Etik

Udarbejdet af Camilla, Fie, Simone, Katrine og Maika.

Historisk tidslinje over tilblivelsen af Sygeplejeetiske retningslinjer

I 1990 blev Sygeplejeetisk Råd dannet. De første sygeplejeetiske retningslinjer blev vedtaget i 1992 på Dansk Sygeplejeråds kongres. Retningslinjerne er revideret i 2004 og igen i 2014.

Sygeplejeetiske retningslinjers anvendelse i Sygeplejerskens arbejde

Etik bør særligt bruges i kommunikationen med patienten, så han føler sig hørt og respekteret, og så der etableres et ligeværdigt forhold mellem sygeplejerske og patient.

Vi snakkede meget om etik i arbejdet med afdøde patienter, og sammenlignede sygeplejerskens håndtering af afdøde med, hvordan de afdøde håndteres i kapellet. Vi snakkede om, at vi som sygeplejersker i vores dagligdag anvender omsorg for patienterne i så stor grad, at man fører det med videre i den pleje der ydes, når patienterne  afgår ved døden. Denne form for omsorg bruger kapel-assistenten ikke i sit arbejde, og har derfor en mere distanceret tilgang til de afdøde patienter.

Vi snakkede også om, om vores egen snak om oplevelser med afdøde patienter var etisk. Vi bruger alle humor i en eller anden grad, når døden skal håndteres, og vi er enige om, at det er et vigtigt værktøj, men også noget, der virkelig skal benyttes med omhu og respekt.

I vores praktik på modul 4 havde vi alle oplevet at stå i uetiske situationer, oftest hvor sygeplejersken har mangler i sin kommunikation til patienten eller udviser paternalisme over for patienten i en sådan grad, at individet og den fri vilje ikke respekteres.

Vi diskuterede, i hvilke situationer man bør fortælle en medborger, at han fx trænger til et bad. Vi synes alle, at det ville være rigtig svært at skulle fortælle nogen at de lugter, men omvendt ville vi også gerne selv vide det. At skulle sige det til en fremmed i byen vil klart være det sværeste, hvor det ved tætte venner eller familie kan være nemmere. Vi var alle enige om, at vi i vores arbejde som sygeplejersker har pligt til, at rådgive patienter om personlig hygiejne, og at vi vil have meget nemmere ved at håndtere en sådan situation i kitlen.

Tid og økonomi kan påvirke, hvorvidt man kan agere etisk, og kan betyde, at man må rådgive patienten til noget, som han måske ikke rigtig har lyst til.

Egne fordomme må ofte også tilsidesættes, for at sygeplejersken kan agere etisk.

Etiske udfordringer i vores case

Patienten er ryger og giver selv udtryk for at rygning er en livskvalitet for ham, og samtidig får han et socialt behov opfyldt, ved at snakke med andre rygere. Hans palliative tilstand gør yderligere, at han ikke er motiveret for at stoppe.

Er det her vores opgave at regulere/hjælpe ham med at regulere sin adfærd, eller skal han have lov til selv at bestemme dette om sit eget liv, til trods for sundhedsrisikoen? Vi snakkede om, om et rygestop reelt vil have nogen betydning, for hans helbred i den levetid han har tilbage. Vi ville ikke selv igangsætte en intensiv indsats for rygestop, men vi ville dog sørge for, at han var oplyst om de risici, som rygning medfører.

Som eksempel kan nævnes en dag, hvor patienten skulle både i dialyse og derefter opereres. Patienten havde efter aftale med kirurgen fået lov til at ryge mellem dialyse og operation, men da personalet på dialyseafdelingen ikke mente han måtte ryge inden den forestående operation, var der ikke nogen, der ville køre ham ned for at ryge, hvor de vælger at køre ham på hans stue i stedet.

Patienten er blind. På trods af, at han ikke kan se, er det stadig vigtigt at agere respektfuldt over for ham. Et eksempel på, hvordan man kunne komme til at agere uetisk kunne være, hvis man lavede ansigter eller ruller øjne ad ham, alene fordi han ikke kan se det.

Autonomi og paternalisme i casen

Autonomi

Patienten bestemmer selv hvorvidt han vil ryge eller ej. Trods rådgivning om sundhedsrisikoen vælger han alligevel, at fortsætte med at ryge.

i sygdommens tidlige forløb har patienten forsømt at regulere sin diabetes, til trods for de forløbspakker som findes til patienter med diabetes, og den rådgivning som det må formodes, at hans læge har givet ham.

Paternalisme

I situationen hvor patienten ønsker at komme ned at ryge inden operation er der tale om stærkt eller uønsket paternalisme. Patienten udtrykker et stort ønske om at komme ned at ryge, hvor sygeplejersken vælger at overtage beslutningen, og kører ham tilbage på stuen i stedet. Ved blodsukkermåling indtræder ønsket paternalisme, da han ikke selv kan varetage denne handling.

Refleksioner

I vores arbejde med dagens opgave snakkede vi om, at det kan være svært at arbejde med mange af de teorier, som vi bliver præsenteret for her på modul 5. Dels fordi teorierne er mere abstrakte end tidligere og der ikke er noget endegyldigt resultat, og dels fordi vi arbejder meget i grupperne, og man på denne måde ikke har underviseren så meget med indover, og kan risikere at forstå teorien forkert.