Indlægget er gennemlæst og redigeret af hele gruppen.
Tværprofessionelt samarbejde
I uge 9 var 3 dage sat af til tværfagligt projekt med nogle af skolens pædagogstuderende. Temaet var tværprofessionelt samarbejde. I projektet arbejde vi med fremtidsværkstedet, en metode som består af 3 faser:
- Kritikfasen
- Utopifasen
- Virkelighedsfasen
Kritikfasen
Kritikfasen startede med en brainstorm, hvor både sygepleje- og pædagogstuderende deltog. Her var reglerne, at vi skulle være konsekvent negative og udtrykke vores utilfredshed omkring tværprofessionelt samarbejde.
En underviser agerede facilitator, mens den anden skrev stikord på tavler. Vi kom vidt omkring i snakken, og nogle af de problemer, som vi blev ved at vende tilbage til, drejede sig om fordomme og manglende forståelse af andre professioner. Herunder ses stikordene fra brainstorming i kritikfasen:
Stikordene blev i fællesskab delt op i nogle forskellige tematikker. Ud af disse tematikker blev der formuleret 3 endelige temaer.
Deltagerne blev delt i 3 grupper, som hver skulle forberede et oplæg på 20 minutter til dagen efter, omkring 1 af de 3 emner. I arbejdet med oplægget blev det tydeligt for os, hvor forskelligt sygeplejersker og pædagoger arbejder. Pædagogerne havde en mere løssluppen tilgang til arbejdet, hvor vi som sygeplejersker arbejder meget mere struktureret. Der kom 3 gode oplæg ud af gruppearbejdet, én gruppe lavede et almindeligt oplæg i PowerPoint som lagde op til en god diskussion omkring samfundets forståelse af professionerne, en anden lavede et skuespil, som udfordrede vores forskellige måder at sætte individet i fokus på, mens den tredje gruppe havde lavet en video, hvor de havde interviewet studerende og lærere om deres fordomme om henholdsvis sygeplejersker og pædagoger.
Video af Maika og Fie
Utopifasen
Utopifasen indledtes ligesom kritikfasen med en fælles brainstorming. I utopifasen var reglen, at alt omkring det tværprofessionelle samarbejde kunne lade sig gøre. Der blev snakket meget om, at ubegrænsede økonomiske ressourcer ville kunne gøre en stor forskel i det tværprofessionelle samarbejde, særligt fordi det ville give tid til at afstemme forventninger på tværs af professionerne, og give både de professionelle og borgeren/patienten en mere sammenhængende oplevelse.
Herunder ses stikordene fra utopifasen:
Stikordene blev, ligesom i kritikfasen, kogt ned til tematikker, hvoraf der denne gang blev udvalgt 4 endelige temaer, som vi i 4 forskellige grupper skulle udarbejde et oplæg på 5 minutter ud fra.
Der kom 4 gode oplæg ud af gruppearbejdet. En gruppe lagde op til god diskussion med deres oplæg omkring efteruddannelse, og hvorfor vi vil kunne have gavn af, at lære noget teori fra andres professioner. En anden gruppe havde lavet en planche, som illustrede de områder, hvor ligestilling spiller ind i det tværprofessionelle samarbejde, mens den tredje gruppe havde udarbejdet en skitse til et fælles journalsystem, BorgerJournal.dk, hvor alle data omkring den enkelte borger er samlet, både medicinske og sociale. Den fjerde gruppe havde udarbejdet et utopia, et behandlingssted/en institution uden normeringer og budget, hvor alt kan lade sig gøre. Igen var det et gennemgående tema, at ubegrænsede ressourcer, eller bare en øgning af de nuværende, virkelig ville kunne gøre en forskel.
Virkelighedsfasen
Virkelighedsfasen begyndte allerede under oplæggene i utopifasen. Her skulle vi give hinanden feedback, rettet mod at mødes mellem de to indledende faser, altså i virkeligheden. Herefter havde grupperne lidt tid til at rette deres produkter til, inden en fernisering, hvor ideerne blev fremlagt for de øvrige studerende og undervisere i forløbet.
Vores case
Selvom tanken var, at vi skulle arbejde med vores cases i de forskellige gruppearbejder, lagde opgaverne ikke rigtig op til det. Vi præsenterede vores case til den første brainstorming, derudover arbejdede vi ud fra den case, som pædagogerne præsenterede.
I forhold til vores case, vil ubegrænsede ressourcer kunne gøre en forskel i behandlingen, da bedre tid vil hjælpe til, at vi som sygeplejersker kan yde en bedre pleje. Generelt kan det siges, at et godt tværprofessionelt samarbejde omkring en patient med så mange lidelser, som vores patient, er af høj prioritet, for at kunne sikre et sammenhængende patientforløb. Et redskab som BorgerJournal vil lette kommunikationen mellem hjemmepleje, kommune, sygehus, egen læge med flere, og kan være medvirkende til at nedbringe risikoen for behandlingsfejl.
Vores oplevelse
Vi synes det tværprofessionelle projekt var rigtig spændende. Det var interessant at få et indblik i den teori og de arbejdsmetoder, som pædagogerne bruger. Det faglige indhold var brugbart og relevant for os, ligesom vi alle synes det var et godt afbræk i hverdagen at arbejde med andre klasser på skolen, både socialt og fagligt.
Fremtidsværkstedet var en god måde at arbejde på. Den var både struktureret i de regler der var sat op for brainstormingerne, men samtidig var der plads til gode snakke og diskussioner omkring emnerne, så man fik mulighed for at gå til dem fra flere vinkler. Desværre var vi alle enige om, at der ofte ikke var tid nok. Nogle gode diskussioner måtte stoppes for at vi kunne nå dagens program, og det syntes vi var en skam, ligesom vi også følte, at vi kunne have brugt mere tid til refleksion og diskussion under/efter oplæggene.
I nogle af diskussionerne følte vi, at pædagogerne var bedre inde i deres pensum, end vi var i vores, blandt andet fordi de var 1 år længere i deres uddannelse. Fremover håber vi, at pædagog- og sygeplejestuderende er lige langt i deres uddannelse, for at skabe så lige vilkår som muligt.
Generelt er vi meget positive overfor projektet, og vi føler alle at vi har fået noget fagligt med, som vi kan bruge fremover.
Selvom tanken var, at vi skulle arbejde med vores cases i de forskellige gruppearbejder, lagde opgaverne ikke rigtig op til det. Vi præsenterede vores case til den første brainstorming, derudover arbejdede vi ud fra den case, som pædagogerne præsenterede.
I forhold til vores case, vil ubegrænsede ressourcer kunne gøre en forskel i behandlingen, da bedre tid vil hjælpe til, at vi som sygeplejersker kan yde en bedre pleje. Generelt kan det siges, at et godt tværprofessionelt samarbejde omkring en patient med så mange lidelser, som vores patient, er af høj prioritet, for at kunne sikre et sammenhængende patientforløb. Et redskab som BorgerJournal vil lette kommunikationen mellem hjemmepleje, kommune, sygehus, egen læge med flere, og kan være medvirkende til at nedbringe risikoen for behandlingsfejl.
Vores oplevelse
Vi synes det tværprofessionelle projekt var rigtig spændende. Det var interessant at få et indblik i den teori og de arbejdsmetoder, som pædagogerne bruger. Det faglige indhold var brugbart og relevant for os, ligesom vi alle synes det var et godt afbræk i hverdagen at arbejde med andre klasser på skolen, både socialt og fagligt.
Fremtidsværkstedet var en god måde at arbejde på. Den var både struktureret i de regler der var sat op for brainstormingerne, men samtidig var der plads til gode snakke og diskussioner omkring emnerne, så man fik mulighed for at gå til dem fra flere vinkler. Desværre var vi alle enige om, at der ofte ikke var tid nok. Nogle gode diskussioner måtte stoppes for at vi kunne nå dagens program, og det syntes vi var en skam, ligesom vi også følte, at vi kunne have brugt mere tid til refleksion og diskussion under/efter oplæggene.
I nogle af diskussionerne følte vi, at pædagogerne var bedre inde i deres pensum, end vi var i vores, blandt andet fordi de var 1 år længere i deres uddannelse. Fremover håber vi, at pædagog- og sygeplejestuderende er lige langt i deres uddannelse, for at skabe så lige vilkår som muligt.
Generelt er vi meget positive overfor projektet, og vi føler alle at vi har fået noget fagligt med, som vi kan bruge fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar