Dagbog d. 15. april

Udarbejdet af Simone, Katrine, Maika, Camilla og Fie

Så blev det dato for aflevering!

Bloggen er blevet opdateret lidt layoutmæssigt, og vi har fået lagt vores fælles selvvalgte litteratur op, så vi er klar til aflevering.

Vores spørgeskemarapport er skrevet færdig og lagt op på bloggen, så den er at finde sammen med vores øvrige indhold.

Vi arbejder på højtryk med vores oplæg til eksamen, og vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på.

Opsamling på samarbejde

Udarbejdet af Camilla, Fie, Katrine, Maika og Simone

I starten af modulet arbejdede vi alle sammen om samme dokument. Selvom det var fint at få alles input, blev det ofte en meget lang proces at blive enige om indhold og formulering. Midt i forløbet forsøgte vi at dele os op i mindre grupper. På den måde blev vores arbejde mere effektivt, da vi fik lavet mere arbejde på samme tid. For at alle er sat ind i bloggens indhold, mødes vi altid igen, og læser arbejdet igennem. Det giver mulighed og rum for gode diskussioner, hvor vi får vendt og drejet teorierne i fællesskab. Derudover hjælper det os også til at sørge for, at sproget på bloggen er ensartet hele vejen igennem, og det er vigtigt, for at kunne skabe en god helhed for læseren. Dette har været vores primære arbejdsmetode på resten af modulet, da det har været her, vi har fået den optimale læring og det bedste indhold til bloggen.

Vi har gennemlæst og snakket om vores samarbejdsaftale, og vi synes, at vi har overholdt alle de punkter, som den indeholder. Vi har respekteret hinanden, givet plads, været ærlige og på den måde fundet en god arbejdsproces. Vi føler alle, at vi har lært noget om, hvordan man kan gøre gruppearbejde mere effektivt i fremtiden, og vi har været glade for vores gruppe her på modul 5.

Opsamling på tema 3

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Sundhedsinformatik
Under dette emne lærte vi om EPJ samt baggrunden for EPJ. Vi lærte om hvordan EPJ var et system der var tænkt til at give patienterne et sammenhængende patientforløb. Derudover skulle vi forklare nogle forskellige forkortelser og systemer, både hvad de stod for og hvad de indebar. De relevante forkortelser/systemer var FMK og DRG-systemet.


Sygeplejefag
I sygeplejefag lærte vi om begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Vi lærte om teoretikeren Aaron Antonovsky, og den måde han ser på sundhedsfremme og forebyggelse i to flod metaforer på. Derudover lærte vi om patogenese og saltogenese, OAS og hvilke elementer der skal være til stede før man har oplevelsen af stærk OAS (forudsigelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed).

Sociologi
I sociologi lærte vi om kultur og om hvordan kultur kan være statisk eller dynamisk. Derudover hørte vi om nogle centrale begreber i læren om kultur. Vi blev introduceret for tre forskellige teoretikere: Habermas og hans syn på det komplekse samfund, Madeleine Leininger og hendes kulturbegreber, plus hendes sunrise model, og Josepha Campinha-Bacote som siger noget om kulturel kompetence i sygeplejen.

Metoder på modul 5

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Pecha Kutcha

Pecha Kutcha er et powerpoint show på 20 slides, hvor slidene skifter automatisk efter hver. 20 sekund, så det tager 6 minutter og 40 sekunder i alt. Man skal sørge for talen er klar, og at formidleren er fokuseret og forberedt, på den måde bliver budskabet mere visuelt.


Mindmap

En mindmap er en metode til at repræsentere opgaver, ord, begreber eller genstande knyttet til og arrangeret omkring et centralt begreb eller emne.


Fiskemodellen

Fiskemodellen viser på en enkel måde, hvordan ens opgave kan blive veldisponeret. Et lille hoved (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Fiskens hovede og hale er begge stort, som er et tegn på man både skal starte og slutte stort, og at indledningen og konklusionen skal hænge sammen. Uanset hvilken opgave man stilles overfor, skal det færdige resultat fremstå som en helhed.

Kulturelle forskelle i sygdoms- og sundhedsopfattelsen

Udarbejdet af Maika, Katrine, Simone, Camilla og Fie


Kultur kan være en forhindring i sygdoms og sundhedsopfattelsen. Kulturen kan defineres statisk, hvor kulturen består af trosformer, moral, jura og skikke samt de færdigheder og vaner et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. Den dynamiske definition omhandler fællesskabet der opstår og forandres når mennesker handler sammen.

Etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion samt socialisering er vigtige begreber i læren om kultur, og omhandler forskellige måder at opfatte andres kultur på.

Madeleine Leininger

Madeleine Leininger snakker om begrebet omsorg som kulturforståelse. Hun taler om begreberne diversity og university. Diversity handler om de variationer og forskelle, der er i folks måde at yde omsorg på, og som er vigtige at have med i overvejelsen i plejen af en patient. University handler om den ensartethed der er hos alle mennesker, uanset kulturbaggrund, og om det behov alle mennesker har for omsorg i den ene eller anden forstand. Leininger taler yderligere om begreberne emics som refererer til en insiders synspunkter og opfattelser, hvor ethics er outsiderens synspunkter og opfattelser omkring en kulturel situation. Hvis man observerer en patient kan man aflæse vedkommendes opførsel fra et udefra-perspektiv (emics). Hvis man spørger patienten kan man få et indtryk af et indefra-perspektiv (ethics).

Ifølge Leininger handler den kulturelle kompetente sygeplejerske optimalt ved at spørge ind til patienten med medfølelse og klarhed. Hun sørger for at inkorporere patientens personlige, sociale, miljømæssige og kulturelle behov i plejeplanen, hvor hun samtidig respekterer den kulturelle baggrund.

Leininger beskriver 3 sygeplejehandlinger, at

• Vedligeholde og opretholde kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Tilpasse og forhandle kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Genskabe og rekonstruere kulturel pleje, omsorg og sygepleje

Leininger har udviklet ”Sunrise Modellen” som kan hjælpe til at få et indblik i patientens kulturelle baggrund, og som skal give forståelse for patientens baggrund. Modellen er beskrevet tidligere på bloggen.


Josepha Campinha-Bacote

Josepha Campinha-Bacote har sit fokus på åbenhed og opmærksomhed i det kulturelle i sygeplejen. Hun mener, at sygeplejersken skal sørge for, ved hjælp af viden/erfaring og i sammenspil med patienten, at finde frem til patientens kulturelle baggrund gennem åbenhed og opmærksomhed. Hun taler om at være opmærksomhed på de processer, der sker i mødet med patienten.

Bacote mener at man finder kulturen i det direkte møde med patienten, og det er kun ud fra det man definerer kulturen for patienten. Man kigger ikke på patientens baggrund, religion, politik, økonomi osv. som Leininger gør.


Casen
I forhold til patienten i vores case er der helt sikkert noget kulturelt at snakke om. Patienten kommer fra den udsatte del af samfundet, og har derfor en bestemt moral og kulturel baggrund med i sit møde med sundhedsvæsenet.

Her er det de sundhedsfaglige personer, heriblandt sygeplejerskens opgave at møde ham med den åbenhed Bacote taler om, sådan han føler sig velkommen uanset, hvilken baggrund han kommer fra. For at få en bred indgangsvinkel og forståelse af patienten er det yderligere vores opgave at observere ham, så vi får et ”udefra” perspektiv, men samtidig også sørge for at spørge ind til ham, sådan vi også får et ”indefra” perspektiv, som Leininger snakker om. Man kunne ydermere benytte Leiningers Sunrise Model, som dataindsamlingsmetode, for at opnå en fyldestgørende forståelse af patientens totale baggrund, sådan man opnår den kulturelt tilfredsstillende omsorg for sundhed, velvære eller død i forbindelse med patientens pleje.

Endelig spørgeskemarapport

Udarbejdet af Fie, Simone, Katrine, Maika og Camilla

Refleksioner til syvende vejledning

Udarbejdet af Katrine, Camilla, Simone, Maika og Fie


Vi har efter vejledning fået styr på hvad det helt præcist er vi mangler at få fulgt op på, på bloggen, og kan gå i gang med det.

Vi syntes det var rart at få afklaret Annes forventninger til os omkring eksamen. Vi har været i tvivl omkring den forvirring der har været lærerne imellem, om hvordan eksamen skal foregå. Det har virket som om de forskellige lærere har haft forskellige forventninger, men efter vejledningen har vi fået mere ro på, og ved nu at det er den individuelle vejleder (Anne) som vi skal følge.

Syvende vejledning

Udarbejdet af Fie, Camilla, Maika, Simone og Katrine


Annes punkter - notater til vejledning
Under metodefanen kan vi godt skrive om MTV, som også er en metode. De behøver ikke være så meget, men bare at vi viser, at ved kender flere metoder. Pecha Kutcha er også en metode, som vi kunne skrive om. Vi har haft flere forskellige små metoder, som vi godt kan inddragge. Mindmap er også en metode.

Spørgeskemarapporten scannes og lægges ind på bloggen, når den er færdig.

Vi skal evaluere på vores samarbejdsaftale - hvordan har vi arbejdet sammen? Lav en opsamling og få afsluttet det på en god måde.

Gode opsamlende indlæg til de enke temaer. Vi kunne godt bruge casen mere.

Patienten har været indlagt i det regionale system - når han kommer hjem er han i det kommunale system. Vi må få det med vi kan. Åben indlæggelse. Sundhedsdata - hvordan er vores patients data sikret. Hvilken betydning har det for ham, at der sikres den rette medicin vha. fælles medicinkort. Hvad betyder et sammenhængende patientforløb for patienten? Vi behøver ikke lave nye indlæg, med skal opdatere dem vi har, jura og organisation og ledelse.

Gør patienten synlig i vores indlæg om forløbsprogrammer.

Opsamling på tema 3.

Lav et indlæg om kernefaglighed


Næste vejledning
Næste gang snakker vi om proces i forhold til eksamen.

Tirsdag d. 19. april kl. 14.00.

Forberedelse til syvende vejledning

Udarbejdet af Maika, Camilla, Katrine, Fie og Simone


Vi vil gerne snakke om Annes forventning til os og vores oplæg til eksamen. Vurderes oplægget som en fælles indsats, eller vurderes det ud fra det, vi hver især siger?

Derudover vil vi gerne vide, om vi kun kan blive eksamineret i det, der står på bloggen. Nogle af de andre grupper er blevet opfordret til at slette det, de ikke vil eksamineres i.

Sygeplejerskens kernefaglighed

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Katrine og Camilla


Kernefaglighed rummer etisk holdning og ansvarlighed, hvor hensynet til patienten og til samfundsmæssige principper er afgørende for udøvelse af professionel sygepleje og omsorg. I udøvelse af professionel sygepleje og omsorg er udgangspunktet patientens oplevelse af og reaktion på egen livssituation samt sygeplejerskens faglige vurdering heraf. Kernefaglighed rummer sygepleje, der er sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende for det enkelte menneske og grupper af mennesker. Kernefagligheden fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning:

Viden kan beskrives som kendskab til begreber, lovmæssigheder og sammenhænge samt evnen til at foretage analyser og vurderinger.

Færdigheder omfatter at kunne gøre noget, hvad enten dette er mentalt, motorisk eller kombinationer heraf.

Holdninger viser sig i måden den professionelle møder medmennesket på og afspejler fagets værdier og etiske retningslinjer.

Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre sygepleje, på en sundhedsfremmende og sundhedsbevarende måde, samt forebyggende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Sygeplejersken skal også kunne formidle sygeplejen, dvs. at koordinere plejen og behandlingsforløbet. Derudover skal sygeplejersken kunne lede, altså vejlede og undervise patienter og pårørende. Sidst men ikke mindst skal sygeplejersken medvirke til at udvikle sygeplejen, samt forny og udvikle viden i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling.

Typer af sygepleje i casen

At udføre sygepleje	At formidle sygepleje	At lede sygepleje	At udvikle sygepleje
Smertebehandling Psykisk støtte, tryghed Mobilisering/forflytning Sårpleje Blodsukkerregulering Dialyse Ernæring Personlig pleje	Koordinere evt. palliativt team Koordinere dialyse Koordinere fys/ergo Dokumentere sygepleje	Undervisning/vejledning af patient og pårørende Personlig pleje BS-måling Ernæring KRAM	Vi fandt ikke umiddelbart noget relevant under denne ift. casen

Dagbog d. 5. april

Udarbejdet af Maika, Simone, Camilla, Katrine og Fie


Vi har som tidligere delt os op i to grupper, og arbejdet med indlæg omkring henholdsvis jura og organisation og ledelse. I opsamlingen fik vi gået dagens arbejde igennem, og fik nogle gode snakke, så alle har forstået teorien. Vi fik nået alle punkterne på dagens program, og har fået lavet nogle godt gennemarbejdede indlæg.

Vi har aftalt at lave spørgeskemarapporten færdig når vi mødes næste gang tirsdag d. 12. april.

Vi snakkede om, at dagbogen af og til føles lidt som en sur pligt, men at vi alligevel er glade for den struktur, som dagbogen er med til at skabe - særligt omkring mødeaftaler og to-do lister.

Opsamlende indlæg - Organisation og ledelse

Udarbejdet af Maika, Simone, Camilla, Fie og Katrine


Sundhedsvæsenets organisering

For at kunne fordre det sundhedsfaglige arbejde har regeringen opstillet 7 nationale mål, for at kunne sikre et optimalt niveau indenfor sundheden i Danmark.

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen 

Sundhedsvæsenet opgave er at arbejde hen imod de 7 nationale mål for sundhed. Som sundhedsprofesionelle må vi være med til at arbejde mod disse mål. Det betyder vi skal have det med i vores overvejelser i plejen af vores patient, der som beskrevet er ryger. Det er, rent sundhedprofessionelt set, vores opgave at motivere til og informere omkring rygestop, omvendt har vi også en forpligtelse til at sikre hans trivsel, hvor rygning netop er en bærende faktor. Det er altså vores udfordring at balancere dette i plejen.


Sundhedsvæsenet inddeles i:

• Staten, som har til formål at:
• Fastlægge overordnede sundhedspolitiske værdier, mål og rammer
• Samarbejde med regioner og kommuner ved fastsættelse af økonomiske rammer, rådgivning og oplysningsvirksomhed
• Regulere og holde opsyn med sundhedsvæsenet og sundhedspersoner
• Regioner, som har til formål at:
• Varetage drift og udvikling af sygehuse, praktiserende læger inkl. sygesikring samt den behandlende psykiatri
• Sikre en landsdækkende koordinering og special planlægning mellem sygehus/læger i de forskellige regioner 
• Sikre systematisk opfølgning af kvalitet, effektivitet og it-anvendelse inden for sundhedsvæsenet på baggrund af nogle fælles standarder
• Kommuner, som har til formål at:
• Varetage forebyggelse, pleje- og genoptræning, der ligger uden for hospitalsindlæggelse
• Etablere forebyggelses- og genoptræningstilbud, fx i form af sundhedscentre

For at sikre et tilfredsstillende samarbejde i sundhedsvæsenet, er der et krav om en lovpligtig sundhedsaftale kommuner og regioner imellem. Denne aftale henvender sig til at kunne udfolde de politiske visioner, om at skabe et sundhedsvæsen som er tilfredsstillende for alle borgere.
Vores patient er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvilket hører under regionen, da han blandt andet er på orlov i eget hjem, styres dette af den kommunale sektor. Man kunne forestille sig at patienten har en åben indlæggelse, da han er terminalerklæret. Denne organiseres ligeledes af regionen. Normalt skal en patient henvises af egen læge, altså kommunen, for at blive indlagt i regionen.



Statens finansiering

LEON princippet betyder “laveste effektive omkostningsniveau”.

Figuren viser LEON princippet, hvor borgeren har frit valg om hvilken praktiserende læge de vil have. Hvis patienten bliver syg og tager til lægen, så kan lægen henvise til enten en speciallæge eller et alment sygehus. Hvis patienten fejler noget mere kompliceret, end hvad det almene sygehus har kompetencer til, så kan det almene sygehus henvise til enten til et privat sygehus eller et specialiseret sygehus. Derudover kan både den praktiserende læge, det almene sygehus, privat sygehus og det specialiserede sygehus henvise til primærsektoren. 

 




Staten bestemmer hvor stor en blok (bloktilskud) der skal ud til regionerne (80%) og kommunerne (20%). Det kan svinge i skat, alt afhængig af hvilke specialafdelinger der er indenfor de forskellige kommuner.

Kommunerne betaler et grund bidrag til regionerne. Hvis kommunen ikke tager deres patienter "hjem", altså hvis hjemmeplejen ikke kan tage imod patienten, så skal kommunen ydermere betale for patientens ophold på sygehuset. Derfor er kommunerne er begyndt at lave flere akutpladser, og akutteams, som kan tage patienterne “hjem” fra sygehusene, så kommunen ikke skal betale deres ophold på sygehuset, da dette er meget dyre.



Sundhedssektorens instanser

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og har bl.a. til formål at rådgive sundhedsministeren samt andre statslige, regionale og kommunale myndigheder, omkring sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse samt sygdomsbehandling.

Sundhedsstyrelsen godkender og kontrollerer lægemidler, de holder tilsyn over medicinsk udstyr samt tilrettelægger apoteksstrukturen i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfører deres opgaver i tæt samarbejde med EU’s andre lande.


Styrelsen for patientsikkerhed

Styrelsen for patientsikkerhed har til opgave at:

• Føre tilsyn med autoriserede sundhedsfaglige personer og organisationer.
• Udstede autorisationer til både danske og udenlandske faggrupper.
• Meddele ret til selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer.
• Udstede speciallægeanerkendelser til de 38 lægelige specialer.
• Afgøre klager.
• Varetage den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser.
• Vejlede om rettigheder til sygehjælp udenlandsk efter dansk lovgivning, EU-regler samt andre internationale aftaler.

Yderligere er Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariat for:

• Sundhedsvæsenets disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling.
• Ankenævnet for patienterstatningen, som behandler klager over afgørelser fra patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader.
• Det psykiatriske ankenævn, som behandler klager over afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling.

Sundhedsdata Styrelsen
Sundhedsdata Styrelsen stiller sundhedsdata, omhandlende aktivitet, økonomi samt kvalitet til rådighed for sundhedsprofessionelle, administratorer i regioner og kommuner samt den almene borger. Sundhedsdata Styrelsens formål er at skabe digitale løsninger, som er til gavn for patienter. De sørger for at fremme en sammenhængende it-kultur i sundhedsvæsenet, med fokus på patientsikkerhed. Yderligere har de også forskningsmæssige samt administrative formål i sundhedsvæsnet, hvor de stiller sundhedsdata til rådighed.


Statens serums institut (SSI)

SSI varetager:

• Overvågning, rådgivning og undervisning omkring smitsomme sygdomme og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.
• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og genetiske sygdomme.
• Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion.
• Beredskab mod biologisk terrorisme.
• Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for instituttets aktivitetsområder, herunder drift af Danmarks National Biobank.

Det Etiske Råd
I det etiske råd rådgives og skabes debat om nye bio- og genteknologier der omhandler menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Der tages også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.


Den nationale videnskabsetiske komité
Den nationale videnskabsetiske komite fungerer som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer. De sørger for at fastsætte vejledende retningslinjer samt sikrer kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet. Yderligere følger de forskningsudviklingen på sundhedsområdet, samt forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.


Sammenhængende patientforløb

Patientforløb handler om den måde forløbet er planlagt og organiseret på, og om samarbejdsrelationerne mellem aktørerne. I patientforløb forventer man er en lineær proces:

Kronologi + samarbejde mellem enheder og sektorer = sammenhæng.

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte undersøgelser er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet, lige fra mistanke om en sygdom, gennem udredning, diagnosticering, behandling og efterbehandling. Som udgangspunkt følger pakkeforløbene et på forhånd booket forløb.

Der er lavet flere tiltag for at skabe et sammenhængende patientforløb for patienterne. Der er blevet lavet pakkeforløb, forløbsprogrammer for kronikere, EPJ og kontaktpersonordningen. Det giver et klart fokus på opgavefordelingen, samarbejdet og koordineringen, og det skal medvirke til at patienterne kommer i centrum og bliver inddraget, samtidig med at patienten oplever sammenhæng mellem overgangene i forløbet. Derudover skaber det en øget specialisering og standardisering.

Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. På den måde får patienten hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Derudover skal patienterne behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt, og helst undgå at skulle på sygehuset. Dette fordi det er en økonomisk belastning for samfundet, men også fordi patienterne trives bedst i kendte omgivelser. Regeringen ønsker altså at, den enkelte forbliver mest muligt borger og mindst muligt patient.

Der er flere ting der kan skabe et sammenhængende forløb for patienten, såsom en forventningsafstemning, fremdrift, muligheden for at orientere sig og samstemmende kommunikation. Derudover kan det skabe sammenhæng, at der er nogen der tager ansvar når forløbet hvis det går skævt, og at der bygges en bro mellem hverdagslivet og kontakten med sundhedsvæsenet. Dog kan det være meget forskelligt fra patient til patient, hvad der skaber sammenhæng for den enkelte. Man kan forestille sig vores patient har oplevet sammenhæng i forbindelse med udskrivelse til kommunal regi, idet der automatisk sker en vidensdeling sektorerne imellem. Der er allerede stillet hjælpemidler og plejeydelser til rådighed ved udskrivelse.

Opsamlende indlæg - Jura

Udarbejdet af Simone, Fie, Maika, Camilla og Katrine


Sundhedsloven
Sundhedsloven er en dansk lov vedtaget d. 16. juni 2005 i forbindelse med strukturreformen, hvor opgaver overgik fra amterne til de nyetablerede regioner. Loven regulerer hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsloven indebærer alt indenfor området sundhedsvæsenet.

Under afsnit 1, sundhedsvæsenet, kapitel 1 beskrives sundhedsvæsenets formål og dets opgaver:

Sundhedsloven har til formål at fremme befolkningens sundhed og behandle syge, samt at sikre, at dette sker med respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse samt opfylde behovet for: Let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen samt en kort ventetid på behandling. Behandling i sundhedsvæsenet beskrives som diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til det enkelte menneske.

I sundhedsloven beskrives blandt andet sygeplejerskens forpligtelser:

• Tavshedspligt (sundhedsloven kapitel 9)
• Pligt til at sikre informeret samtykke (sundhedsloven kapitel 5)

Autorisationsloven

Formålet med autorisationsloven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Autorisation giver en person ret til at anvende en bestemt titel, samt at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Autorisation meddeles til personer, der har gennemført en adgangsgivende uddannelse af Sundhedsstyrelsen, men den gives af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Det er ligeledes ministeren, der fratager autorisation, efter Sundhedsstyrelsen afgiver indstilling hertil. Sundhedsstyrelsen må dog først indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før fratagelsen kan ske. Sundhedsstyrelsen skal også sørge for at den anklagede har mulighed for at udtale sig.

En sygeplejerske kan fratages sin autorisation, hvis hun erklæres fysisk eller psykisk uegnet til at varetage plejegerningen (pga. sygdom, misbrug mm.). Det kan også ske hvis sygeplejersken overtræder påbud/love eller vurderes til at være til fare for andre/udvise grov forsømmelighed i forbindelse med plejegerningen. Ved mistanke herom må sygeplejersken altid lade sig undergå undersøgelse og/eller indstille sin virksomhed indtil Sundhedsstyrelsen træffer en afgørelse. Det er også Sundhedsstyrelsen der afgør, hvorvidt generhvervelse af autorisationen skal være mulig.

En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp. Sygeplejersken skal udøve sit hverv på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde, der er i overensstemmelse med videnskabelig viden og gennemprøvet praksis. Sygeplejersken skal udvise omtanke og respekt over for patienten og hun skal indrette sin gerning efter egne kompetencer og dermed udvise ansvarlighed. Sygeplejersken har pligt til at holde sig ajour inden for hendes kompetenceområder og bærer ansvar for at hendes hverv udføres ansvarligt, dermed må hun også være bevidst om egne begrænsninger. Sygeplejersken har også selvstændigt ansvar for at handle jævnfør etiske regler for professionen.

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser - journalføringspligt

Af vejledningen for sygeplejefaglige optegnelser fremgår det, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt. Formålet med dokumentationen er at sikre kontinuitet, sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter, herunder behandling der udføres på delegation. Herudover bruges dokumentationen til kommunikation inden for egen faggruppe såvel som tværfagligt, og den kan få stor betydning i forbindelse med tilsyn og klager.

For os som sygeplejersker er dokumentationspligten derfor med til at sikre, at vi dokumenterer den pleje vi udfører, og kan have vores på det tørre.

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, særligt med hensyn til journalføring af sygepleje og behandling. Den beskriver kravene til den udførte dokumentation, herunder minimumsindhold, aktindsigt og rettelser og tilføjelser.

Serviceloven

Serviceloven dækker over lovgivning, der vedrører social service. Loven blev vedtaget d. 24 juni 2005.

Under afsnit 1, kapitel 1 beskrives servicelovens formål:

Formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der yderligere kan have et forebyggende sigte, samt at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Loven omfatter en række serviceydelser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængig af målgruppen. Serviceloven administreres af kommunalbestyrelsen og i visse situationer er serviceydelserne uddelt til regionerne. Vores patient at har altså ret til at få tilbud om fx personlig hjælp (hjemmehjælp), madservice og hjælp til nødvendige praktiske opgaver, hvis han bliver udskrevet til eget hjem, da han har varig nedsat fysisk funktionsevne (serviceloven 83§ stykke 16).

Juridiske aspekter i casen

Vi har som autoriset sundhedspersonale en række forpligtelser overfor patienten, herunder hvad patienten har ret til at blive informeret om. Fx oplysningningspligten, persondataloven, som går ud på at patienten skal sikres forståelse af behandlingsmuligheder, komplikationer, konsekvenser af ikke at blive handlet og forventede resultater, samt mangel på samme. Fx er vores patient ad flere omgange amputeret på underekstremiteterne. Der har gentagne gange været komplikationer i forbindelse med sårhelingen. Hvis vores patient ikke havde været fuldt informeret omkring disse komplikationer ved begyndelse, havde plejepersonalet udvist grov forsømmelse af plejegerningen og kunne dermed få frataget deres autorisationer, som det er beskrevet i autorisationsloven.
Vi har desuden journalføringspligt, hvor vi løbende er forpligtet til at dokumentere bl.a.  vores patients amputationsforløb med alle komplikationer og tilbagefald det evt. måtte indeholde. Dette har patienten ligeledes ret til at læse, denne ret beskrives i sundhedslovens kapitel 8 om aktindsigt.

Ifølge sundhedsloven kapitel 9 §40, har patienten krav på at sundhedspersoner iagttager tavshed omkring personlige oplysninger og helbredsforhold. Sundhedspersoner kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner samt til private forhold, såfremt patienten giver samtykke til dette, i følge sundhedsloven kapitel 9, §41. Patienten i vores case har frabedt sig videregivelse af hans oplysninger til hans pårørende, hvilket betyder at der som udgangspunkt ikke kan videregives oplysninger. Dog er der forhold i forbindelse med behandling, hvor vi alligevel kan videregives oplysninger uden patientens samtykke (§41, stykke 2). I vores case kunne det fx være oplysninger omkring operationssårenes heling og infektionsniveau, der gives videre fra en læge til en anden, hvis en ny læge overtager behandlingen fra dag til dag.





Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Formålet med loven er at sikre:

• at tvang anvendt i psykiatrien sker i overensstemmelse med gældende retsprincipper.
• at indlæggelse, ophold og behandling uden patientens samtykke sker, som led i at understøtte patientens muligheder for bedring.
• at brugen af tvang efter reglerne fremsat i loven tager udgangspunkt i patientens behov, og udføres med respekt for patienten og dennes værdighed.

Tvang må kun finde sted efter reglerne i denne lov. Ved tvang forstås foranstaltninger, for hvilke der ikke ligger et informeret samtykke fra patienten. Hvis patienten er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal der ikke indhentes samtykke fra værge, hvis omgående gennemførsel af en frihedsberøvende foranstaltning er nødvendig for at afværge fare (for sig selv eller for andre).

Alle love påvirker sygeplejerskens område, og det er derfor vigtigt at vi har kendskab til dem og deres indhold, så vi er klar over de rammer, som vi arbejder indenfor. På denne måde påvirker de selvfølgelig også vores arbejde med patienten i vores case, men vi føler ikke at der kan drages nogen direkte paralleller.

Refleksioner til sjette vejledning

Udarbejdet af Simone, Maika, Camilla, Fie og Ketrine

Det var rart at få af vide, at spørgeskemarapporten var god, og at Anne ikke havde noget at tilføje. Nu kan rapporten blive rettet igennem og så er den færdig. Vi er blevet enige om, at lave et søjlediagram i stedet for cirkeldiagrammet, da det vil gøre dataene mere overskuelige.

Generelt var det en god vejledning, vi fik svar på de spørgsmål vi havde, og fik en god snak omkring vores gruppearbejde.

Forklaring af forkortelser

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone

Hvad er FMK?
Fælles Medicinkort

De lokale systemer har udviklet en integration til FMK, hvilket betyder, at de sundhedsfaglige kan se, hvilken medicin der er registreret for borgeren direkte igennem det lokale system, fx midtEPJ. Herudover kan lægen tilføje, ændre og seponere lægemiddelordinationer, så FMK til stadighed afspejler borgerens aktuelle medicinering. Opdateringen forudsætter at læger og andre relevante brugere løbende opdaterer FMK, når der ændres i borgerens medicinering. Når registreringen er foretaget i den lokale integration af FMK, vil medicinoplysningerne efterfølgende blive synkroniseret med det centrale FMK. Derved er de oplysninger, som brugerne har registreret, altid til rådighed for relevante behandlere.

Læger, tandlæger, sygeplejersker, sosu-assistenter, jordemødre og andre sundhedspersoner kan tilgå oplysninger om borgerens aktuelle medicinering i Fælles Medicinkort. Det kræver dog, at man har borgeren i aktuel behandling og at opslaget har en behandlingsmæssig relevans.

Fælles Medicinkort er et fælles værktøj, hvis opdatering er en integreret del af ordinationen af medicin til patienterne.

Borgere kan tilgå egne oplysninger via sundhed.dk og FMK-online.dk.


Hvad er visionen med FMK?
Formål og vision med FMK er, at det skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger.


Hvad er DRG-systemet?
Diagnose relateret grupper.

DRG området er placeret i sundhedsdata styrelsen.

Et redskab der bruges til analyse af omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.

Indeholder 2 systemer: 

• DRG - se ovenstående.
• DAGS - dansk ambulant grupperingssystem 

Anvendes for ambulante patienter på somatiske afdelinger.

Hvad anvendes DRG-systemet til?
DRG-systemet bruges til at fastlægge de overordnede finansieringsmæssige rammer for sundhedsvæsenet.

Det betyder: Et system der fastlægger, hvor mange penge, en given diagnose udløser til at betale for behandling, rehabilitering og pleje.

Udfordringer: det er muligt at ‘malke’ systemet ved at tilskrive patienter flere diagnoser end nødvendigt.

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Udarbejdet af Maika, Fie, Katrine, Camilla og Simone


Hvad er sundhedsfremme for jer? Diskuter.

Vi synes sundhedsfremme er svært at definere. Vi snakkede dog om, at vi alle ser sundhed som værende en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære - ikke kun fraværet af sygdom. Sundhedsfremme drejer sig ud fra dette syn på sundhed om, at fremme fysisk, psykisk og social velvære.

Vi forstår sundhedsfremme ud fra flodmetafor 2, sundhedsfremme skal også være til stede inden evt. sygdom indtræder.


Beskriv essensen og elementerne i Antonovsky’s teori om oplevelsen af sammenhæng. Hvad forstår Antonovsky ved sundhedsfremme?

Oplevelsen af sammenhæng består af 3 elementer:

• Forudsigelighed (forståelse)
• Meningsfuldhed (ressourcer)
• Håndterbarhed (involverethed)

Oplevelsen af sammenhæng gør, at man står stærkere i forhold til at håndtere de stressorer og kriser, som man kan opleve livet igennem. OAS grundlægges gennem hele livet og er hele tiden i forandring. En stærk OAS er forbundet med personlig velvære og stærk mental sundhed. Personer med en stærk OAS vil derfor være bedre til at håndtere sygdom, end personer med en lav OAS.

Antonovsky ser sundhed som værende relativt i forhold til den enkelte. Sundhedsfremme er en saltogenetisk proces, der tager udgangspunkt i den enkelte person.

Sundhedsfremme foregår implicit i vores hverdagsliv, og kan foregå eksplicit ved hjælp af undervisning.


Find Sundhedsstyrelsens definition på Sundhedsfremme

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden, ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.


Hvordan kan sygeplejersken arbejde sundhedsfremmende med borgeren/ patienten relateret til jeres case?

I forhold til vores patient kunne sundhedsfremme være, at han skal lære at mestre sit eget liv, da han er terminal. Han skal have det bedste ud af den tid han har tilbage, med de ressourcer han har.

En stærk OAS er forbundet med mental sundhed som vi beskrev tidligere. Ved at være medvirkende til at styrke vores patients OAS, vil han få bedre mulighed for at mestre sin kroniske sygdom. Patienten udviser selv stor interesse i at ville forstå sin behandling, hvad der skal ske og hvorfor. Ved at give ham disse informationer, er vi med til at styrke forudsigelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

Under et bad en dag bliver patienten dårlig, han har ikke spist morgenmad og er blevet opereret to dage tidligere, så kroppen er under stort pres. Da han får et ildebefindende må badet afbrydes og patienten hjælpes i seng. Havde han spist morgenmad havde kroppen haft energi at arbejde med, og han ville måske ikke være blevet dårlig. Havde han haft en stærkere fornemmelse for meningsfuldhed i forhold til vigtigheden af, at tilføre kroppen tilstrækkeligt med energi, kunne denne situation være undgået.


Find Sundhedsstyrelsens definition på forebyggelse, hvilke former for forebyggelse er der?

Definition: sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker, og dermed fremmer folkesundheden.

Former for forebyggelse:

• Klinisk/patientrettet forebyggelse
  Forebyggelse, der indeholder elementer af sundhedsfremme og rehabilitering, og som foregår i sundhedsvæsenet sammen med patienter. Foregår i patientforløbet. Søger at begrænse sygdomsforløb og forhindre komplikationer.
• Borgerrettet forebyggelse
  Primær forebyggelse rettet mod den raske del af befolkningen. Formålet er at hindre at sygdom overhovedet opstår.
• Indikeret forebyggelse
  Forebyggelse, hvor målgruppen er individer med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd. Søger at begrænse risikofaktorer/risikoadfærd. Selektiv forebyggelse.
• Kostvejledning
  Sundhedsaktivitet, hvor en sundhedsprofessionel vejleder en patient eller anden borger om ernæring for at fremme sundhed og forebygge overvægt, undervægt og kostrelaterede sygdomme.
• Livsstil
  Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden. Omfatter bevidste/ubevidste handlingsmønstre. Betinget af kulturelle, økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Hvordan kan sygeplejersken arbejde forebyggende med borgeren/ patienten relateret til jeres case ?
Sygeplejerskerne kan opfordre patienten til rygestop, eller hjælpe ham til at nedsætte hans forbrug af cigaretter, således hans blodomløb forbedres. Derudover kan man vejlede og informere ham til at indtage en sukkerfri kost, samt at tage de korrekte mængder insulin, sådan han kan holde sin diabetes stabil på nuværende niveau.

Da vores patient er terminalerklæret har vi svært ved at finde konkrete steder, hvor det vil være relevant at sætte ind med en sygdomsforebyggende indsats.

Dagbog d. 1. april

Udarbejdet af Simone, Camilla, Fie og Katrine


Efter vejledning i dag er der kommet et par ekstra ting vi kan arbejde med, når vi mødes på tirsdag:

• Reflektere over vejledning fra i dag
• Organisation og ledelse - gengivelse af teori og evt. bruge det på casen, hvor vi synes det er relevant.
• Jura - samme som ovenstående
• Evt. lave ny figur til spørgeskemarapporten

Sjette vejledning

Udarbejdet af Camilla, Fie, Katrine og Simone


Notater til vejledning

Vores udkast til spørgeskemarapporten er rigtig fint, Anne har ikke nogle anker, eller ting hun synes vi skal ændre. Fedt! Vi føler stadig at det er lidt en skam, at der ikke er flere anslag at gøre med, men det har også været en god øvelse i, at lære at prioritere vores indhold og formuleringer. Anne synes det er rigig fint at vi gerne vil mere, det lægger et godt grundlag for kommende opgaver, men vi har mødt kravene for denne opgave rigtig fint, også i forhold til den undervisning vi har fået.
Der er rigtig mange "skiver" i vores lagkagediagram, måske var det en idé at lave den om til et søjlediagram.

Vi snakkede om, at vi synes vi har fået et rigtig godt flow i vores gruppearbejde, det fungerer rigtig godt at fordele arbejdet mellem os, og gennemlæse og reflektere arbejdet til sidst. Vi har et godt samarbejde i gruppen, vi er på bølgelængde og kan være åbne og ærlige over for hinanden, og det gør, at vi kan forbedre vores arbejdspoces uden at der er nogen der bærer nag.

Vi synes det har været svært at skille temaerne fra hinanden, som det også fremgår af vores opsamlende indlæg omkring tema 1 og tema 2. Anne pointerede, at det er vigtigt at vi giver den feedback når vi evaluerer modulet.

Anne synes at vores proces fremgår tydeligere af bloggen, vi dokumenterer hvordan vi arbejder, og hvad vores tanker er, omkring det arbejde vi laver.

Vi kan forvente eksamen torsdag d. 21. april, da Anne har eksamen med modul 6 om onsdagen.


Annes punkter

Organisation og ledelse er ikke så synligt på bloggen. Vi kan beskrive systemerne omkring vores patient, og de sektorer han er i, fx primær og sekundær. Vigtigt at vi får inddraget alle fag på bloggen.

Vi synes fag som jura og organisation og ledelse kan være svære at få på bloggen. Anne anbefalede at vi sætter os og diskuterer, gengiver  og forholder os til den teori, som vi synes kan være svær at have med at gøre. Det er oplagt at vi bruger teorien på casen, i det omfang, vi finder det anvendeligt. Hvis vi ikke synes det passer på casen, skriver vi bare det, så er der taget stilling til det, og vi har snakket om det. Beskriv evt. overordnet hvad de enkelte love (fx sundhedsloven) handler om, og hvor vi kan få dem i spil henne.


Næste vejledning

Syvende vejledning aftales til tirsdag d. 12. april kl. 9.00-10.00.
Ottene vejledning aftales til tirsdag d. 19. april kl. 14.00-15.00.

Anne vil gerne have besked snarest muligt, hvis der skal laves ændringer.