Der findes 12 determinanter, som påvirker, hvordan en sygdom udvikler sig socialt:
I forhold til vores case
- Sundhedsadfærd
Hans egen indstilling til at forebygge og behandle sin diabetes har stor indflydelse. Her tænker vi på KRAM faktorerne, som han tidligere ikke har taget hensyn til, men som han senere er blevet mere opmærksom på. Dette er muligvis sket i kraft af, at sundhedsvæsenet er blevet bedre at fange og fastholde kroniske patienters motivation til behandling, særligt dem, som har problemer med egenomsorg. - Sundhedsvæsenets rolle
Ovenstående er i tråd med punktet om sundhedsvæsenets rolle, som fremkommer central, idet de opstiller rammerne både for patientens mulighed for hjælp til selvhjælp, men også for sundhedsvæsenet egne muligheder for at række ud til disse patienter.
Vores patient fik diagnosen diabetes i 1990, hvor den første forløbsplan først udkom i 1994. Dermed har der ikke været den samme forløbsplan og tilbud, for patienter diagnosticeret tidligere end 1994, og vores patient har derfor heller ikke haft samme mulighed for at opsøge information omkring relevant behandling i sit tidlige sygdomsforløb. Samtidig kan implementeringen af en ny forløbspakke tænkes at hav krævet en introduktionsperiode, hvorfor nogle patienterne måske ikke i tilstrækkeligt grad drager gavn af pakken.
Vi snakkede om, at det ved diabetes type 1 kan være svært at udpege nogle udløsende faktorer, da man ikke ved hvad der forårsager sygdommen. Til gengæld er der faktorer, som påvirker patientens mestring af sygdommen ved type 2.
Diabetes patienter generelt
- Indkomst
- Sundhedsadfærd
KRAM faktorerne har stor betydning for patienter med diabetes, særligt når der er tale om type 2 diabetes. - Social udsathed
Socialt udsatte er ofte disponeret for livsstilssygdomme, heriblandt også diabetes type 2.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar