tirsdag den 9. februar 2016

Første vejledning

Udarbejdet af Maika, Simone, Fie, Camilla og Katrine.

1. vejledning med Anne B. Sørensen.

Under vejledningen snakkede vi om, hvordan webbloggen skal anvendes. Vi aftalte, at Simone undersøger muligheden for at lave indlæg på alle sider, i stedet for kun på forsiden. På de enkelte sider vil vi skrive både teori og reflektioner, for at strukturere siden og gøre den mere læsevenlig. Derudover vil vi anvende tags i indlæggene, så det bliver muligt at søge på fx et bestemt fag eller emne og finde alle relevante indlæg frem.

Siden "Metoder" vil vi anvende til at have fokus på metode frem for teori. Fx når vi skal anvende fremtidsværkstedet, udarbejder spørgeskema og interview eller lærer om en særlig tilgang til noget nyt.

Siden "Dagbog" vil vi bruge til at dokumentere aftaler og dispositioner for vores møder. Aftaler omkring vejledning dokumenteres på siden "Vejledning".

På webbloggen vil vi dokumentere alt, hvad vi snakker om, samt de aftaler vi laver og de idéer vi diskuterer.

Under vejledningen snakkede vi også om, at vi ikke kun skal analysere, men også gengive teori/hvad vi har læst/lært, da der også er et godt læringsudbytte i det.

Vi planlagde, at vi vil forsøge at lave en disposition for hvert tema, for at gøre arbejdet med webbloggen overskueligt. Derudover vil vi på tema-siderne lave en præsentation for hvert tema, som skal ligge øverst på hver side

Ingen kommentarer:

Send en kommentar