de normales fællesskab. Dette kan medføre en følelse af vedvarende angst, som kan føre til depression, og til en splittelse af to forskellige identiteter.

Den amrikanske teoretiker og sociolog Howard Becker Outsiders (1963) har udviklet en model omkring stemplingsprocessen, som illustrerer hvordan mennesker definerer situationer, personer, processer og begivenheder som afvigende og problematiske.

Først sker tilblivelsen, hvor der sker en konkret handling. Herefter sker selve stemplingen, hvor observatørerne oplever handlingen som afvigende og derved stempler den som unormal. Herefter er afvigelsen skabt, og det handler herefter om hvordan man lever med det efterfølgende.




Howard Becker Outsiders har yderligere udviklet en dynamisk 4-ledsmodel om afvigerkarriere. Her sker der enten en inklusions eller eksklusions-proces af selve handlingen, som opleves som afvigende. Først opleves personen som normal, herefter foretages en handling hvor andre fremstår som observatører. Herefter accepteres rollen af den handlende person, hvorefter denne rolle til sidst optages i kulturen.


Krænkende handlinger

Den der oplever stigmatiseringen kan opleve krænkende handlinger. Dette omfatter:

• Rolleberøvelse/role dispossesion, hvor personen berøves muligheden for at vælge og planlægge egne oplevelser.
  
• Omprogrammering/trimning, hvor bestemte procedurer transformerer patienten til et objekt og man ser ikke individet men i stedet sygdommen/diagnosen.
  
• Idendity kit/berøvelse af identitetsudstyr, hvor personlige ejendele fratages personen, eller patienten nægtes at anvende forskellige midler under en indlæggelse.
  
• Tvungen indtagelse af ydmygende bevægelser og attituder.
  
• Bevægelser og handlinger, der virker krænkende på sig selv, men som er påkrævet at udføre under indlæggelse, fx temperaturmåling eller nedre hygiejne.
  
• Man kan ikke selv planlægge handlinger i sit livsforløb.

Oplevelsen af disse krænkelser medfører en gradvis nedbrydelse af selvet, hvor patienterne ofte udtaler: ”Jeg kender ikke mig selv på denne måde”.

Når patienter oplever krænkende handlinger, vil det ofte have konsekvenser. Dette betyder at patienterne ofte benytter sig af tilpasningsstrategier:

1. Situationel tilbagetrækning, hvor patienten gennem fantasi drømmer sig væk fra institutionslivet.
   
2. Fastsætte en uoverskridelig grænse, hvor patienten vil hævne sig eller nægte at adlyde hvis han oplever, at hans grænser bliver overskredet.
   
3. Kolonisering, hvor patienten glemmer det virkelige liv udenfor.
   
4. Omvendelse, hvor patienten overtager de ansattes syn på sig selv og opfører sig som den perfekte patient.

Patienten kan også benytte sig af de sekundære tilpasningsformer, hvor de klarer sig med det de har, som f.eks. hverdagens midler eller private gemmesteder.


Stigmatisering og vores case

Patientens perspektiv
Patienten i vores case er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, grundet en dysreguleret diabetes som gør han lider af retinopati, neuropati og nefropati, derudover har han fået amputeret begge ben.

Patienten kan opleve den primære stigmatisering, da han er indlagt grundet dysreguleret diabetes, og på den måde kan føle han bærer skylden selv. Han oplever at være terminalerklæret, fordi han i sine tidligere år ikke har taget sin sygdom alvorlig.

Han udviste ofte skam og en følelse af mindreværd i sine udtalelser - han udtalte i forbindelse med en amputering: ”Jeg ved godt det er min egen skyld, men hvor gør det bare ondt”.

Patienten oplever den kropslige stigma som Goffman taler om, da han har amputeret begge ben og dermed har et synligt handicap, som er en afvigelse fra normalen. Derudover er han blind.

Patienten oplever den spænding Goffman omtaler, i mødet med andre, og han ved næsten på forhånd hvordan andre vil reagere. Han udtalte på et tidspunkt at: Selvom han er blind, kunne han mærke hvordan andre kiggede på ham. Han fortalte at følelsen af at være handicappet blev forstærket, når han var ude blandt folk i offentligheden, fordi folk flyttede sig, holdte døren og sagde undskyld uden grund. Det viser også, at andre personer omkring ham netop stigmatiserer ham ud fra hans udseende.

Patienten har en opfattelse af sig selv – jeg-identiteten, som er den måde han tænker om sig selv. Når han møder andre som stigmatiserer ham, og selve stemplingsprocessen sker, kan han opleve det som meget krænkende. Hvis han i forvejen har en negativ stigmatisering af sig selv, kan den blive forstærket i mødet med andre.

Pårørende til patienten oplever også en stigmatisering, som omhandler den sekundære stigmatisering. De pårørende føler måske en skam over hvor slemt det er gået patienten, og kan føle en utilstrækkelighed fra deres side – de har ikke været i stand til at kunne hjælpe ham og bebrejder sig selv for ikke at have gjort mere.


Sygeplejerskens perspektiv
Den professionelle som arbejder omkring vores patient, sætter også en stigmatisering. Hun har, inden hun møder patienten, læst hans journal og sætter ham måske allerede inden mødet i en boks – ”okay, han er en af de amputerede” og påfører ham derfor en krænkende handling i og med hun kun ser diagnosen og ikke individet bag. Patienten vil prøve at tilpasse sig situationen, eller har måske oplevet denne stigmatisering før. Patienten oplevede at være meget autonom, og nægtede ofte at adlyde – det kan måske udspringe fra, at han oplever, at personalet ser hans diagnose og ikke ham som individ, og yderligere er det måske hans måde at håndtere situationen på.

Opsamling på tema 1

Udarbejdet af Simone, Camilla, Maika, Fie og Katrine


Tema 1: Den kroniske patients møde med sundhedsvæsenet.

Kort oprids af teori

Definition af sociologiske begreber

Her lærte vi om mikro-, meso- og makrosociologi. Derudover blev vi introduceret til begreberne aktør og struktur. Vi var også omkring det sociologiske aspekt omkring Kleinmans Sickness, Illness og Disease.


Kronisk sygdom - diabetes

I patofysiologi dykkede vi ned i hvad en kronisk sygdom er, og vi gik i dybden med vores patients kroniske sygdom, diabetes. Vi blev også introduceret til forløbsprogrammer, som skal medvirke til et sammenhængende patientforløb, til at opdage og forebygge komplikationer, og til at styrke patientens egenomsorg.


Folkesundhed

Som en del af vores arbejde med folkesundhed lavede vi en øvelse, hvor vi skulle definere sundhed og sygdom ved hjælp af billeder. Vi endte med at vælge ét billede som symbol på begge dele, da vi synes det er svært at skille begreber helt ad, og da billedet vi valgte kunne symboliserer begge dele.


MTV - medicinsk teknologivurdering

I organisation og ledelse blev vi introduceret til Medicinsk Teknologivurdering, som er en overordnet systematisk vurdering af de forudsætninger samt konsekvenser, der kan forekomme ved at anvende medicinsk teknologi i sundhedsvæsenet. Vi fandt en MTV som var relevant for vores case, og arbejdede med den.


Etik

I sygepleje arbejdede vi med de sygeplejeetiske retningslinjer, og hvordan vi som sygeplejersker kan bruge dem i vores daglige arbejde. Her inddrog vi egne oplevelser fra praktikken, og diskuterede dem. Derudover diskuterede vi etiske udfordringer i vores case, herunder autonomi og paternalisme.


Faktorer for ulighed i helbred

Ud fra de 12 determinanter der påvirker hvordan en sygdom udvikler sig socialt, valgte vi nogen, og satte dem i forbindelse med vores case.


Sundhedsinformatik

Vi blev præsenteret for emnet og om hvordan sundhedsinformatik ikke kun drejer sig om teknologi, men også omfatter teoretisk viden og observationer fra klinisk praksis. Der er også økonomiske og politiske aspekter i det, ligesom der er forskel på om man er indfødt eller immigrant i teknologiens verden. Vi talte om begrebet pervasive healthcare, som ofte anvendes i forbindelse med telemedicin.


Kari Martinsen - omsorg

Vi blev præsenteret for Kari Martinsens treenighed for omsorg; det relationelle aspekt, det moralske aspekt og det praktiske aspekt. Derudover arbejdede vi med livsytring, det faglige skøn, og forskel på etik og moral.


Supplerende indlæg om Kari Martinsen

Efter råd fra Anne til vejledning arbejdede vi videre med svag paternalisme og at se med det dobbelte øje. Begge begreber brugte vi til at belyse vores case.


Teori og case

Da vores patient er meget selvstændig, har begreber som paternalisme og autonomi fyldt meget i vores diskussioner. I tråd med det, har vi snakket meget om etik, særligt i forhold til paternalisme og sundhed, blandt andet da vores patient ryger, og der i det, ligger nogle sygeplejemæssige udfordringer. I forhold til forebyggelse af senkomplikationer snakkede vi meget om anvendeligheden af forløbsprogrammer, som vores patient kunne drage stor nytte af. Vi fandt ud af, at han faktisk var omfattet af de første forløbsprogrammer til diabetes, men alligevel er han endt med en dysreguleret diabetes og deraf livstruende senkomplikationer.


Refleksioner

Vi synes vi har lært en masse nyt, og det har været spændende at blive introduceret til nye fag som sociologi, sundhedsinformatik og organisation og ledelse. Vi har dog haft svært ved at finde en rød tråd i temaet på tværs af fag, og det stod ikke klart for os, hvornår tema 1 sluttede og tema 2 startede. Her kunne det have været rart med en opsamling efter hver afsluttede tema og en intro til det nye tema, som vi har oplevet det på tidligere moduler.

Nogle af vores oplæg på klassen har haft en karakter, der har gjort det svært at anvende teorien på casen, ligesom der ikke har været lagt op til opgaver, som vi kunne lægge op på bloggen.

Dagbog d. 29. marts

Udarbejdet af Fie, Camilla, Simone og Katrine

I dag arbejde vi intensivt med spørgeskemarapporten. Vi startede med at dele os op i to grupper, så vi kunne arbejde mere effektivt. Én gruppe arbejdede med indledning, metode og validitet, mens den anden arbejdede med at opstille og analysere på de indsamlede data. Vi nåede at blive færdige med et udkast til den endelige rapport, som var mere end forventet. Vi har lagt udkastet på bloggen.

Vi synes samarbejdet i dag har fungeret fint. Det giver en god udnyttelse af tiden at dele os op i en del af tiden. Bagefter læste vi opgaven igennem sammen, og det gav nogle gode refleksioner. Blandt andet snakkede vi om, at respondenterne i vores undersøgelse faktisk vidste mere om diabetes end vi regnede med. Vi har haft lidt svært ved at finde ud af hvilke afsnit der skulle prioriteres i rapporten, da vi føler os begrænsede af rapportens omfang. Vi endte med at lægge vægt på metode- og analyseafsnittet. Vi diskuterede begreberne validitet og reliabilitet, og hvad de indeholder, og kom frem til en god fælles forståelse, som det ses i rapporten.

Vi aftalte, at vi stadig mødes på torsdag efter undervisningen. Her skal vi lave følgende:

• Et indlæg hvor vi reflekterer over tema 1 - inddragelse af case
• Et indlæg hvor vi reflekterer over tema 2 - inddragelse af case
• Lave overvejelser omkring næste vejledning og lægge dem på bloggen
• Evt. lave et indlæg omkring vores arbejdsmetoder og og gruppens samarbejde generelt
• Evt. uddybe fremtidsværkstedet som metode

Udkast til spørgeskemarapport

Udarbejdet af Fie, Camilla, Simone, Maika og Katrine

Indledning

Denne undersøgelse har til formål at sætte fokus på den baggrundsviden, studerende på Campus Horsens med en mellemlang videregående uddannelse har, omkring diabetes.

Patienten i vores case, er en 38-årig diabetiker, type 1, som på baggrund af en dysreguleret diabetes lider af flere alvorlige senkomplikationer. Dette indebærer bl.a. amputation, nefropati, neuropati samt retinopati. Løbende i arbejdet med casen har vi undret os over, hvor mange alvorlige senkomplikationer en dysreguleret diabetes kan medføre. Vi har ydermere været overrasket over, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor stor risikoen for senkomplikationer er. Det kunne tyde på, at vores patient ikke har haft den nødvendige baggrundsviden om, hvor alvorlig diabetes er. Vi synes derfor det kunne være interessant at undersøge hvilken baggrundsviden studerende fra forskellige professioner har omkring senkomplikationer til diabetes. Disse overvejelser leder os til følgende hypotese:


Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.


Metode

Vi har valgt at benytte os af et tværsnitsstudie til at belyse vores hypotese. Et tværsnitsstudie giver et øjebliksbillede af et udvalgt fænomen hos en udvalgt population. I vores undersøgelse har vi valgt at uddele spørgeskemaer i kantinen på Campus Horsens, hvilket giver en bred og uafhængig målgruppe. Et eksklusionskriterium var, at ikke-dansktalende ikke indgik i undersøgelsen, da spørgeskemaet er udarbejdet på dansk.

Vi har valgt at opbygge vores spørgeskema ved at stille 3 baggrundsspørgsmål, og 6 hovedspørgsmål. De 3 baggrundsspørgsmål giver et billede af hvilket køn, uddannelse og alder vores respondenter har. Vi har spurgt om køn og alder da vi synes det kunne være interessant, at undersøge om hvorvidt kvinder for eksempel har en større viden end mænd angående diabetes. Derudover er vores respondenter studerende på videregående uddannelser, hvorfor vi har valgt at spørge ind til, hvilken uddannelse respondenten går på. Det giver et billede af, om studerende fra en bestemt profession har en større viden om diabetes, end andre. Hvis opgavens omfang havde været større, kunne dette være interessant at gå videre med, men da det ikke besvarer vores hypotese, og kun giver et billede af hvilke respondenter der har besvaret tværsnitsundersøgelsen, har vi valgt ikke at gå videre med at analysere på dette.

Vi har opstillet 6 hovedspørgsmål som indkredser den viden, de studerende har omkring emnet diabetes og senkomplikationerne hertil. For at belyse respondenternes baggrundsviden om diabetes, har vi spurgt, om de selv har eller kender nogen, der lider af sygdommen. I direkte tråd med vores hypotese, opstillede vi et spørgsmål om, hvilke senkomplikationer diabetes kan medføre. Heri var der opstillet nogle falske senkomplikationer. Derudover udarbejdede vi et hovedspørgsmål om, hvornår senkomplikationer kan indtræffe. Disse spørgsmål er med til at belyse respondenternes viden om senkomplikationer.


Præsentation af data

Vi indsamlede svar fra 30 respondenter, heraf var 22 mænd og 8 kvinder. Der var flere tilfælde hvor besvarelsen af et spørgsmål var ugyldigt, eller hvor der slet ikke var svaret. Disse afvigelser er medregnet i figurerne.

I alt var det muligt for respondenterne at identificere 270 rigtige senkomplikationer. De respondenter, som kendte en patient med diabetes, identificerede 35,3% af senkomplikationerne mens de, som ikke kendte nogen med diabetes, kun identificerede 29,1%. Tilsammen har de identificeret 32,6% af de rigtige svarmuligheder. Til sammenligning er 15,4% af alle afgivne besvarelser under samme spørgsmål afkrydset i forkerte svarmuligheder.



Figur 1

Figur 1 viser fordelingen af de senkomplikationer, som respondenterne udpegede. Her er også de falske svar medtaget. De falske svar er KOL, gulsot, forstoppelse, hårtab og knogleskørhed.

28 ud af 30 respondenter svarede, at senkomplikationer til diabetes kan opstå hele livet. 1 svarede, at kun personer over 60 år kan udvikle senkomplikationer, mens 1 svar var ugyldigt.

26 respondenter udpegede korrekt at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, mens 3 slet ikke mente, at diabetes er en livsstilssygdom. 1 svar var ugyldigt.


Vurdering af data

Vores data tyder på, at respondenterne har en god grundforståelse af diabetes. Næsten alle vidste, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, og at senkomplikationer kan indtræde hele livet.

Overordnet set blev der kun identificeret ⅓ af de rigtige senkomplikationer. Det tyder på, at på trods af, at respondenterne har en god grundlæggende viden om hvornår senkomplikationerne indtræder, samt hvilken type diabetes, der er en livsstilssygdom, er der stadig nogle mangler på deres viden omkring, hvilke senkomplikationer der kan opstå som følge af diabetes.

Vores data peger på, at de som kender en patient med diabetes, har et større kendskab til sygdommen og de senkomplikationer den kan medføre.

I figur 1 ses det at hjerte-kar-sygdomme, øjenproblemer og nyresygdomme er de senkomplikationer, som flest respondenter udpegede. Ud fra en søgning på sundhedsguiden.dk og diabetes.dk tyder det samtidig på, at netop disse 3 senkomplikationer er de mest omtalte. Senkomplikationer som nervekomplikationer og fodsygdomme ses hyppigt hos patienter med diabetes (kilde: sundhed.dk), men disse er kun i mindre grad udpeget af respondenterne.


Validitet og reliabilitet

I forhold til de spørgsmål der er stillet i spørgeskemaet, har vi valgt at lægge vægt på at stille konkrete og direkte spørgsmål, således disse ikke misforstås af respondenterne. Vi har arbejdet meget med formulering af spørgsmålene og forsøgt at undgå ledende spørgsmål, for ikke at lægge ord i munden på respondenterne. Således er det muligt for respondenterne at svare mere ‘frit’, hvilket giver et mere validt resultat.

Vores undersøgelse er forholdsvis lille og inddrager kun 30 tilfældigt udvalgte personer. Derfor stiller vi os kritiske over for reproducerbarheden. Man kan ikke med sikkerhed sige, at vi ville få lignende resultat igen, da der er ca. 4000 studerende på campus. Vores undersøgelse giver os blot en fornemmelse af den viden, som de studerende generelt har, men giver ikke et helhedsbillede. At undersøgelsen ikke nødvendigvis kan gentages med samme resultat betyder også, at vores resultater er mindre pålidelige, end hvis vi havde inddraget flere studerende.


Konklusion

Det kan konkluderes at de studerende på mellemlange videregående uddannelser har et større kendskab til diabetes, end først antaget. Respondenterne havde en god grundforståelse af diabetes, herunder hvornår senkomplikationer indtræder samt hvilken type af diabetes, der er en livsstilssygdom. Ydermere kan det udledes at de respondenter, som kendte en med diabetes havde en bedre viden omkring hvilke senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes end dem, der ikke kendte en med diabetes.

Det tyder dog på, at respondenternes kendskab til de enkelte senkomplikationer begrænser sig til de mest omtalte, mens kendskabet til de hyppigst forekommende senkomplikationer ikke gjorde sig gældende i samme grad.

Dagbog d. 16. marts

Udarbejdet af Maika, Simone, Katrine, Camilla og Fie

Simone havde forberedt et udkast til indlægget omkring det tværfaglige forløb. Vi læste det igennem sammen, og lavede rettelser, inden det blev lagt på bloggen.

Derudover fik vi suppleret vores indlæg omkring Kari Martinsen, med den teori, som vi manglede jf. sidste vejledning. Sidst på dagen delte vi os op i to mindre grupper, for at arbejde mere effektivt. Vi mødtes og gennemgik hinandens arbejde, inden det blev lagt på bloggen. Denne arbejdsmetode fungerede rigtig fint, og vi fik hurtigt lavet det arbejde, som vi manglede.

Efter dagens vejledning er der følgende punkter som skal følges op på:

• Bedre struktur i vores arbejde, arbejdsprocessen skal dokumenteres 
• Bedre refleksioner omkring vores samarbejde i gruppen 
• Vi skal lave et indlæg, hvor vi reflekterer omkring hele tema 1 
• Vi skal huske at lægge vores overvejelser om kommende vejledning op på bloggen, så Anne har bedre mulighed for at forberede sig 

Vi har aftalt at mødes tirsdag d. 29 marts kl. 9.00. efter påske, for at arbejde med spørgeskema-rapporten. Torsdag d. 31. april efter undervisningen arbejder vi videre med rapporten. Vi snakkede om, at vi må prioritere gruppearbejdet i den sidste tid af modulet.

Refleksioner til femte vejledning

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone

Vi synes arbejdsbyrden bliver ved at vokse, særligt fordi vi ikke føler, at vi bliver rigtig færdige med noget, da vi altid kan uddybe yderligere. Ærlig talt har vi taget for let på gruppearbejdet på vores studiedage, og burde have mødtes oftere, for at arbejde mere med bloggen og dens indhold. Vi kan mærke, at den sidste tid op til eksamen bliver presset, hvis vi gerne vil levere en blog med indhold af god kvalitet, og i forlængelse heraf har vi aftalt, at vi vil prioritere bloggen og gruppearbejdet i højere grad fremover. Vi var lidt ærgerlige over, at det i dag kom til at fremstå som om vi havde problemer med at finde tid til gruppen grundet arbejde, da det ikke tidligere har været et problem.

Efter hver vejledning føler vi det ofte lidt som 2 skridt frem og et tilbage. Der kommer altid ekstra punkter på vores to-do liste, ligesom vi også altid føler, at vi får af vide, at vores indhold kan uddybes yderligere. Vi savner lidt indimellem at høre, at noget vi har lavet, lever op til Annes forventninger, og behøver uddybes yderligere.

Det er vigtigt, at selv får meldt ud, hvilket arbejde Anne kan forvente at se fra os, fx ligesom da vi i dag meldte klart ud, at vi ikke ville optage vores samtaler, fordi det ville være for tidskrævende. Det hjælper os også til at prioritere i de mange opgaver, som vi af og til føler der er.

Femte vejledning

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Katrine og Camilla

Forberedelse til vejledning
Inden vejledning snakkede vi om, at vi ikke selv føler at vi sidder med nogle spørgsmål, som vi har brug for at få svar på. Til gengæld er det altid rart at høre Annes vinkel på bloggen, så vi afventer, hvad hun har at sige til vejledningen. Vi fik ikke lagt nogle punkter ud på bloggen, som Anne kunne forberede sig på, selvom det var tanken at vi ville gøre det.


Notater til vejledning
Annes punkter
Anne pointerede at vi skulle være bedre til at lave nogle refleksioner FØR vejledningen, og lægge dem på bloggen, så Anne kan se dem inden vejledning. Jo bedre forberedte vi er til vejledningen, jo mere kan vi få ud af det.

Et tip til os er at forholde os til retningslinjerne for den fastlagte studieaktivitet, for at sikre os, t vi har alt det med på bloggen, som vi skal.

Vores refleksioner efter vejledning er fine.

Anne efterlyser en refleksion af de enkelte temaer, en opsamling, hvor vi inddrager casen. Det vil også markere overgangen mellem de forskellige temaer. Det fremgår også af retningslinjerne, at vi skal reflektere over de enkelte temaer.

Vi skal have flere refleksioner med omkring gruppens samarbejde, da det også står i retningslinjerne. Hvordan fungerer samarbejdet? Hvordan fungerer det i forhold til vores samarbejdsaftale? Hvilke arbejdsmåder har vi brugt de forskellige dage? Er der opstået problemer?

Tværprofessionelt samarbejde, hvad er fremtidsværkstedet for en metode? Uddyb det, hvad er fordele ved denne metode? Lav et indledende afsnit i indlægget om det tværfaglige forløb. Sidst snakkede vi om, at det var svært at møde nogle nye mennesker, og så starte ud med at være kritiske over for hinanden.

Hvordan vil fordomme for de enkelte professioner, påvirke vores patient? Her kan vi inddrage andre professioner end pædagoger.

Vi skal være skarpe på arbejdsprocessen, evt. optage vores samtaler. Måske skal vi være bedre til at skabe en struktur i vores arbejdsproces, for at effektivisere den. Det er vigtigt at vi får arbejdsprocessen dokumenteret på bloggen.

Anne foreslår at vi lægger en plan for arbejdet med vores spørgeskema-rapport. Hun anbefalede, at vi afsatte en hel studiedag til at dykke ned i opgaven, evt. aftale at vi på forhånd forbereder os ved at kigge på de data, vi har indsamlet.

Vi snakkede lidt om, at det kan være svært at planlægge arbejde ved siden af studiet, når vi selv skal administrere dagene. Ofte ved vi ikke på forhånd, hvilke dage vi skal lave gruppearbejde, hvilket betyder, at det kan være svært at finde dage, hvor vi alle kan mødes.


Næste vejledning

Fredag d. 1. april kl. 10.00.

Supplerende teori til indlæg om Kari Martinsen

Udarbejdet af Katrine, Maika, Camilla, Simone og Fie

Svag paternalisme

Tilliden bygger på to grundforudsætninger, i samspillet mellem sygeplejerske og patient. Den ene er, at der må accepteres en autoritetsstruktur i samspillet mellem patienten og sygeplejersken. Autoritetsstrukturen i relationen er, at sygeplejersken har en nødvendig kundskab, som patienten ikke har. Patienten og sygeplejersken er ikke ligeværdige i faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end patienten og skal bruge den faglige baggrund hun har. Dette kommer til udtryk som svag paternalisme. Den anden grundforudsætning er at sygeplejersken skal udvise sit sygeplejefaglige skøn.

Patienten, som er omtalt i casen, handler ofte egenrådigt og i strid med den sunde fornuft. Han ryger til daglig, og ønsker til tider at spise usunde måltider, bl.a. at drikke saft med sukker, selvom han lider af diabetes og er klar over konsekvenserne af usunde måltider samt rygning.

Sygeplejerskens opgave er på baggrund af det faglige skøn, samt faglige baggrundsviden at vejlede, guide og motivere ham til at vælge sunde og hensigtsmæssige valg.

Patienten vælger dog ofte ikke at lytte og handler på egen hånd, hvilket resulterer i, at han får det meget dårligt. Han har ikke accepteret den autoritetsstruktur som sygeplejersken besidder, og han har ikke tilliden til, at det hun fortæller er det mest fornuftige for hans situation. Relationen er på den måde brudt.

Selvom sygeplejersken ved, på baggrund af sin faglige viden, at det ikke er optimalt at ryge, kan hun dog ikke nægte ham at ryge da hun derved vil bruge magtanvendelse og pådrage ham en plejelidelse. I dette tilfælde er der ikke tale om svag paternalisme, da patienten er habil og kan træffe sine egne beslutninger, hvilket vi må acceptere da han har ret til selvbestemmelse.

Vi snakkede om, at vi ikke kender til nogen situationer med vores patient, hvor der var tale om svag paternalisme, da han er meget autonom, og dermed har kompetencer til at træffe beslutninger i eget liv. Derfor fandt vi det svært at bruge teorien om svag paternalisme på vores case. Vi snakkede også om, at der i paternalisme generelt ligger et magtforhold mellem patient og sygeplejerske, som man skal passe på ikke at misbruge.


At se med et dobbelt øje

Martinsen taler om at se patienten med det “dobbelte øje”, der både forholder sig empatisk sansende og fagligt registrerende. Det sansende øje indebærer en fænomenologisk tilgang til patienten, hvor man som sygeplejerske er til stede i relationen med patienten, og ser ham med “hjertets øje”. Alle sygeplejerskens sanser er åbne, og klar til at lytte til og modtage patientens livsytringer. Fx når sygeplejersken i sin palliative pleje af en døende patient handler ud fra hendes medfølelse og empati. Det “registrerende øje” har en mere fortolkende tilgang til patienten. Her bruger sygeplejersken sin faglige baggrund til at forholde sig fagligt vurderende i forhold til patientens plejebehov, og til at afgrænse sit personlige udgangspunkt fra patienten. Martinsen pointerer, at vi som sygeplejersker har brug for begge ”øjne”, for at kunne udføre en holistisk sygepleje. Bruger man kun det ene øje, vil sygeplejen mangle vigtige elementer og blive ensidig - enten for ufaglig eller for umenneskelig.

I vores case er det særlig vigtigt at vi bruger begge øjne. Hans mange lidelser gør, at der er mange observationer, som vi skal gøre os i den daglige pleje. Blandt andet skal hans blodsukker måles, TOKS værdier skal måles, og hans almene tilstand skal vurderes, ud fra de oplysninger, som vi kan få fra samtale med patienten. Her ser vi patienten med det registrerende øje, hvilket er nødvendigt for hans somatiske sygdom og tilstand generelt. Omvendt er der mange elementer i plejen, som falder uden for vores idé om sund livsstil, fx hans lyst til at ryge cigaretter. Det skærer i vores registrerende øje at se ham ryge, men med hjertets øje kan vi se, at rygning giver patienten livskvalitet. Derfor må cigaretten indgå i plejen, for at denne kan opleves som holistisk for patienten, og for at han føler sig mødt som den person han er.

Tværfagligt forløb

Udarbejdet af Simone
Indlægget er gennemlæst og redigeret af hele gruppen.

Tværprofessionelt samarbejde

I uge 9 var 3 dage sat af til tværfagligt projekt med nogle af skolens pædagogstuderende. Temaet var tværprofessionelt samarbejde. I projektet arbejde vi med fremtidsværkstedet, en metode som består af 3 faser:

• Kritikfasen
• Utopifasen
• Virkelighedsfasen

Kritikfasen

Kritikfasen startede med en brainstorm, hvor både sygepleje- og pædagogstuderende deltog. Her var reglerne, at vi skulle være konsekvent negative og udtrykke vores utilfredshed omkring tværprofessionelt samarbejde.



En underviser agerede facilitator, mens den anden skrev stikord på tavler. Vi kom vidt omkring i snakken, og nogle af de problemer, som vi blev ved at vende tilbage til, drejede sig om fordomme og manglende forståelse af andre professioner. Herunder ses stikordene fra brainstorming i kritikfasen:



Stikordene blev i fællesskab delt op i nogle forskellige tematikker. Ud af disse tematikker blev der formuleret 3 endelige temaer.



Deltagerne blev delt i 3 grupper, som hver skulle forberede et oplæg på 20 minutter til dagen efter, omkring 1 af de 3 emner. I arbejdet med oplægget blev det tydeligt for os, hvor forskelligt sygeplejersker og pædagoger arbejder. Pædagogerne havde en mere løssluppen tilgang til arbejdet, hvor vi som sygeplejersker arbejder meget mere struktureret. Der kom 3 gode oplæg ud af gruppearbejdet, én gruppe lavede et almindeligt oplæg i PowerPoint som lagde op til en god diskussion omkring samfundets forståelse af professionerne, en anden lavede et skuespil, som udfordrede vores forskellige måder at sætte individet i fokus på, mens den tredje gruppe havde lavet en video, hvor de havde interviewet studerende og lærere om deres fordomme om henholdsvis sygeplejersker og pædagoger.

Video af Maika og Fie

Utopifasen

Utopifasen indledtes ligesom kritikfasen med en fælles brainstorming. I utopifasen var reglen, at alt omkring det tværprofessionelle samarbejde kunne lade sig gøre. Der blev snakket meget om, at ubegrænsede økonomiske ressourcer ville kunne gøre en stor forskel i det tværprofessionelle samarbejde, særligt fordi det ville give tid til at afstemme forventninger på tværs af professionerne, og give både de professionelle og borgeren/patienten en mere sammenhængende oplevelse.



Herunder ses stikordene fra utopifasen:



Stikordene blev, ligesom i kritikfasen, kogt ned til tematikker, hvoraf der denne gang blev udvalgt 4 endelige temaer, som vi i 4 forskellige grupper skulle udarbejde et oplæg på 5 minutter ud fra.





Der kom 4 gode oplæg ud af gruppearbejdet. En gruppe lagde op til god diskussion med deres oplæg omkring efteruddannelse, og hvorfor vi vil kunne have gavn af, at lære noget teori fra andres professioner. En anden gruppe havde lavet en planche, som illustrede de områder, hvor ligestilling spiller ind i det tværprofessionelle samarbejde, mens den tredje gruppe havde udarbejdet en skitse til et fælles journalsystem, BorgerJournal.dk, hvor alle data omkring den enkelte borger er samlet, både medicinske og sociale. Den fjerde gruppe havde udarbejdet et utopia, et behandlingssted/en institution uden normeringer og budget, hvor alt kan lade sig gøre. Igen var det et gennemgående tema, at ubegrænsede ressourcer, eller bare en øgning af de nuværende, virkelig ville kunne gøre en forskel.


Virkelighedsfasen

Virkelighedsfasen begyndte allerede under oplæggene i utopifasen. Her skulle vi give hinanden feedback, rettet mod at mødes mellem de to indledende faser, altså i virkeligheden. Herefter havde grupperne lidt tid til at rette deres produkter til, inden en fernisering, hvor ideerne blev fremlagt for de øvrige studerende og undervisere i forløbet.

Vores case

Selvom tanken var, at vi skulle arbejde med vores cases i de forskellige gruppearbejder, lagde opgaverne ikke rigtig op til det. Vi præsenterede vores case til den første brainstorming, derudover arbejdede vi ud fra den case, som pædagogerne præsenterede.

I forhold til vores case, vil ubegrænsede ressourcer kunne gøre en forskel i behandlingen, da bedre tid vil hjælpe til, at vi som sygeplejersker kan yde en bedre pleje. Generelt kan det siges, at et godt tværprofessionelt samarbejde omkring en patient med så mange lidelser, som vores patient, er af høj prioritet, for at kunne sikre et sammenhængende patientforløb. Et redskab som BorgerJournal vil lette kommunikationen mellem hjemmepleje, kommune, sygehus, egen læge med flere, og kan være medvirkende til at nedbringe risikoen for behandlingsfejl.


Vores oplevelse

Vi synes det tværprofessionelle projekt var rigtig spændende. Det var interessant at få et indblik i den teori og de arbejdsmetoder, som pædagogerne bruger. Det faglige indhold var brugbart og relevant for os, ligesom vi alle synes det var et godt afbræk i hverdagen at arbejde med andre klasser på skolen, både socialt og fagligt.

Fremtidsværkstedet var en god måde at arbejde på. Den var både struktureret i de regler der var sat op for brainstormingerne, men samtidig var der plads til gode snakke og diskussioner omkring emnerne, så man fik mulighed for at gå til dem fra flere vinkler. Desværre var vi alle enige om, at der ofte ikke var tid nok. Nogle gode diskussioner måtte stoppes for at vi kunne nå dagens program, og det syntes vi var en skam, ligesom vi også følte, at vi kunne have brugt mere tid til refleksion og diskussion under/efter oplæggene.

I nogle af diskussionerne følte vi, at pædagogerne var bedre inde i deres pensum, end vi var i vores, blandt andet fordi de var 1 år længere i deres uddannelse. Fremover håber vi, at pædagog- og sygeplejestuderende er lige langt i deres uddannelse, for at skabe så lige vilkår som muligt.

Generelt er vi meget positive overfor projektet, og vi føler alle at vi har fået noget fagligt med, som vi kan bruge fremover.

Mænd, sundhed og sygdom

Udarbejdet af Maika, Camilla, Fie, Katrine og Simone

Manden som patient

Hvad påvirker mænds psyke og adfærd i forhold til sygelighed og dødelighed?

Vi var lidt i tvivl om, hvordan spørgsmålet skulle forstås, nogle mente det drejede sig om faktorer som direkte påvirker sundhed og sygdom fx KRAM faktorerne, mens andre havde en mere samfundsmæssig og kulturel tilgang til spørgsmålet. Efter en snak med Annette  vi dog enige om at gå videre med det samfundsmæssige aspekt.

Sygdomsadfærd er den måde, et individ reagerer på, når han eller hun føler sig syg. Kønsforskellene i sygdomsadfærden kan måske forklares ved, at kvinder i højere grad forholder sig til deres symptomer, relaterer symptomerne til en specifik sygdom og søger behandling herfor. Det kan være en del af forklaringen på, at der er flere kvinder end mænd, der henvender sig til deres praktiserende læge, selvom mænd hyppigere end kvinder lider af en række alvorlige sygdomme, der kræver sygehusbehandling.

Undersøgelser viser at mænd ikke er lige så oplyste omkring sundhed, som kvinder er. En undersøgelse viser at der er over dobbelt så mange reklamer for brystkræft, end der er for prostata kræft, selvom begge sygdomme har lige høj dødelighed. Måske er mænds uvidenhed og manglende oplysning baseret på en mangel fra sundhedsvæsenet side, at der er en større mangel omkring fokus på de sygdomme mænd ofte lider af, fx prostata eller testikelkræft.

Mange mænd besidder en overordnet stolthed, og en misforstået opfattelse af at det mandlige køn “aldrig fejler noget”. De har yderligere en beskyttertrang over for familie eller pårørende omkring dem, og ønsker ikke at vise tegn på svaghed fordi de har en forestilling om at det er dem der skal holde sammen på det hele.

Den her manglende viden og oplysning omkring sundhed samt følelsen af stolthed. Kunne være en overordnet grund til at mænd oftere lider af de såkaldte livsstilssygdomme, og at de har en højere dødelighed. Mænd har ikke den relevante oplysning og har derfor ikke den nødvendige viden om at det fx kan være afgørende at reagere på tidlige symptomer i et sygdomsforløb. Dette kunne også ligge til grund for at mænd fravælger at søge oplysning omkring evt sygdomme eller symptomer, fordi de simpelthen ikke er klar over hvor vigtig og relevant oplysning er. Reklamer og kampagner påvirker også mændenes reaktionsmønster og psyke.

Generelt set har vores kultur stor indflydelse på, hvordan det forventes, at mændene reagerer, ligesom mændenes indbyrdes relationer til hinanden også påvirker deres reaktionsmønster. Livshistorie, samfundets forventninger og fysiologiske faktorer er også i spil, når det gælder hvorfor mænd reagerer som de gør i krisesituationer og sygdom. 

Vi snakkede meget om, at kulturen, samfundet og de kommercielle interesser i høj grad påvirker den måde, som mænd agerer på. Fx lader det til at bryster sælger bedre end tissemænd, og derfor ses der langt flere tiltag og oplysningskampagner omkring brystcancer end prostatacancer. Kulturen mændene imellem er også meget anderledes end det ses ved kvinder, vi har i hvert fald indtryk af, at de måler og vejer sig mere med hinanden end kvinder gør, og det kan betyde, at man ikke vil falde ‘uden for flokken’ og være svag, heller ikke når man bliver ramt af alvorlig sygdom.


Hvordan imødekommer man manden som patient i det danske sundhedsvæsen?

Det er vigtigt at holde de forskellige køns reaktionsmønstre for øje, når det drejer sig om, hvordan mænd og kvinder skal mødes i sundhedsvæsenet. Ved at inddrage patienternes køn i behandlingen får man mulighed for at udvikle metoder til at betjene, støtte og kommunikere med patienterne. Det kan være givtigt at give udtryk for sine følelser, og snakke om dem, men det kan også være helt ok ikke at ville snakke dybdegående og omfattende om tingene her og nu. Det er vigtigt at vi som sundhedspersonale udfolder og udvikler relationelle kompetencer, som imødekommer mændenes måde at reagere på. Dette vil også være med til at gøre op med uligheden i sundhedsvæsenets behandling af borgerne.

Tab af selvbestemmelse og handlemuligheder kan for mange mænd opleves ubehageligt og opfattes som en trussel til deres psykiske beredskab, manden har til rådighed til at klare forskellige situationer.
Disse forhold skal medtænkes i mødet med patienten i sundhedsvæsenet , kommunikationen og mødet. Sundhedspersonalet skal forsøge mindst muligt at mændene føler de er nødt til at give sig hen til andre.

I stedet for at tage sig af manden og hjælpe ham, skal man som sundhedspersonale i stedet fokusere på kommunikationen og relationen til til ham, og give råd og valgmuligheder. Målet er at manden bevarer så meget autonomi, selvbestemmelse og handlemulighed som muligt.

I kommunikationen med mænd bør man ikke indlede med spørgsmål omkring følelser eller tilstande generelt. I stedet kan samtalen starte med at dreje sig mere om ‘hvad’, ‘hvornår’ og ‘hvor mange gange’, da det er mere håndgribeligt for mændene. En tilbageholdende tilgang giver plads til, at manden kan finde sin egen måde at udtrykke sig på.






Hvordan reagerer mænd oftest på at være indlagt?

Ronkedor: en fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom- præget af distancering. Mænd ønsker ikke at udstille deres svaghed, de trækker sig tilbage og bearbejder det i stilhed.

Mændene er ofte positive, fremadskuende og fokuserer ofte på muligheder, bl.a. hvordan de hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der lægges mindre vægt på behandling og sygdom, end på det, der sker bagefter og livet uden for hospitalet. Mænd engagerer sig ofte ikke i patientrollen, de er mere engagerede i det de er som personer, ud over sygdommen. De forsøger altså at bevare deres identitet og gøre patientrollen så lille som muligt.

Mænd søger ofte autonomi og selvbestemmelse i belastende situationer. De har ofte behov for at bearbejde tingene lidt for sig selv, modsat kvinder, som søger nærhed og kontakt. Mændene vil gerne handle, og søger ofte konkret viden at handle ud fra. Dog kan der ses en tendens til ikke at udforske alle aspekter at en diagnose, for ikke at tage sorgerne på forskud. Mændene tager ofte dårligt imod hjælp fra sundhedsvæsenet, da de opfatter det som formaninger og moraliseringer. De tager bedre imod ‘gode råd’ omkring sygdom, særligt hvis problemerne generaliseres, da det skaber afstand. Det kan være nemmere at snakke om noget der sker for ‘folk’ fremfor noget der sker for ‘mig’.

Kobling til case

Vores patient passer godt til den teori vi har været igennem i dag. Han er meget selvstændig, og vil ikke sygeliggøres. Han handler meget sevstændigt, og vil kun have hjælp til det mest nødvendige. For at få nogle gode samtaler med ham er det rigtig vigtigt, at man som sundhedsprofessionel lægger energi i at skabe en god relation og få et godt kendskab til patienten. Hvis han føler, at han indgår i en tryg relation, er der skabt grundlag for et rum, hvor han ikke blotter sig unødigt ved at åbne op for sine tanker og følelser.

Refleksioner

Vi synes at mænd og sygdom var et spændende emne at arbejde med, det har givet os noget konkret viden, som vi i høj grad føle vi kan bruge ude i praksis. Vi har fået øjnene op for, at tilgangen til mænd og kvinder i sygeplejefagligt øjemed bør være noget mere differentieret, end vi tidligere troede. Derudover passede teorien rigtig godt på vores patient, og har givet os et indblik i, hvorfor han måske har håndteret hans sygdomsforløb, som han har.

Dagbog d. 10 marts

Udarbejdet af Fie, Katrine, Simone og Maika

Vi har idag arbejdet med spørgsmål omkring it kommunikation i sundhedsvæsenet. Vi har arbejdet med platformene Sundhed.dk og Borger.dk.

Simone forbereder et indlæg omkring det tværfaglige projekt, som vi kan gennemgå. Vi har aftalt at mødes onsdag d. 16/3 kl. 8.20 for at lave opsamling på det tværfaglige forløb, samt opdatere vores indlæg omhandlende Kari Martinsen. I forlængelse af dette aftalte vi vejledning samme dag kl. 10.00-11.00.

IT kommunikation i relation til sundhedsvæsenet

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie og Katrine


Hvilke oplysninger kan man hente på Sundhed.dk
Sundhed.dk er skabt med det formål, at skabe en direkte adgang til sundhedsvæsenet. Det skal gøre det nemmere for borgerne at bruge sundhedsvæsenet, og samtidig gøre kommunikationen mellem sundhedsfaglige nemmere. Derudover er Sundhed.dk en del af den nationale strategi for for digitalisering af sundhedsvæsenet.

Som borger har man mange forskellige muligheder på Sundhed.dk. Man kan fx få adgang til sin journal fra sygehuset og finde generel information om sundhed, sygdom og patientrettigheder fra det offentlige.


Sundhed og forebyggelse

Herunder kan du få informationer omkring livsstil, bl.a. læse omkring sund kost og teste dit BMI, læse om rygning og alkohol samt motion og stress. Yderligere kan du finde informationer omkring hvilke sundhedstilbud der findes i din kommune. Du kan finde informationer omkring graviditet, fødsel og barsel, kroniske sygdomme og du kan læse om de forskellige gældende vacciner. Herunder findes også info omkring en app sundhedsvæsnet har lavet, som kan bruges til at finde adresser eller telefonnumre på diverse læger eller andet sundhedsrelateret.



Sygdom og medicin

Her kan du læse om de mest fremtrædende sygdomme, medicin og patientnetværk.


Behandlinger og rettigheder

Her finder du information omkring sygesikring og lægevalg, sygehusvalg, patientvejledning, pakkeforløb bl.a. omkring kræftpakker eller hjertesygdomme. Du kan læse om valg af tandlæger, og yderligere om specialtandpleje, omsorgstandpleje, børne og ungdomstandpleje mm. Du kan finde informationer omkring lægevagten, skadestuen og alarm 112.

Du kan finde information omkring psykiatri, kvalitet i behandlingen, klage og erstatning og om sundhedsvæsenet generelt, omkring regioner, kommuner og andre sundhedsaktører.


Sundhedsjournal og registreringer

Herunder finder du sundhedsdata fra læge og sygehus, du kan læse om tilmelding af organ eller bloddonation m.fl. Du kan yderligere læse om datasikkerhed, hvem der har adgang til dine data, og hvordan de bliver beskyttet.

Hvilke oplysninger kan man som borger hente specifikt til sig selv på Sundhed.dk efter log in med NemID?

• Overblik
• Læge
• Fællesmedicinkort 
• Journalnotater fra sygehus 
• Behandlinger på sygehuse 
• Konsultationer hos læge m.fl. 
• Organdonation 
• Livstestamente 
• Laboratoriesvar 
• Cave 
• Henvisninger 

Hvilke oplysninger kan man hente på Borger.dk?
Borger.dk er borgerens samlede digitale indgang til den offentlige sektor og giver adgang til myndighedernes selvbetjenings løsninger. Borger. dk indeholder tekster og selvbetjening inden for 18 overordnede emner:

• Familie og børn
• Skole og uddannelse
• Sundhed og sygdom
• Ældre
• Handicap
• Arbejde, dagpenge, ferie
• Økonomi, skat, SU
• Pension og efterløn
• Bolig og flytning
• Miljø og energi
• Transport, trafik, rejser
• Danskere i udlandet
• Udlændinge i Danmark
• Samfund og rettigheder
• Politi, retsvæsen, forsvar
• Internet og sikkerhed
• Digital Post
• Kultur og fritid

Borger. dk er en del af den fælles orienterede digitaliseringsstrategi om at sikre en effektiv digital kommunikation med borgerne. Hovedfokus er, at borgerne skal kunne få svar på spørgsmål hurtigt og betjene sig selv digitalt uden problemer. I 2015 blev version 3 af Borger.dk lanceret, som skal sikre, at Borger.dk bliver borgernes første valg når de for eksempel skal bestille nyt pas, finde vuggestueplads og søge om diverse tilladelser.



Hvordan kan man kommunikere digitalt udover via NemID?

Sundhedsfagligt kommunikeres der igennem EPJ. Yderligere kan man kommunikere via e-mail og telefon.

Vi synes det er et svært spørgsmål, da det kan forstås på to måder:
Hvordan kommunikeres der uden brug af NemID, eller
Hvordan kommunikeres der via NemID, udover Borger.dk og Sundhed.dk

Derudover snakkede vi om, at borgerne er dækket godt ind med Sundhed.dk og Borger.dk. Der er adgang til rigtig mange funktioner og oplysninger, og stor mulighed for selvbetjening.



Hvilke fordele og udfordringer ser I ift. jeres patient/borger?

Vores patient har nogle udfordringer i forhold til at benytte digital kommunikation, da han er blind. På den anden side kan det også være en fordel, at han kan bruge sundhed.dk fx, til at indhente oplysninger, i stedet for at skulle bevæge sig fysisk ind på kommunen og hente samme data. Derved sparer han tid og kræfter, som i stedet kan bruges på fx genoptræning. For at komme omkring udfordringerne ved at være blind, kunne han få hjælp af sit netværk, fx pårørende eller venner.

Yderligere kan han, ved hjælp af digital kommunikation, få relevante informationer omkring sine indlæggelser, samt sin sygdom.



Refleksioner

Vi synes digital kommunikation er en stor del af fremtiden. Det giver administrative fordele, ligesom det giver borgerne bedre mulighed for at udnytte de tilbud der findes i sundhedssystemet.

I det tværfaglige projekt arbejdede vi med arbejdsplatforme, hvor vi drømte om ét fælles system for alle faggrupper, så fx regionale grænser udviskes i forflytningen af informationer, og så borgerne kun skal kende én hjemmeside, hvor de har adgang til al selvbetjening. Dette vil vi skrive mere om i vores indlæg omkring det tværfaglige

Refleksioner til fjerde vejledning

Udarbejdet af Fie, Katrine, Simone og Maika

Vi synes det var en fin vejledning, på trods af, at vi ikke rigtig havde gjort os nogle overvejelser inden. Annes punkter var rigtig gode og relevante. Vi synes det er rart at hun kan komme med nogle andre vinkler på teorierne, end den vi får i undervisningen. Omvendt synes vi også det kan være lidt irriterende, at der er så mange "mangler" i undervisningen, at der er mange ekstra ting man kan dykke ned i. Anne nævnte flere begreber i dag, som vi ikke tidligere havde hørt om, fx hjertets øje.

Til næste vejledning vil vi være bedre forberedt, og sørge for at bloggen er bedre opdateret, så Anne også får bedre mulighed for at forberede sig.

Fjerde vejledning

Udarbejdet af Maika, Fie, Simone og Katrine


Vi snakkede om uddeling af spørgeskemaerne, vi fik mange svar fra mænd, men der er også mange mandlige studerende på campus.

Det færdige spørgeskema lægges ind på siden "Metoder".

I forhold til rapporten skal vi i indledningen tage udgangspunkt i vores case, hvad er det ved casen der har ført til vores undersøgelse.

Vi snakkede om, at når der er så meget tid til at lave rapporten, er det en skam, at der ikke er mere plads, da vi gerne ville have mulighed for at lave en mere dybdegående rapport.

Vi skal huske at skrive vores overvejelser i forhold til dataindsamling, hvorfor har vi valgt at spørge dem vi har, hvorfor dele ud på campus. Vi vælger fx at spørge på campus da vores patient er ung, og det derfor er relevant at belyse de unges viden om diabetes.

Verificere/falsificere, var det som vi troede/påstod i vores hypotese?

Vi snakkede om, at vi ind imellem godt kan føle at vi skriver og skriver, og at motivationen godt kan dale lidt indimellem. Vi synes dog stadig at det er spændende det vi lærer, og vi har ikke ramt et "lavpunkt".

Det tværprofessionelle forløb skal også dokumenteres på bloggen. Vi snakkede lidt om, at vi gerne vil have billeder og video fra projektet ind på bloggen. Simone laver et udkast til en indlæg om projektet, og så laver vi fælles refleksion omkring det. Fremtidsværksted er en metode, som vi skal have med ind på siden "Metoder".

Vi snakkede lidt om, at vi synes der var ulighed i niveauet mellem sygeplejersker og pædagoger, da pædagogerne er et år længere i deres uddannelse. Vi lagde også mærke til, at der var stor forskel på de arbejdsmetoder som hhv. sygeplejersker og pædagoger bruger. Vi synes generelt at det var et fint forløb, hvor vi fik god indsigt i pædagogernes verden, og fik nogle ting med, som vi kan bruge fremadrettet.


Annes punkter
Godt arbejde med Kari Martinsen. Vi synes Susanne er en rigtig god underviser, som formår at fange os. Kari Martinsen er spændende at arbejde med, men det er en meget filosofisk tilgang. Anne siger man skal "læse hende langsomt", altså Martinsen's tekster. Omkring livsytringer findes der andre end bare håb, fx tillid, barmhjertighed, kærlighed og oprigtighed/talens åbenhed, medlidenhed. Medlidenhed er noget vi fødes med. Hvad er en livsytring?

Vi kunne godt folde mere ud i vores refleksioner, Anne mangler flere af tankerne bag arbejdet. Hvis vi har svært ved at få flere vinkler på er det en god ide at finde andre kilder.

Den svage paternalisme er rigtig vigtig, vi bør få det med ind på bloggen.

På hvilken baggrund har vi det faglige skøn? = svag paternalisme ligger i midten, det er den der gør at vi kan lave det faglige skøn. Omsorgsbegrebet er også noget Martinsen snakker om.

Vi mangler også nogle refleksioner i forhold til vores case, hvordan passer teorien på vores patient? Det skal vi også have ført på bloggen.

Martinsens syn på tillid er, at den er der fra starten, men kan blive ødelagt og medføre mistillid. Travelbee siger, at tillid er noget der skal opbygges. Hvordan er tilliden fra vores patient til personalet?

Martinsen taler imod indførelsen af den teknologiske omsorg.

Vi må gerne lave arbejdet over flere omgang, fx lave et indlæg hvor vi udelukkende anvender Martinsens teori på casen. Vi skal huske altid at relatere vores teori til casen, også selvom det ikke står i de opgaver vi får udleveret. Det kan være en god ide at dele indlæggene op, så der er et indlæg til teori og et til kobling til case.


Næste vejledning

Onsdag d. 16/3 kl. 10.00-11.00. Hvis vi får brug for at ændre tiden skal vi skrive til Anne. Vi har en vejledning til gode, når vi får brug for den skal vi sige til.

Endeligt spørgeskema

Udarbejdet af Simone, Camilla, Maika, Fie og Katrine

Dagbog 4. marts

Udarbejdet af: Camilla, Katrine, Fie og Maika.

Vi har aftalt at mødes mandag d. 7. marts klokken 9.00 for at færdiggøre layoutet og uddele spørgeskemaer. Vi vil starte på at analysere og fortolke de indsamlede data og så småt påbegynde rapportskrivning.

& nu er det WEEKEND!! :-D 

Kari Martinsen - omsorg

Udarbejdet af: Camilla, Katrine, Fie og Maika.

Kari Martinsen mener omsorgen er fundamental, og er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv. Omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en ”forforståelse” af, hvad der er til den andens bedste. Generaliseret gensidighed afspejler en forståelse af, at alle mennesker kan havne i situationer, hvor de er afhængige af hjælp fra andre.

Kari Martinsens teori omhandlende omsorg er inspireret af filosof og teolog Løgstrup, som beskriver gegenseithei. Gegenseihei beskriver  at mennesket har en indstilling til at yde omsorg og troen på det lønner sig for det andet menneske. Man skal ikke forvente at det bliver gengældt, og holde regnskab. Holdes der regnskab nedbrydes tilliden og dermed forholdet til hinanden samt indstillingen om at vi er lige.

Kari Martinsens tre aspekter inden for omsorg, som tilsammen udgør en treenighed:

Det relationelle: relationen er givet på forhånd, dog kan kvaliteten af relationen variere. Hun mener, at man møder det andet menneske med tillid og gensidighed.

Det moralske: Vi er som mennesker moralsk forpligtet til at drage omsorg for de svage. Vi skal være solidariske med de svage.

Det praktiske: Vi bruger vores sanser hos patienten og ud fra disse findes ud af hvad der praktisk skal foretages ved patienten- vi arbejder for patientens bedste.

Livsytring

• Det er fænomener der er til stede hos alle mennesker, som man ikke selv er herre over og som man ikke kan leve uden.
• Det er fx følelsen af håb: man kan føle eller ikke føle den, man kan bestræbe sig på at føle den, men man kan aldrig selv fremtvinge følelsen. Fænomenerne hænger sammen med de relationer vi begår os i - eller manglen af samme. (fx manglende følelse af håb kan hænge sammen med manglende/mistede relationer).
• Modsætninger til livsytringer er det negative (modsat håb er ikke-håb. Altså når håb ikke er til stede) og hvis dette hænder vil man være præget af lidelse og en følelse af at mangle noget.
• Sygeplejerskens opgave er moralsk at udføre handlinger der fremmer disse livsytringer for den anden.

Det faglige skøn

Martinsen taler om det faglige skøn som et grundlæggende begreb i sygeplejen. Det faglige skøn vil sige at sygeplejersken anvender og udøver de fagkundskaber hun har, baseret på praktisk erfaring og eksemplarisk læring. Martinsen savner sansning i sygeplejeprocessen, og mener man skal handle ud fra sine sanser, for at kunne tilegne sig det faglige skøn. Sansning omhandler mimik, tale, berøring og blik som i et sammenspil med håndelag og bevægelse udgør den sygepleje man udøver.

Martinsen beskriver det faglige skøn ud fra to hovedkomponenter

1. At man opretholder og fordrer livsmodet hos den syge
2. At man basere sin forståelse af patienten på faglighed, for at kunne handle for og med ham på mest tilfredsstillende vis.

På baggrund af denne praktisk/moralske tilgang til patienten når man frem til patientens lidelse samt livshistorie.

Forskel på etik og moral 

På dansk er moral de enkelte, konkrete handlinger. Etik er den overordnede, principielle diskussion. Derfor kan man kalde det moralsk, når man vælger at hjælpe en gammel dame over vejen. Men man ville kalde reglen, at man altid bør hjælpe gamle damer over vejen, for etisk. 

Sygeplejeteoretikker	Tidsperiode	Teoriens fokus	Videnskabsteoretisk baggrund
Florence Nightingale Grundlæggeren af moderne sygepleje Etablerede en faglært sygeplejerskeuddannelse Adskilte sygepleje fra lægegerning Kæmpede for kvinders ligestilling	1820-1910 Grand theories	Generel uspecifik viden	Søgte efter sandheden i livet Optaget af livet, naturen og Guds love Optaget af nærværet og den syges interesse Relationer Målte og vejede sine iagttagelser Positivistisk retning
Virginia Henderson Kent for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje Forfatter til De 14 grundlæggende principper Søger at give svar på, hvad der er sygeplejerskens selvstændigt arbejdsområde Opfatter grundlæggende sygepleje som det suveræne og mest omfattende område Sygeplejersken må accepterer at hendes ene til at vurdere en andens behov er begrænset.	1887-1996 Grand theories	Generel uspecifik viden Behovsteori	Ser mennesket som et uafhængigt individ, som har behov Ser behov som et naturvidenskabeligt begreb, som er operationelt og måleligt Sygeplejersken skal have indsigt i natur-, human- og samfundsvidenskab
Dorthea Orem Ønsker at definere, hvad sygepleje er Har forsket og har udviklet egen teori	1914-2007	Behovsteori En normativ teori Teori om egenomsorg Teori om egenomsorgssvigt Teori om sygeplejesystemer	Har ikke en eksplicit videnskabsteoretisk tilgang Menneskesyn er humanistisk
Ida Jean Orlando	1926-2007	Interaktionsteori Ophavsmand for sygeplejeprocessen – en reflekterende proces, hvor sygeplejersker observere patientens ydre adfærd. Er baseret på forskning	Kvalitativ tilgang Mennesket er unikt
Joyce Travelbee Menneske til menneske-forhold Fokus på fænomener og begreber som lidelse, håb, mening og kommunikation Tager afstand fra betegnelsen patient	1926-1973	Interaktionsteori Sygeplejeteori der har fokus på mellemmenneskelige aspekter	Eksistentialistisk menneskesyn
Madeleine Leininger Sygeplejeteori med udgangspunkt i en kulturel forståelse Teorien kaldes for Sunrise model	1925 - 2012	Omsorgsteori	Etnologisk kvalitativ forskningsmetode Et holistisk menneske
Merry Elisabeth Scheel Sygeplejerske, SD i sygepleje, cand. Fil. og ph.d. i filosofi. Dansk sygeplejerske, der har udviklet en teori om sygeplejens vidensgrundlag	1927 – 2007	Praksisteori, hvor omsorg er det overordnede og centrale begreb Teorien inddrager og diskuterer begreberne viden, tavs viden, erkendelse og etik. Udvikling af teorien: Interaktionel sygeplejepraksis ses i modsætning til fundamentalistisk vidensbaseret sygepleje, præget af naturvidenskabelig tilgang og i modsætning en relativistisk sygepleje, hvor holdningen er, at alt er op til den enkelte sygeplejerske at bedømme, hvad der tjener patienten bedst i en given situation. Der indgår tre fornuftsformer: Kognitiv- instrumentel fornuft Æstetisk-ekspressiv fornuft Moralsk praksis fornuft Interaktionelle sygeplejepraksis bevæger sig på to niveauer: Universalistisk niveau Situationsorienteret konkret praksis niveau	Optaget af kundskabsudvikling inden for sygeplejefaget. Hendes tilgang er dialektisk
Patricia Benner Indfanger patientens subjektive mening om en given situation	f. 1942	Omsorgsteori	Fænomenologi Betragter mennesket som selvskabende
Katie Eriksson Finsk sygeplejerske	f. 1943	Omsorgsteori Caritas er et begreb som betyder kærlighed og barmhjertighed. Det er motiv for al omsorg. Sygeplejersken skal formidle caritas ved at passe og pleje samt lære og lege gennem tro, håb og kærlighed Tre ledelses former: Sygdomslidelse Plejelidelse Livslidelse	Har en kristen tilgang til mennesket Har en filosofisk tilgang til begrebet omsorg
Karin Martinsen Norsk sygeplejeteoretiker	f. 194	Teoriens fokus omhandler sygepleje der ikke er tilrettelagt efter modeller og metoder, i stedet kædes den sammen med en omsorgsfilosofi, hvor det faglige skøn samt sanser, relationer og tillid lægger til grunde for den relevante pleje. Teorien omhandler tre bærende elementer, det relationelle, det moralske og det praktiske element i plejen. Martinsen taler om livsytringer, som omhandler de fænomener der er til stede uafhængig af egen vilje, og som nogen man ikke kan undvære. Dette gælder fx håb eller glæde.	Martinsen filosofiske baggrund, er mere gennemtrængende end hendes sygeplejefaglige baggrund. Hun er inspireret af K.E Løgstrup, og hendes tilgang til omsorg bygger på det filosofiske, samt det ansvar omsorg indebærer.

Refleksioner: 

Vi brugte en del tid på at diskutere forskellene på etik og moral. Vi fandt læren om Kari Martinsen spændende og meget relevant for vores arbejde og syn på mennesket. Vi valgte at dele opgaverne ud mellem os for at optimere vores arbejdsproces, så vi arbejdede 2 og 2 og til sidst sammen samle op og rette igennem.