Tredje vejledning

Udarbejdet  af Camilla, Fie, Simone og Maika

Notater til vejledning

Vi har ikke lagt noget teoretisk viden op omkring, hvordan man laver spørgeskemaer. Den teori skal med på bloggen. Vi snakkede om, at teorien skal på bloggen, og så i mindre grad i metodeafsnittet i rapport.

Bloggen skal rumme det hele. Jo mere detaljeret bloggen er, jo bedre grundlag er der for en god diskussion til eksamen. Anne vurderer at vi er på rette spor, vi har rykket os meget siden starten.

Vi skal være sikre på at komme ind på alle fagene, vi har vist Anne de etiketter vi bruger på siden, som kan bruges til at søge efter de forskellige fag.

Sæt ord på, hvis noget teori er svært at relatere til casen, og brug så i stedet energi på at gengive teorien. Kan måske særligt gøre sig gældende for organisation og ledelse samt jura.

Vi må gerne dele opgaverne lidt ud imellem os. Vi snakkede om, at vi i gruppen har delt nogle opgaver ud mens vi fysisk var i samme rum. Det gav bedre effektivitet, og det var rart, a vi alligevel kunne reflektere sammen. Vi gjorde os nogle overvejelser om, om vi af og til burde dele gruppen i to, da vi ofte synes det er en langsom proces at være 5 personer der skal blive enige. Husk at dokumentér arbejdsprocessen i dagbogen.


Spørgeskema
Vi har lavet spørgeskemaet på dansk, vi skal huske at begrunde hvorfor vi ekskluderer ikke-dansktalende studerende. Generelt skal vi huske at lave vores afgrænsninger.

Baggrundsspørgsmålene er fine. Husk at vi skal argumentere for valget af vores spørgsmål.

Anne foreslog, at lave en svarmulighed under uddannelse der hedder "Andet", evt. hvor respondenten kan skrive hvilken uddannelse det så er.

I hovedspørgsmålene skal vi være opmærksomme på, om der bruges fagsprog. Giv evt. spørgeskemaet til et familiemedlem, en pilot-test. Dokumenter dette i rapporten, da det er en del af metoden.

Gastroparese - mavesækslammelse.

Hvilke faktorer kan have betydning for de komplikationer, som kan opstå hos patienter med diabetes.

Vi snakkede om, om spørgsmål 6 er nødvendigt. Det var oprindeligt lavet for at inddrage sociologi. Anne foreslog, at man kan inddrage sociologi fra baggrundsspørgsmålene i stedet for. Sociologi kan også inddrages omkring spørgsmål 3. Det er godt, at vi gør os nogle tanker om at inddrage flere fag.

Hvad er respondenternes forforståelse for, hvornår senkomplikationer indtræder? Det kunne være et relevant spørgsmål at tage med. Belyser patienternes kendskab til senkomplikationerne.

Eksempel:

Kan komplikationer til diabetes opstå:
Hele livet
Oftest hos personer over 60

Vi kan koble vores egen case til dette spørgsmål, da hans senkomplikationer er indtrådt tidligt i livet, grundet dysreguleret bodsukker.


Næste vejledning
10. marts i den afsatte lektion.

Skriv på bloggen, hvis der er noget Anne skal forberede til næste vejledning.

Vi skal snakke sammen i gruppen om, hvornår vi har brug for vejledning fremadrettet, det gør vi næste gang gruppen er samlet.

Sundhedsinformatik

Udarbejdet af Simone, Fie og Katrine

Sundhedsinformatik drejer sig om informatik inden for sundhedssektoren og er læren om videnskabelige og tekniske områder, inden for informationsbehandling. Her skal data indsamles, bearbejdes, opbevares, kommunikeres og anvendes. Sundhedsinformatik er en grundlæggende viden, som kan anvendes af sygeplejersker til at deltage i beslutningsprocesser, og vurdere, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan anvendes.

Sundhedsinformatik drejer sig ikke kun om teknologi, men omfatter også teoretisk viden og observationer fra klinisk praksis. Økonomi og politiske interesser påvirker også sundhedsinformatikken.

Teknologi er i hastig udvikling. Nogle patienter vil være vokset op med avanceret teknologi, altså indfødt, mens andre ses som immigranter i teknologien, og derfor har brug for ekstra tid, til at lære at anvende nye teknologier. Vi snakkede om, at netop dette aspekt ofte overses i implementeringen af nye teknologier. For eksempel ses dette ofte i primær sektoren, hvor teknologi installeres uden tanke for, om målgruppen kan finde ud af at anvende det.

Det er vigtigt at forholde sig åben og samtidig kritisk til sundhedsinformatik Noget af det vigtigste at have for øje er, at IT i sundhedsplejen skal gavne patienten. Hans egenomsorg, livskvalitet og helbred skal kunne forbedres, ved anvendelse af teknologien. For at få den optimale effekt af teknologien skal man sikre, at borgeren/patienten er i stand til at anvende den, og får hjælp når det er nødvendigt.

Inden for sundhedsinformatik findes også begrebet pervasive healthcare, som kan omsættes til “allestedsnærværende sundhedsomsorg”, og betyder, at sundhedstjenester kan leveres stort set hvor som helst gennem teknologien. Det kan for eksempel være telemedicin til patienter med KOL, eller en særlig plejeseng med indbygget computer. Pervasive healthcare har mange fordele, blandt andet giver det mulighed for at levere sundhedsydelser i hjemmet frem for hos læge eller på sygehus, og det kan betyde, at patienterne i langt højere grad kan leve selvstændigt i eget hjem. Det giver også patienterne mulighed for at tage større del deres egen behandling, og det kan have stor betydning for rehabiliteringen.


Hvilke udfordringer er der for sundhedsvæsenet i de kommende år, i relation til sundhedsinformatik?

De udfordringer der kan være ved at anvende teknologi i sundhedsvæsenet, kan være problemet omkring de borgere/patienter som ikke er digitale indfødte, og derfor vil have sværere ved at anvende teknologien. Derfor er det yderst vigtigt at disse borgere instrueres optimalt. Dette kræver samtidig, at de sundhedsansvarlige ligeledes bliver instrueret, og hjælper med at få teknologien anvendt i hverdagen, så både borger og personale bliver bekendte og trygge med teknologien, og får det bedst mulige udbytte. Yderligere kan personalet på den måde være med til at sørge for, at borgerne vedholder lysten til at bruge det.

Markedsføring og distribution af teknologi og digitale tilbud er også en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Hvis de digitale tilbud skal bruges i det store omfang, som der lægges op til, kræver det en målrettet indsats, som kan implementere dem i borgernes hverdag.

Teknologi er dyrt, og derfor ligger der også en stor økonomisk udfordring i arbejdet med sundhedsinformatik. Der skal prioriteres hvilke teknologier, der kan svare sig økonomisk, målt op mod borgerens/patientens udbytte. Vi forestiller os, at noget teknologi implementeres udelukkende for at spare penge, mens andet fravælges, fordi udgiften vurderes større end udbyttet. Vi snakkede om, at man på denne måde kan komme til at fravælge teknologi, som kan give stor livskvalitet, selvstændighed og egenomsorgsevne for patienten, udelukkende ud fra et økonomisk aspekt.

En yderligere udfordring er også når teknologien ikke virker, eller svigter i hverdagen. Fx, hvis strømmen går og et apparat ikke virker, eller hvis et apparat ikke er blevet opladet tilstrækkeligt. Den øgede anvendelse af teknologi vil også føre til behov for reparationer og udskiftninger.


Hvordan ser I disse udfordringer ift. jeres patient/borger?

Vi snakkede om, at udover at vores patient vil skulle lære at anvende teknologien, vil der også ligge en stor opgave i at motivere ham til at bruge teknologien. Selvom han på nuværende tidspunkt regulerer sygdommen tilstrækkeligt, ville han med fordel kunne have brugt mere motivation tidligere i sit sygdomsforløb.

Den enkelte patient er styrende for, hvilke teknologier man kan implementere. Strukturerne omkring den enkelte patient kan også påvirke, hvilke teknologier der kan/skal anvendes. Havde vores patient for eksempel haft sit syn, kunne det have været relevant med telemedicin via en skærm. Hans egne evner til forflytning betød, at man under indlæggelse måtte være opmærksom på at patientens seng var lav nok, så han selv kunne flytte sig frem og tilbage fra sin kørestol.

Vi snakkede om, at hans tilstand på nogle områder er selvforskyldt, da han ikke i tilstrækkelig grad har reguleret sygdommen tidligere i forløbet. Alligevel modtager han behandling for mange tusinde kroner årligt, bl.a. til dialyse, amputationer, sårbehandling, indlæggelse, medicin, hjælpemidler, hjemmepleje mm. Dette udgør en stor økonomisk udfordring, og kræver, at lægerne må vurdere kritisk på, hvilke behandlingsmetoder man vil tilbyde en palliativ patient som vores.


Sygeplejerskens rolle i et teknologisk sundhedssystem, der i stigende grad bygger på Pervasive Healthcare, robotteknologi og mobile teknologier

Sygeplejerskens rolle i et teknologisk sundhedssystem handler om at sikre sig den nyeste viden indenfor det område man arbejder i, og sikre sig at den viden udføres i praksis. Samtidig vil det også være sygeplejerskens rolle at vurdere, om den teknologi der anvendes, virker optimalt og er relevant for den enkelte patient.

Da det også vil være sygeplejerskens opgave at instruere patienter samt personale, skal hun have grundlæggende viden om den pågældende teknologis virkning, således at den viden der gives videre er fyldestgørende.

Sygeplejersken har også en vigtig rolle i at kommunikere digitalt med patienterne og andre instanser i sundhedssektoren.


Teknologi med relevans for casen

Google's diabetes linser

I filmen snakker de om at kunne måle blodsukkeret via tårevæsken i øjet ved hjælp af en kontaktlinse, som derefter sender værdien til en app.

Efter at have set filmen affødte det en snak om, at en non-invasiv metode til måling af blodsukker vil kunne gøre en stor forskel for rigtig mange patienter med diabetes. Det er forstyrrende at skulle måle blodsukker mange gange om dagen, og det kan betyde, at mange patienter ikke monitorerer deres blodsukker optimalt. En non-invasiv måle metode vil gøre det muligt at monitorere blodsukkeret med minimal indsats fra patienten. Linsen er dog stadig på udviklingsstadiet, og projektet kritiseres bl.a. på validiteten af et blodglukose målt i tårevæsken.

Vi snakkede om, at det ville være en stor fordel hvis man kunne udvikle chippen i kontaktlinsen således at den kunne sende blodsukker værdien direkte til insulinpumpen, som herefter automatisk beregner og injicerer den korrekte mængde insulin.

Måske havde det gjort en forskel for vores patient, hvis han havde fået en insulinpumpe som barn. Vi snakkede om at det kunne være smart hvis man udviklede en insulinpumpe, som også kunne måle blodsukkeret automatisk, så man ikke var nødsaget til at skulle måle det invasivt, lidt på samme måde som linsen, som bliver præsenteret i videoen.


Refleksioner

Generelt snakkede vi meget om at teknologien i praksis hjælper rigtig mange mennesker, både patienter og personale. Teknologien giver mulighed for nye behandlingsmetoder i fremtiden, og er et meget værdifuldt værktøj i sundhedssektoren. Teknologi kan dog ikke stå alene, omsorg og personlig kontakt er fortsat meget vigtige begreber i sygeplejen, som ikke kan erstattes af teknologi.

Faktorer for ulighed i helbred

Udarbejdet af Maika, Camilla, Fie, Katrine og Simone

Der findes 12 determinanter, som påvirker, hvordan en sygdom udvikler sig socialt:




I forhold til vores case

• Sundhedsadfærd
  Hans egen indstilling til at forebygge og behandle sin diabetes har stor indflydelse. Her tænker vi på KRAM faktorerne, som han tidligere ikke har taget hensyn til, men som han senere er blevet mere opmærksom på. Dette er muligvis sket i kraft af, at sundhedsvæsenet er blevet bedre at fange og fastholde kroniske patienters motivation til behandling, særligt dem, som har problemer med egenomsorg.
• Sundhedsvæsenets rolle
  Ovenstående er i tråd med punktet om sundhedsvæsenets rolle, som fremkommer central, idet de opstiller rammerne både for patientens mulighed for hjælp til selvhjælp, men også for sundhedsvæsenet egne muligheder for at række ud til disse patienter.
  
  Vores patient fik diagnosen diabetes i 1990, hvor den første forløbsplan først udkom i 1994. Dermed har der ikke været den samme forløbsplan og tilbud, for patienter diagnosticeret tidligere end 1994, og vores patient har derfor heller ikke haft samme mulighed for at opsøge information omkring relevant behandling i sit tidlige sygdomsforløb. Samtidig kan implementeringen af en ny forløbspakke tænkes at hav krævet en introduktionsperiode, hvorfor nogle patienterne måske ikke i tilstrækkeligt grad drager gavn af pakken.

Vi snakkede om, at det ved diabetes type 1 kan være svært at udpege nogle udløsende faktorer, da man ikke ved hvad der forårsager sygdommen. Til gengæld er der faktorer, som påvirker patientens mestring af sygdommen ved type 2.


Diabetes patienter generelt

• Indkomst
• Sundhedsadfærd
  KRAM faktorerne har stor betydning for patienter med diabetes, særligt når der er tale om type 2 diabetes.
• Social udsathed
  Socialt udsatte er ofte disponeret for livsstilssygdomme, heriblandt også diabetes type 2.

Dagbog 24. februar

Udarbejdet af Simone, Maika, Fie, Katrine og Camilla

Vi er færdige med vores spørgsmål til spørgeskemaet, men vil gerne vende dem med Anne inden vi erklærer spørgeskemaet færdiggjort. Vi har aftalt, at spørgeskemaerne skal uddeles på skolen efter næste vejledning, som ligger mandag den 29.02. De skal uddeles og besvares i skolens kantine.

Refleksioner for dagens arbejde kan findes i de indlæg, vi har arbejdet med i dag.

Vi besluttede fremover at sætte notaterne fra vejledningerne direkte ind på webbloggen, da de også er en del af processen.

Refleksioner til anden vejledning

Udarbejdet af Simone, Maika, Fie, Katrine og Camilla


Vores refleksioner inden vejledningen gik primært på, at vi gerne ville snakke om spørgeskemaundersøgelsen.

Der gik til vejledningen meget tid på at snakke om Annes forventninger til indholdet på webbloggen, og det var rart at få det gjort klart, hvilke forventninger hun stiller til vores arbejde.

Vi synes at vi fik god vejledning i vores arbejde med spørgeskemaet, og vejledningen endte ud med, at vi besluttede at droppe at gå ud på afdelingerne og i stedet spørge studerende på campus.

Anden vejledning

Udarbejdet af Simone, Maika, Katrine, Fie og Camilla


Notater fra vejledning

Det vi diskuterer og reflekterer over sammen, skal med på bloggen.

Tag noter undervejs i vores arbejdsproces, det gør det også nemmere for Anne at vejlede.

Udpeg evt. en referent. Alt det talte i vores proces skal med på bloggen, da den også skal afspejle vores arbejdsproces, og de overvejelser vi gør. Hvad er svært, hvad diskuterer vi?

"Vi forstår det sådan og sådan.."

Spørg evt. underviser hvor meget tid, det forventes at vi bruger på det enkelte opgaver, så vi kan planlægge vores tid bedst muligt.

Jo mere vi selv kan styre arbejdet, jo bedre.

"Vi er ikke blevet færdige i dag, men nået så og så langt i dag, aftalen er nu, at vi gør sådan og sådan."

Beskriv MTV.

Sæt vores diskussioner omkring MTV og arbejdet med den ind i teori-indlægget. Hvorfor valgte vi denne frem for den omkring dialyse.

Læg gerne billeder ind, lav lidt sjov og vær mere fri i brugen af bloggen.


Spørgeskema

Hypotese; vi ville gerne vide, hvad de er der gør, at diabetespatienter ønsker at regulereres diabetes.


Problemstilling: hvad vil vi gerne have belyst: hvad motiverer patienter med diabetes til at regulere deres sygdom?

Heraf hypotesen: Det der motiverer patienter med diabetes til at regulere deres sygdom, er risikoen for senkomplikationer.

Hvilke patienter med diabetes ønsker vi at spørge? Alle? Nogle særlige grupper?

Vi har valgt P5, P6 og P7, da vi ret hurtigt skal have indsamlet nogle data, og vi ved at der er patienter med diabetes tilgængelige på disse afdelinger.

Større sikkerhed i vores svar kræver, at vi når ud til en større population.

Hvem kontakter hvilken afdeling?

Det er en længere proces at sende spørgeskemaer ud på afdelingerne.

Anne foreslog at spørge fx sygeplejersker og pædagoger, og undersøge, om der er forskel på holdningerne. Her kan også inddrages sociologi.

Vis at vi kan tække jura ind.

Svært at lave undersøgelsen på klassen, så skal den være mere rettet mod den generelle holdning til patienter med diabetes.

Er det diabetespatientens egen skyld, at han får senkomplikationer.

Vi blev enige om, at droppe at dele spørgeskemaerne ud på afdelingerne, da det vil være for tidskrævende i forhold til den tid, der er afsat til projektet.

Hypotese: Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.

Sundhedsfaglig uddannelse

Teknisk merkantil

Kvantitativ metode, alle resultater skal medtages og på en måde inddrages i analysen.

E-portfolie skal ikke anvendes på dette modul, kun til selvvalgt litteratur.


Annes punkter
Husk at få refleksionerne med i de teoretiske indlæg.

Hvor relevant er de forskellige tiltag i forhold til patientens nuværende tiltag? Opdater patofysiologi-indlægget med vores refleksioner, og indsæt også vores slides. Det samme gør sig gældende for vores indlæg omkring folkesundhed.

"Den teori vi har haft i dag forstår vi på den og den måde.."

Brug dagbogen til at skrive, hvor langt vi er med de forskellige indlæg.

Vis også procesmæssigt hvordan vores samarbejde i gruppen er. "I dag var vi flade" eller "I dag har været rigtig spændende, vi arbejdede på den og den måde.."

Bliv skarpe på at prioritere tiden, der er ikke så mange lektioner på skemaet, så vi skal selv prioritere hvornår vi vil arbejde.


Næste vejledning

Aftales til mandag d. 29/2 kl. 12.00.

Spørgeskemaundersøgelse - forberedelse

Udarbejdet af Camilla, Fie, Simone, Maika og Katrine

Hypotese

Studerende på mellemlange videregående uddannelser har ikke kendskab til de senkomplikationer, som diabetes kan medføre.

Respondenter

Studerende på en mellemlang videregående uddannelse, som går på VIA campus Horsens.

Øvrig planlægning

Målet er min. 20 besvarede spørgeskemaer. Spørgeskemaerne deles ud på campus.

Spørgsmål
Baggrundsspørgsmål

• Køn:
  Mand
  Kvinde

• Uddannelse:
  Business
  Byggeri og teknik
  Design
  Erhvervsuddannelser og HF
  Film og animation
  Ingeniør
  Netuddannelser
  Pædagogik og læring
  Samfund og sociale forhold
  Sundhed og omsorg

• Alder:
  Under 20 år
  21-35 år
  36-50 år
  51 eller ældre

Hovedspørgsmål

1. Har du diabetes?
   Ja
   Nej
2. Kender du nogen der har diabetes?
   Ja
   Nej
3. Hvor alvorlig en sygdom er diabetes, set med dine øjne? Sæt ét kryds.
   Ikke alvorlig
   Mindre alvorlig
   Alvorlig
   Meget alvorlig
4. Hvilken type af diabetes er en livsstilssygdom?
   Type 1
   Type 2
   Ingen af dem
5. Hvilke af følgende komplikationer mener du kan opstå, som følge af diabetes? Sæt gerne flere krydser.
   Hjerte-kar-sygdom
   KOL X
   Nervekomplikationer
   Nyresygdom
   Gulsot X
   Øjenproblemer
   Fodsår og andre fodsygdomme
   Tandsygdomme
   Gastroparese
   Søvnapnø
   Problemer med bindevæv, led og muskler
   Forstoppelse X
   Hårtab X
   Knogleskørhed X
6. Hvad forårsager disse komplikationer?
   Faktorer som patienten selv kan påvirke
   Faktorer som patienten ikke selv kan påvirke

Refleksioner

I arbejdet med spørgeskemaet lagde vi meget vægt på, at vores spørgsmål havde relevans i forhold til belysning af vores hypotese og vores case. Efter vejledning med Anne i mandags besluttede vi, at uddele spørgeskemaerne til studerende på VIA i stedet for at uddele dem til rigtige patienter. Dels fordi det er mere tidskrævende at komme ud på afdelingerne, og dels fordi vores undersøgelse er så lille, at man kan have svært ved at forsvare at forstyrre patienterne for det.

Vi havde lidt svært ved at formulere vores spørgsmål, idet vi havde gode ideer til ja/nej spørgsmål, men ønskede ikke at lægge svarene i munden på respondenterne. Vi har med vores spørgsmål forsøgt at inddrage flere fag, bl.a. sygdomslære, sociologi, og folkesundhed.

I spørgsmål 5 har vi selv opfundet nogle senkomplikationer, for at skabe en variation i svarmulighederne, og se, hvilke senkomplikationer respondenterne genkender og eventuelt forestiller sig kunne følge med sygdommen. Vi er færdige med vores spørgsmål til spørgeskemaet, men vil gerne vende dem med Anne inden vi erklærer spørgeskemaet færdiggjort. Vi har aftalt at spørgeskemaerne skal uddeles på skolen efter næste vejledning, som ligger mandag den 29.02. De skal uddeles og besvares i skolens kantine.

Refleksioner for dagens arbejde kan findes i de indlæg vi har arbejdet med i dag.

Etik

Udarbejdet af Camilla, Fie, Simone, Katrine og Maika.

Historisk tidslinje over tilblivelsen af Sygeplejeetiske retningslinjer

I 1990 blev Sygeplejeetisk Råd dannet. De første sygeplejeetiske retningslinjer blev vedtaget i 1992 på Dansk Sygeplejeråds kongres. Retningslinjerne er revideret i 2004 og igen i 2014.

Sygeplejeetiske retningslinjers anvendelse i Sygeplejerskens arbejde

Etik bør særligt bruges i kommunikationen med patienten, så han føler sig hørt og respekteret, og så der etableres et ligeværdigt forhold mellem sygeplejerske og patient.

Vi snakkede meget om etik i arbejdet med afdøde patienter, og sammenlignede sygeplejerskens håndtering af afdøde med, hvordan de afdøde håndteres i kapellet. Vi snakkede om, at vi som sygeplejersker i vores dagligdag anvender omsorg for patienterne i så stor grad, at man fører det med videre i den pleje der ydes, når patienterne  afgår ved døden. Denne form for omsorg bruger kapel-assistenten ikke i sit arbejde, og har derfor en mere distanceret tilgang til de afdøde patienter.

Vi snakkede også om, om vores egen snak om oplevelser med afdøde patienter var etisk. Vi bruger alle humor i en eller anden grad, når døden skal håndteres, og vi er enige om, at det er et vigtigt værktøj, men også noget, der virkelig skal benyttes med omhu og respekt.

I vores praktik på modul 4 havde vi alle oplevet at stå i uetiske situationer, oftest hvor sygeplejersken har mangler i sin kommunikation til patienten eller udviser paternalisme over for patienten i en sådan grad, at individet og den fri vilje ikke respekteres.

Vi diskuterede, i hvilke situationer man bør fortælle en medborger, at han fx trænger til et bad. Vi synes alle, at det ville være rigtig svært at skulle fortælle nogen at de lugter, men omvendt ville vi også gerne selv vide det. At skulle sige det til en fremmed i byen vil klart være det sværeste, hvor det ved tætte venner eller familie kan være nemmere. Vi var alle enige om, at vi i vores arbejde som sygeplejersker har pligt til, at rådgive patienter om personlig hygiejne, og at vi vil have meget nemmere ved at håndtere en sådan situation i kitlen.

Tid og økonomi kan påvirke, hvorvidt man kan agere etisk, og kan betyde, at man må rådgive patienten til noget, som han måske ikke rigtig har lyst til.

Egne fordomme må ofte også tilsidesættes, for at sygeplejersken kan agere etisk.

Etiske udfordringer i vores case

Patienten er ryger og giver selv udtryk for at rygning er en livskvalitet for ham, og samtidig får han et socialt behov opfyldt, ved at snakke med andre rygere. Hans palliative tilstand gør yderligere, at han ikke er motiveret for at stoppe.

Er det her vores opgave at regulere/hjælpe ham med at regulere sin adfærd, eller skal han have lov til selv at bestemme dette om sit eget liv, til trods for sundhedsrisikoen? Vi snakkede om, om et rygestop reelt vil have nogen betydning, for hans helbred i den levetid han har tilbage. Vi ville ikke selv igangsætte en intensiv indsats for rygestop, men vi ville dog sørge for, at han var oplyst om de risici, som rygning medfører.

Som eksempel kan nævnes en dag, hvor patienten skulle både i dialyse og derefter opereres. Patienten havde efter aftale med kirurgen fået lov til at ryge mellem dialyse og operation, men da personalet på dialyseafdelingen ikke mente han måtte ryge inden den forestående operation, var der ikke nogen, der ville køre ham ned for at ryge, hvor de vælger at køre ham på hans stue i stedet.

Patienten er blind. På trods af, at han ikke kan se, er det stadig vigtigt at agere respektfuldt over for ham. Et eksempel på, hvordan man kunne komme til at agere uetisk kunne være, hvis man lavede ansigter eller ruller øjne ad ham, alene fordi han ikke kan se det.

Autonomi og paternalisme i casen

Autonomi

Patienten bestemmer selv hvorvidt han vil ryge eller ej. Trods rådgivning om sundhedsrisikoen vælger han alligevel, at fortsætte med at ryge.

i sygdommens tidlige forløb har patienten forsømt at regulere sin diabetes, til trods for de forløbspakker som findes til patienter med diabetes, og den rådgivning som det må formodes, at hans læge har givet ham.

Paternalisme

I situationen hvor patienten ønsker at komme ned at ryge inden operation er der tale om stærkt eller uønsket paternalisme. Patienten udtrykker et stort ønske om at komme ned at ryge, hvor sygeplejersken vælger at overtage beslutningen, og kører ham tilbage på stuen i stedet. Ved blodsukkermåling indtræder ønsket paternalisme, da han ikke selv kan varetage denne handling.

Refleksioner

I vores arbejde med dagens opgave snakkede vi om, at det kan være svært at arbejde med mange af de teorier, som vi bliver præsenteret for her på modul 5. Dels fordi teorierne er mere abstrakte end tidligere og der ikke er noget endegyldigt resultat, og dels fordi vi arbejder meget i grupperne, og man på denne måde ikke har underviseren så meget med indover, og kan risikere at forstå teorien forkert.

Dagbog 22. februar

Udarbejdet af Maika, Simone, Katrine og Fie.

Vi aftalte, at udskyde refleksionerne og gennemgangen af dagens vejledning til på onsdag d. 24. februar, hvor vi mødes efter undervisningen. Her skal vi også arbejde videre med spørgeskemaet.

Vi blev færdige med dagens opgave omkring MTV.

Vi snakkede om, at arbejdet med bloggen bliver meget tidskrævende, når alle refleksioner skal dokumenteres, og frygter lidt, at vores teori kommer til at lide under det, da tiden må prioriteres.

Simone lægger dagens arbejde på bloggen. På onsdag gennemgår vi, hvordan der oprettes indlæg på bloggen, så alle kan være med til at holde den opdateret.

MTV - Medicinsk Teknologivurdering

Udarbejdet af Katrine, Fie, Maika, Camilla og Simone.

Beskriv MTV

MTV står for Medicinsk Teknologisk Vurdering og omhandler en overordnet systematisk vurdering af de forudsætninger samt konsekvenser, der kan forekomme ved at anvende medicinsk teknologi i sundhedsvæsenet.

Medicinsk teknologi favner bredt og anvendes om bl.a. lægemidler, apparaturer, medicinske og kirurgiske procedurer som anvendes til forebyggelse, behandling, diagnostik, undersøgelse, pleje og rehabilitering.

Modellen har til formål at klarlægge en grundig vurdering samt overblik over de områder, hvor teknologien kan have betydning ude i sundhedsvæsenet. Dette udføres ved hjælp af en dybdegående analyse bestående af fire hovedelementer; teknologien, patienterne, organisationen samt økonomien, hvor der analyseres på hvilke konsekvenser selve teknologien har i praksis. Modellen fungerer på denne måde som et redskab, der kan bidrage til beslutningstagen inden for sundhedsområdet.

Der findes tre grundlæggende principper i en MTV:

1. At den bygger på evidensbaseret viden
2. At der er tale om en tværfaglig helhedsvurdering
3. At den retter sig mod beslutningstagen

En MTV udmunder i en rapport, som kan bidrage til kvalitetsudvikling, bedre planlægning samt prioritering på sundhedsområdet.

Den danske MTV-model

MTV og diabetes

Vi har taget udgangspunkt i en MTV vedrørende organisering af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår. Vi har valgt at anvende den sammenfattede udgave, som der er linket til herunder, da vi ikke havde tid til at gennemgå den fulde MTV.

MTV - Diabetiske fodsår

Vi fandt også MTV'er vedrørende nefropati og diabetes mellitus type 2, men da vores patient er amputeret, grundet diabetiske fodsår, valgte vi at arbejde videre med MTV'en omkring netop dette.


Organisatoriske perspektiv

Organiseringen af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår varierer regionerne imellem. Alle regioner har en mere eller mindre veludviklet formel organisationsmodel baseret på opsporing hos praktiserende læge og hjemmepleje. Der er mulighed for viderehenvisning til sygehuse i alle regioner, selvom alle har en organisationsenhed med specialiseret viden om fodsår, dog varierer det hvem og hvor mange som henvises hertil.

Der er en række problemstillinger ved den aktuelle organisatoriske praksis. Der peges på særlige problematikker om almen praksis og kommunernes rolle i forhold til opsporing og efterbehandling, og det er uensartet og uklar henvisningspraksis mellem primær og sekundær sektor, samt internt mellem sygehusene. Dernæst peges på et behov for at styrke organiseringen internt i regionerne, så der sikres en mere ensartet praksis med tilstrækkelig høj grad af ekspertise til håndtering af diabetiske fodsår. Samspillet mellem de forskellige behandlings aktører fremstår som et kerneproblem med den nuværende organisatoriske praksis. Der skal arbejdes på at styrke visitationspraksis og kommunikation om tilbud på tværs af niveauerne. En anden vigtig forudsætning for at styrke samspillet er udvikling af elektroniske kommunikationssystemer, som skal omfatte alle relevante behandlings aktører.

I organisatorisk forstand er opsporing og efterbehandling vigtige forudsætninger for at skabe gode patientforløb, hvor almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til begge faser. Det er meget vigtigt, at der skabes gode betingelser for at almen praksis i fremtiden kan udfylde rollen som tovholder. Til sidst skal der etableres bedre muligheder for monitorering af kvaliteten i de enkelte dele af behandlingskæden, og i samspillet mellem de forskellige aktører.

Teknologiske perspektiv

Der findes kun svag eller moderat evidens for de vurderede teknologier, som anvendes til diagnostik af infektion, angiopati og neuropati i relation til diabetiske fodsår.

Diagnostiske teknologier til infektion er særligt ringe. For angiopati findes to teknologier, som er baseret på moderat evidens; perifer tåtrykmåling med strain-gauge teknik og Seldinger angiografi.  Til diagnostik af neuropati, er der moderat evidens for anvendelse af to væsentlige kliniske undersøgelser: biothesiometri og monofilamentundersøgelse.

Evidensgrundlaget for optimal behandling af diabetiske fodsår er fraværende eller i bedste fald svagt. Evidensen for behandling af infektion er svag eller fraværende.

Infektion hæmmer sårheling og kan føre til en amputation. Behandling af infektion med antibiotika bør derfor opstartes hurtigst muligt. Abscesdannelse behandles ofte med drænage og dyb revision af såret. I komplicerede tilfælde udføres større eller mindre amputationer. Trykaflastning er også en veletableret behandling.

Det er af stor betydning, at der fokuseres på at behandle andre lidelser, som associerer til diabetiske fodsår, fx atherosklerose og hypertension.

Der findes kun en beskeden mængde litteratur, som beskriver telemedicin i behandlingen af diabetiske fodsår, og det med svag evidens. Dog ses der ved telemedicin en række organisatoriske og patientrelaterede fordele. Generelt ses det, at der mangler målrettede randomiserede kontrollerede kliniske studier inden for en række specifikke diagnostik- og behandlingsteknologier ved behandlingen af diabetiske fodsår. Som tillæg til dette kunne man anvende konsekutiv registrering af anvendte teknologier på specifikke patientforløb.

Patientperspektivet

Analysen af patient elementet omfatter hvilke konsekvenser samt gevinster teknologien kan have for patienten. Dette omfatter de psykologiske og sociale forhold samt de etiske perspektiver der er relevante i forhold til hvilken undersøgelser der er tale om.

Patienter med diabetiske fodsår oplever symptomerne som uskyldige men med den konsekvens at deres behandling og sygdom ofte forsinkes eller forværres. Det viser sig at mange ofte undervurderer sygdommens alvor, og mange tror at den kan kureres med diæt, motion og lidt medicinsk regulering, indtil sygdommen er fikset og at man herefter er rask. Dette fører ofte til at patienterne først opfatter alvoren når fodsårene er opstået. Desuden gælder dette aspekt også behandlere, der ofte heller ikke er tilstrækkeligt klar over alvoren af symptomerne, og først opdager dem når skaden er sket. Derved er de yderligere med til at forsinke en effektiv indsats hos patienterne.

Derfor er der brug for en øget oplysning og undervisning om diabetiske fodsår, hvordan de forebygges, diagnosticeres samt behandlingen, både blandt patienter samt behandlere.

Patienter med diabetiske fodsår er ofte kendetegnet ved at de lider af flere forskellige sygdomme, samt at de er socialt udsatte. Sygdommen rammer oftere mænd end kvinder. Personerne med diabetiske fodsår er ofte socialt isolerede og har relative lave uddannelser, og derfor også lav social og økonomisk status. Disse faktorer begrænser deres muligheder og adgang til pleje og øger derfor risikoen for amputation. Sygdommen bidrager yderligere til begrænsninger for disse patienter, og gør deres position sårbare som fører til tab af selvværd og nedsat livskvalitet. Dette fordrer til at de har endnu sværere ved at kapere sygdommen og derved overholde restriktioner for at såret kan hele optimalt.

Ydermere er situationen ikke kun en belastning for patienterne selv, men også for deres omgivelser som kan lede til konflikter, vrede og frustrationer, som igen konfronteres med økonomisk og social ulighed.

For at kunne opretholde en tilfredsstillende behandling for patienter med diabetiske fodsår, er helhedstænkning et centralt begreb for at mindske risikoen for unødig sygeliggørelse. Oftest knækker snoren når patienten udskrives og skal overdrages til eget hjem. Patienterne undlader ofte at fortælle om deres private forhold, og omvendt undlader behandlere ofte at spørge fordi der herskes tvivl om hvad disse oplysninger skal bruges til.

Ofte stilles der urealistiske krav til patienterne om egenomsorg, som gør at patienterne skammer sig og derved ikke fortæller om deres forsømmelser.

Den optimale og tillidsfulde kommunikation mellem patient og behandler opnås bedst ved helhedstænkning, og på den måde foretrækker mange patienter oftest at blive behandlet på centre eller ved brug af telemedicin, hvor der tages hensyn til at patienternes ønske om en tilværelse på lige fod med aktive og ligeværdige samfundsborgere med adgang til arbejde og socialt samvær.

Det økonomiske perspektiv

For at beskrive de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår, er der i MTV'en taget udgangspunkt i et svensk studie af Apelqvist et al.

I dette studie skønnes det, at der anvendes mellem 152.800-254.800 kr. pr. patient årligt, til behandling af patienter med fodsår, der efterfølgende heler. Derudover skønnes det, at omkostningerne til patienter med fodsår, der efterfølgende får foretaget amputation ligger mellem 407.900-597.300 kr. årligt pr. patient.

I 2006 var incidensen af patienter, der behandles for diabetiske fodsår 3.173 patienter og 2009 var antallet faldet til 3.010patienter.

Det er på baggrund af omkostningerne ved behandling af den årlige incidens af patienter med diabetiske fodsår i år 2006 beregnet til 793 mio.kr. Her udgør den største andel med ca. 44% omkostningerne til hjemmehjælpen, mens hhv. 36% og 20% udgør omkostningerne ved indlæggelse og ambulant behandling.

Refleksioner

Vi snakkede om, hvad formålet med MTV’en er, er der en bestemt teknologi der skal implementeres? I MTV’en kunne vi læse, at formålet er som følger:

“MTVen skal således levere et grundlag for vurdering af, om der er behov for at tilpasse organiseringen og for at udarbejde nationale kliniske retningslinjer på området. I rapporten fokuseres på at levere relevant, alsidig evidensbaseret viden om:

• effekten af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår
• patienters oplevelse af sygdommen og af organiseringen af diagnostik og behandling
• den nuværende organisering og hvordan diagnostik og behandling hensigtsmæssigt tilrettelægges fremover
• de økonomiske omkostninger ved diabetiske fodsår”

Vi undrede os over, at det ikke var en del af opgaven at gengive formålet med den udvalgte MTV, men vi snakkede så i stedet om det i gruppen og nåede frem til, at det giver god mening at gennemgå de behandlingstilbud der findes på området for diabetiske fodsår, for at finde ud af, om der skal ændres ved den nuværende indsats og de tilbud, der findes.

Dagbog 19. februar

Udarbejdet af Camilla, Simone, Fie, Maika og Katrine.

I dag har vi arbejdet med spørgeskemaundersøgelsen. Vi har opsat nogle forskellige muligheder til en hypotese, og lavet forslag til nogle spørgsmål.

Vi har aftalt at lave en samlet reflektion for spørgeskemaundersøgelsen, når rapporten er afsluttet. Det skal sikre en komplet og dybdegående reflektion over både proces og resultat.

Der er aftalt vejledning med Anne mandag d. 22 februar, hvor vi gerne vil snakke om spørgundersøgelsen.

Dagbog d. 16. februar

Udarbejdet af Simone, Maika, Katrine, Fie og Camilla.

I dag har vi haft første lektioner i folkesundhed. Generelt synes vi, at folkesundhed er et spændende fag. Der er mange forskellige elementer som spiller ind, når man taler om folkesundhed, og det danner grobund for nogle gode diskussioner.

I vores arbejde med at finde et billede på sundhed og sygdom kom vi vidt omkring, i forsøget på at nå til enighed om, hvad sygdom og sundhed er. Vi fik mange gode vinkler på, og blev meget opmærksomme på, at sygdom og sundhed i høj grad afhænger af øjnene der ser.

Vi blev enige om at udskyde dagens vejledning til næste uge, da vi ikke har nogle spørgsmål lige nu, og Anne ikke har tid senere i denne uge.

Vi aftaler at mødes som skemalagt fredag, til at lave projekt omkring spørgeskemaer.

Folkesundhed

Udarbejdet af Simone, Maika, Katrine, Fie og Camilla.

Ud fra "Ønskekortene", som er et værktøj fra Sundhedsstyrelsen til at italesætte sundhed sammen med borgerne, skulle vi vælge et billede på sundhed og et på sygdom. Vi har valgt et billede af en mand med stor mave, som står med en vægt og et målebånd som symbol på både sundhed og sygdom.

Sundhed

“Sundhed er en selvstændig evne til at tilpasse sig og håndtere fysiske og mentale udfordringer” - Machteld Huber. Manden på billedet repræsenterer for os et individ, som løfter ansvaret for sin egen sundhed, ved at foretage nogle ændringer i sit liv.

Han kan fx være motiveret til vægttab og motion fordi han har fået konstateret diabetes 2, eller bare fordi han ønsker at leve sundere, og måske øge sin livskvalitet. Dette stemmer overens med WHO’s syn på, at sundhed også er et spørgsmål om trivsel, oplagthed, evnen til at være sammen med andre mennesker og evnen til at skabe indhold i tilværelsen. Livskvalitet er altså et vigtigt parameter i definitionen på sundhed.

Manden på billedet er på denne måde en aktør, som skal agere ud fra den struktur, der omgiver ham. Mandens store mave kunne godt indikere, at han er ramt af livsstilssygdom, eller er i risiko for at blive det, og dermed ikke har taget hensyn til KRAM faktorerne i sit liv indtil nu.

Grundlæggende determinanter for sundhed er ifølge WHO fred, uddannelse, bolig, mad, indkomst, et stabilt økosystem, mulighed for stabil levefod og social retfærdighed.

Sygdom

Det er særligt mandens store mave, som vi forbinder med usundhed og risiko for sygdom. Mandens store mave indikerer, at han er, eller er i risiko for, at blive ramt af livsstilssygdomme, som hører under de såkaldte folkesygdomme.

Vægt og målebånd kan være et udtryk for sickness-perspektivet: samfundet ser ham måske som værende syg og presser sundhedsfremmende tiltag ned over ham, mens han selv føler sig sund, og ikke har lyst til at motionere eller ændre kostvaner.

Yderligere kan omgivelserne påvirke ham til at ændre livsstil, hvis han fx lever i en “sund by”, hvor han gentagne gange bliver mindet om at gøre noget ved sin livsstil, er det igen samfundet lokalt der påvirker ham til at ændre sine levevaner. Det at han måske ikke selv føler sig syg, er et udtryk for illness-perspektivet, som tager udgangspunkt i patientens syn på eget helbred. Såfremt han får konstateret en sygdom, fx arteriosklerose eller diabetes, er der tale om disease-perspektivet.

Dagbog 11. februar

Udrbejdet af Camilla, Maika, Katrine, Fie og Simone

I dag har vi arbejdet med kronisk sygdom i sygdomslære. Vi har arbejdet med vores patients sygdom diabetes, og lært om forløbsplaner. Forventningen for i dag var, at vi skulle få nogle værktøjer til selv at læse op omkring de forskellige sygdomme vi møder i uddannelsen. Vi følte ikke at vores forventninger blev indfriet, men vi havde en god dialog i gruppeabejdet og har fået gennemarbejdet vores case.

Vi aftalte at forsøge at rykke vejledningen tirsdag til onsdag, da vi ikke umiddelbart har noget særligt behov for vejledning.

Kronisk sygdom - Diabetes mellitus type 1

Definition af diabetes mellitus type 1

Diabetes mellitus type 1 er en kronisk sygdom. Her er kroppen ikke i stand til selv at producere insulin, derfor må insulinen tilføres til kroppen ved hjælp af insulinindsprøjtninger.

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber sine egne raske celler, de såkaldte insulinproducerende beta-celler, som befinder sig i bugspytkirtlen. Derfor er kroppen ikke i stand til at producere insulinen.

Man har endnu ikke fundet ud af hvorfor man får type 1 diabetes, og man kan derfor hverken forebygge eller helbrede sygdommen.

Arveligheden siges at være ca. 2-5%, og rammer oftest børn eller yngre voksne, men ældre kan også risikere at få type 1 diabetes.

Symptomerne på diabetes type 1 viser sig bl.a. ved:

·       Øget tørst

·       Hyppig vandladning

·       Kløe

·       Infektion i hud og slimhinder

·       Hovedpine

·       Kvalme

·       Opkast

·       Mavesmerter

·       Bevidstløshed

·       Træthed

·       Forringelse af den almene helbredstilstand

Disse symptomer kan udvikle sig hurtigt, nærmest fra dag til dag, og føles ofte som en influenzalignende tilstand.

Hvis diabetes ikke bliver opdaget, diagnosticeret og behandlet kan symptomerne udvikle sig til opkastning, mavesmerter, væsketab og evt. bevidsthedstab pga. syreophobning i blodet (ketoacidose).

Ved diagnosticering får man taget en blodprøve, hvor patienten faster, som viser glucoseindholdet i blodet, hvis sukkerindholdet er 7,0 mmol eller derover vil man lide af diabetes.

Under 6,0 mmol udelukker man diabetes, og mellem 6,0 og 7,0 kan man hverken be- eller afkræfte diagnosen, hvorfor der udføres derfor en glukosebelastningstest.

Behandlingen af diabetes består af insulinindsprøjtninger, samt at overholde en sund kost, uden for meget sukker, således man kan bibeholde et nogenlunde lavt og stabilt blodsukker, som gerne skal ligge mellem 4 og 8 mmol. Man kan også dyrke motion, da øget muskelarbejde øger insulinfølsomheden.

Forløbsprogram til diabetes type 1 (kort fortalt)

• Diagnose stilles, sværhedsgrad bestemmes, screenes for komplikationer. pt følges regelmæssigt.
• På diagnosetidspunktet planlægges patientuddannelsesprogram --> viden og færdigheder til at håndtere sygdom/træffe bevidste valg mm. (udd. inden for ernæring, fysisk aktivitet, overvægt, rygning/alkohol, regulering af diabetes osv).
• Der foretages en vurdering af behov for henvisning til andre sundhedsfaglige ydelser som fx øjenlæge, individuel diætbehandling, støtte til livsstilsændring og egenomsorg, fysisk træning og fodterapi.
• Patienten overgår til regelmæssig opfølgning baseret på aftalte besøg og års konsultationen 1-4 gange årligt, evt. inddragelse af pårørende.
• Ved kontrol kontrolleres (evt ændringer): risikofaktorer, BS-måling, generel oplevelse af hverdagen/psykosociale aspekter, kost-motion-rygning, evt justering af medicinsk behandling, evt. yderligere udd., individuel risikovurdering og fastsætte nye behandlingsmål.
• Mulighed for at intensivere behandlings-/undervisningsindsats efter kontrol ved behov.
• Forløbsplanen skal indeholde beskrivelse af metoder til at styrke patienternes egenomsorg, samt patientens nuværende evne til at yde egenomsorg.

Link til fuld beskrivelse på sundhedsstyrrelsen.dk:

https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/5C35B9DEA91B4E0A91458076F1994019.ashx

Relevante retningslinjer på e-dok:

·       Behandling af voksne med type 1, regional retningslinje

·       Præ- per- og postoperativ blodsukkermåling af diabetespatienter

Sygeplejerskens opgaver

Som sygeplejerske hos patienter med diabetes er det vigtigt at holde øje med blodsukkeret og reagere på afvigelser. Derudover at tilbyde og vejlede om diabeteskost.

Hos vores patient, vil det være at støtte og vejlede ham i forhold til hans kost. Yderligere er det en vigtig opgave at råde ham til rygestop, da rygning udgør en risiko for at forværre hans situation betydeligt. 

Sygeplejerskens opgaver er også at varetage planlægning af evt. aftaler hos eks. fodspecialist, øjenlæge osv., samt at identificere patientens behov for disse særlige sundhedsfaglige ydelser.

Dagbog 10. februar

Udarbejdet af Simone, Camilla, Maika, Fie og Katrine

Aftaler for næste møde:

- Vi anvender de sociologiske teorier i forhold til casen ved næste møde.

- Ved næste møde laves også refleksion over sidste vejledning.

Næste møde er torsdag d. 11/2 i forbindelse med undervisningen.

Simone lægger dagens arbejde på bloggen.

Definition af sociologiske begreber

Udarbejdet af Camilla, Fie, Simone, Katrine og Maika.

Sociologi

Sociologi betegnes som de handlinger vi foretager i sociale sammenhænge samt den adfærd vi udviser i samfundet. Her kommer menneskets indre liv til udtryk i sammenhænge med andre. Sociologi bygger på kvantitativ dataindsamling.

Antropologi

Antropologi omhandler kultur samt læren om mennesket i samfundet. Antropologer benytter sig af kvalitativ dataindsamling.

Psykologi

Psykologi er et udtryk for tanker og følelser, indre liv og adfærd, altså et udtryk for menneskets indre liv. Den tillærte adfærd mennesket har tilegnet sig gennem livet.

Mikrosociologi

Enkeltindivider og deres måde at handle på. Herunder også mestring. Den enkelte person kan have oplevelser, som påvirker evnen til at mestre.

Mesosociologi

Sociologi på gruppe-niveau, herunder hvilken betydning gruppen har for den enkelte patient og dennes situation.

Makrosociologi

Overordnede mønstre i hele samfundet. Herunder ligger også bestemte gruppers betydning for samfundet frem for individet.

Struktur og aktør

Aktøren er mennesket som handler, derfor bruges også begrebet aktør frem for “person”. Der lægges vægt på individets opfattelse af verden.

Struktur er alt hvad vi kan få øje på, som sætter nogle rammer for de handlinger, vi kan udføre.

Disease
Professionelt, objektivt syn på sygdom. Målbare diagnoser. Sygdom set fra fysiologisk perspektiv. Sygdom betragtes som afvigelse fra normalværdier.

Illness
Patientens subjektive oplevelse, af at være syg uafhængigt af årsag og årsagsforklaring. Dets oplevelse af smerte, ubehag, kvalme mm.

Sickness
Det er hvad der betragtes i samfundet som sygt og opfattes som et socialt og kulturelt problem. Samfundets forventninger om hvordan sygdom håndteres.

Hvad vil det sige at være syg (Talcon Parsons)

1. Sygerollen legitimerer at man fritages for forskellige pligter, fx arbejde.
2. Sygerollen, når sygdommen er diagnosticeret, legitimerer en rolle som patienten ikke selv er ansvarlig for.
3. Den syge forventes at underkaste sig behandling, heri ligger også et magtforhold.
4. Den syge forventes at søge professionel behandling.

Egne og andres forventninger

Reflektioner til første vejledning

Udarbejdet af Simone, Katrine, Fie, Camilla og Maika

Vi havde en god vejledning med Anne. Op til vejledningen var vi meget i tvivl om hvad vi skulle snakke om, men Anne var god til at informere, og vi havde en god dialog omkring webbloggen og hvordan vi vil anvende den som læringsværktøj.

Vi har ikke på nuværende tidspunkt nogle tanker omkring næste vejledning.

Første vejledning

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Camilla og Katrine.

1. vejledning med Anne B. Sørensen.

Under vejledningen snakkede vi om, hvordan webbloggen skal anvendes. Vi aftalte, at Simone undersøger muligheden for at lave indlæg på alle sider, i stedet for kun på forsiden. På de enkelte sider vil vi skrive både teori og reflektioner, for at strukturere siden og gøre den mere læsevenlig. Derudover vil vi anvende tags i indlæggene, så det bliver muligt at søge på fx et bestemt fag eller emne og finde alle relevante indlæg frem.

Siden "Metoder" vil vi anvende til at have fokus på metode frem for teori. Fx når vi skal anvende fremtidsværkstedet, udarbejder spørgeskema og interview eller lærer om en særlig tilgang til noget nyt.

Siden "Dagbog" vil vi bruge til at dokumentere aftaler og dispositioner for vores møder. Aftaler omkring vejledning dokumenteres på siden "Vejledning".

På webbloggen vil vi dokumentere alt, hvad vi snakker om, samt de aftaler vi laver og de idéer vi diskuterer.

Under vejledningen snakkede vi også om, at vi ikke kun skal analysere, men også gengive teori/hvad vi har læst/lært, da der også er et godt læringsudbytte i det.

Vi planlagde, at vi vil forsøge at lave en disposition for hvert tema, for at gøre arbejdet med webbloggen overskueligt. Derudover vil vi på tema-siderne lave en præsentation for hvert tema, som skal ligge øverst på hver side

Velkommen

Velkommen til vores webblog.

Her vil vi løbende skrive om vores reflektioner, samt teori og metoder anvendt på modul 5.

God fornøjelse!

Maika, Camilla, Simone, Fie og Katrine
Gruppe 6