MTV - Medicinsk Teknologivurdering

Udarbejdet af Katrine, Fie, Maika, Camilla og Simone.

Beskriv MTV

MTV står for Medicinsk Teknologisk Vurdering og omhandler en overordnet systematisk vurdering af de forudsætninger samt konsekvenser, der kan forekomme ved at anvende medicinsk teknologi i sundhedsvæsenet.

Medicinsk teknologi favner bredt og anvendes om bl.a. lægemidler, apparaturer, medicinske og kirurgiske procedurer som anvendes til forebyggelse, behandling, diagnostik, undersøgelse, pleje og rehabilitering.

Modellen har til formål at klarlægge en grundig vurdering samt overblik over de områder, hvor teknologien kan have betydning ude i sundhedsvæsenet. Dette udføres ved hjælp af en dybdegående analyse bestående af fire hovedelementer; teknologien, patienterne, organisationen samt økonomien, hvor der analyseres på hvilke konsekvenser selve teknologien har i praksis. Modellen fungerer på denne måde som et redskab, der kan bidrage til beslutningstagen inden for sundhedsområdet.

Der findes tre grundlæggende principper i en MTV:

1. At den bygger på evidensbaseret viden
2. At der er tale om en tværfaglig helhedsvurdering
3. At den retter sig mod beslutningstagen

En MTV udmunder i en rapport, som kan bidrage til kvalitetsudvikling, bedre planlægning samt prioritering på sundhedsområdet.

Den danske MTV-model

MTV og diabetes

Vi har taget udgangspunkt i en MTV vedrørende organisering af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår. Vi har valgt at anvende den sammenfattede udgave, som der er linket til herunder, da vi ikke havde tid til at gennemgå den fulde MTV.

MTV - Diabetiske fodsår

Vi fandt også MTV'er vedrørende nefropati og diabetes mellitus type 2, men da vores patient er amputeret, grundet diabetiske fodsår, valgte vi at arbejde videre med MTV'en omkring netop dette.


Organisatoriske perspektiv

Organiseringen af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår varierer regionerne imellem. Alle regioner har en mere eller mindre veludviklet formel organisationsmodel baseret på opsporing hos praktiserende læge og hjemmepleje. Der er mulighed for viderehenvisning til sygehuse i alle regioner, selvom alle har en organisationsenhed med specialiseret viden om fodsår, dog varierer det hvem og hvor mange som henvises hertil.

Der er en række problemstillinger ved den aktuelle organisatoriske praksis. Der peges på særlige problematikker om almen praksis og kommunernes rolle i forhold til opsporing og efterbehandling, og det er uensartet og uklar henvisningspraksis mellem primær og sekundær sektor, samt internt mellem sygehusene. Dernæst peges på et behov for at styrke organiseringen internt i regionerne, så der sikres en mere ensartet praksis med tilstrækkelig høj grad af ekspertise til håndtering af diabetiske fodsår. Samspillet mellem de forskellige behandlings aktører fremstår som et kerneproblem med den nuværende organisatoriske praksis. Der skal arbejdes på at styrke visitationspraksis og kommunikation om tilbud på tværs af niveauerne. En anden vigtig forudsætning for at styrke samspillet er udvikling af elektroniske kommunikationssystemer, som skal omfatte alle relevante behandlings aktører.

I organisatorisk forstand er opsporing og efterbehandling vigtige forudsætninger for at skabe gode patientforløb, hvor almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til begge faser. Det er meget vigtigt, at der skabes gode betingelser for at almen praksis i fremtiden kan udfylde rollen som tovholder. Til sidst skal der etableres bedre muligheder for monitorering af kvaliteten i de enkelte dele af behandlingskæden, og i samspillet mellem de forskellige aktører.

Teknologiske perspektiv

Der findes kun svag eller moderat evidens for de vurderede teknologier, som anvendes til diagnostik af infektion, angiopati og neuropati i relation til diabetiske fodsår.

Diagnostiske teknologier til infektion er særligt ringe. For angiopati findes to teknologier, som er baseret på moderat evidens; perifer tåtrykmåling med strain-gauge teknik og Seldinger angiografi.  Til diagnostik af neuropati, er der moderat evidens for anvendelse af to væsentlige kliniske undersøgelser: biothesiometri og monofilamentundersøgelse.

Evidensgrundlaget for optimal behandling af diabetiske fodsår er fraværende eller i bedste fald svagt. Evidensen for behandling af infektion er svag eller fraværende.

Infektion hæmmer sårheling og kan føre til en amputation. Behandling af infektion med antibiotika bør derfor opstartes hurtigst muligt. Abscesdannelse behandles ofte med drænage og dyb revision af såret. I komplicerede tilfælde udføres større eller mindre amputationer. Trykaflastning er også en veletableret behandling.

Det er af stor betydning, at der fokuseres på at behandle andre lidelser, som associerer til diabetiske fodsår, fx atherosklerose og hypertension.

Der findes kun en beskeden mængde litteratur, som beskriver telemedicin i behandlingen af diabetiske fodsår, og det med svag evidens. Dog ses der ved telemedicin en række organisatoriske og patientrelaterede fordele. Generelt ses det, at der mangler målrettede randomiserede kontrollerede kliniske studier inden for en række specifikke diagnostik- og behandlingsteknologier ved behandlingen af diabetiske fodsår. Som tillæg til dette kunne man anvende konsekutiv registrering af anvendte teknologier på specifikke patientforløb.

Patientperspektivet

Analysen af patient elementet omfatter hvilke konsekvenser samt gevinster teknologien kan have for patienten. Dette omfatter de psykologiske og sociale forhold samt de etiske perspektiver der er relevante i forhold til hvilken undersøgelser der er tale om.

Patienter med diabetiske fodsår oplever symptomerne som uskyldige men med den konsekvens at deres behandling og sygdom ofte forsinkes eller forværres. Det viser sig at mange ofte undervurderer sygdommens alvor, og mange tror at den kan kureres med diæt, motion og lidt medicinsk regulering, indtil sygdommen er fikset og at man herefter er rask. Dette fører ofte til at patienterne først opfatter alvoren når fodsårene er opstået. Desuden gælder dette aspekt også behandlere, der ofte heller ikke er tilstrækkeligt klar over alvoren af symptomerne, og først opdager dem når skaden er sket. Derved er de yderligere med til at forsinke en effektiv indsats hos patienterne.

Derfor er der brug for en øget oplysning og undervisning om diabetiske fodsår, hvordan de forebygges, diagnosticeres samt behandlingen, både blandt patienter samt behandlere.

Patienter med diabetiske fodsår er ofte kendetegnet ved at de lider af flere forskellige sygdomme, samt at de er socialt udsatte. Sygdommen rammer oftere mænd end kvinder. Personerne med diabetiske fodsår er ofte socialt isolerede og har relative lave uddannelser, og derfor også lav social og økonomisk status. Disse faktorer begrænser deres muligheder og adgang til pleje og øger derfor risikoen for amputation. Sygdommen bidrager yderligere til begrænsninger for disse patienter, og gør deres position sårbare som fører til tab af selvværd og nedsat livskvalitet. Dette fordrer til at de har endnu sværere ved at kapere sygdommen og derved overholde restriktioner for at såret kan hele optimalt.

Ydermere er situationen ikke kun en belastning for patienterne selv, men også for deres omgivelser som kan lede til konflikter, vrede og frustrationer, som igen konfronteres med økonomisk og social ulighed.

For at kunne opretholde en tilfredsstillende behandling for patienter med diabetiske fodsår, er helhedstænkning et centralt begreb for at mindske risikoen for unødig sygeliggørelse. Oftest knækker snoren når patienten udskrives og skal overdrages til eget hjem. Patienterne undlader ofte at fortælle om deres private forhold, og omvendt undlader behandlere ofte at spørge fordi der herskes tvivl om hvad disse oplysninger skal bruges til.

Ofte stilles der urealistiske krav til patienterne om egenomsorg, som gør at patienterne skammer sig og derved ikke fortæller om deres forsømmelser.

Den optimale og tillidsfulde kommunikation mellem patient og behandler opnås bedst ved helhedstænkning, og på den måde foretrækker mange patienter oftest at blive behandlet på centre eller ved brug af telemedicin, hvor der tages hensyn til at patienternes ønske om en tilværelse på lige fod med aktive og ligeværdige samfundsborgere med adgang til arbejde og socialt samvær.

Det økonomiske perspektiv

For at beskrive de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår, er der i MTV'en taget udgangspunkt i et svensk studie af Apelqvist et al.

I dette studie skønnes det, at der anvendes mellem 152.800-254.800 kr. pr. patient årligt, til behandling af patienter med fodsår, der efterfølgende heler. Derudover skønnes det, at omkostningerne til patienter med fodsår, der efterfølgende får foretaget amputation ligger mellem 407.900-597.300 kr. årligt pr. patient.

I 2006 var incidensen af patienter, der behandles for diabetiske fodsår 3.173 patienter og 2009 var antallet faldet til 3.010patienter.

Det er på baggrund af omkostningerne ved behandling af den årlige incidens af patienter med diabetiske fodsår i år 2006 beregnet til 793 mio.kr. Her udgør den største andel med ca. 44% omkostningerne til hjemmehjælpen, mens hhv. 36% og 20% udgør omkostningerne ved indlæggelse og ambulant behandling.

Refleksioner

Vi snakkede om, hvad formålet med MTV’en er, er der en bestemt teknologi der skal implementeres? I MTV’en kunne vi læse, at formålet er som følger:

“MTVen skal således levere et grundlag for vurdering af, om der er behov for at tilpasse organiseringen og for at udarbejde nationale kliniske retningslinjer på området. I rapporten fokuseres på at levere relevant, alsidig evidensbaseret viden om:

• effekten af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår
• patienters oplevelse af sygdommen og af organiseringen af diagnostik og behandling
• den nuværende organisering og hvordan diagnostik og behandling hensigtsmæssigt tilrettelægges fremover
• de økonomiske omkostninger ved diabetiske fodsår”

Vi undrede os over, at det ikke var en del af opgaven at gengive formålet med den udvalgte MTV, men vi snakkede så i stedet om det i gruppen og nåede frem til, at det giver god mening at gennemgå de behandlingstilbud der findes på området for diabetiske fodsår, for at finde ud af, om der skal ændres ved den nuværende indsats og de tilbud, der findes.