Sundhedsinformatik drejer sig om informatik inden for sundhedssektoren og er læren om videnskabelige og tekniske områder, inden for informationsbehandling. Her skal data indsamles, bearbejdes, opbevares, kommunikeres og anvendes. Sundhedsinformatik er en grundlæggende viden, som kan anvendes af sygeplejersker til at deltage i beslutningsprocesser, og vurdere, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan anvendes.
Sundhedsinformatik drejer sig ikke kun om teknologi, men omfatter også teoretisk viden og observationer fra klinisk praksis. Økonomi og politiske interesser påvirker også sundhedsinformatikken.
Teknologi er i hastig udvikling. Nogle patienter vil være vokset op med avanceret teknologi, altså indfødt, mens andre ses som immigranter i teknologien, og derfor har brug for ekstra tid, til at lære at anvende nye teknologier. Vi snakkede om, at netop dette aspekt ofte overses i implementeringen af nye teknologier. For eksempel ses dette ofte i primær sektoren, hvor teknologi installeres uden tanke for, om målgruppen kan finde ud af at anvende det.
Det er vigtigt at forholde sig åben og samtidig kritisk til sundhedsinformatik Noget af det vigtigste at have for øje er, at IT i sundhedsplejen skal gavne patienten. Hans egenomsorg, livskvalitet og helbred skal kunne forbedres, ved anvendelse af teknologien. For at få den optimale effekt af teknologien skal man sikre, at borgeren/patienten er i stand til at anvende den, og får hjælp når det er nødvendigt.
Inden for sundhedsinformatik findes også begrebet pervasive healthcare, som kan omsættes til “allestedsnærværende sundhedsomsorg”, og betyder, at sundhedstjenester kan leveres stort set hvor som helst gennem teknologien. Det kan for eksempel være telemedicin til patienter med KOL, eller en særlig plejeseng med indbygget computer. Pervasive healthcare har mange fordele, blandt andet giver det mulighed for at levere sundhedsydelser i hjemmet frem for hos læge eller på sygehus, og det kan betyde, at patienterne i langt højere grad kan leve selvstændigt i eget hjem. Det giver også patienterne mulighed for at tage større del deres egen behandling, og det kan have stor betydning for rehabiliteringen.
Hvilke udfordringer er der for sundhedsvæsenet i de kommende år, i relation til sundhedsinformatik?
De udfordringer der kan være ved at anvende teknologi i sundhedsvæsenet, kan være problemet omkring de borgere/patienter som ikke er digitale indfødte, og derfor vil have sværere ved at anvende teknologien. Derfor er det yderst vigtigt at disse borgere instrueres optimalt. Dette kræver samtidig, at de sundhedsansvarlige ligeledes bliver instrueret, og hjælper med at få teknologien anvendt i hverdagen, så både borger og personale bliver bekendte og trygge med teknologien, og får det bedst mulige udbytte. Yderligere kan personalet på den måde være med til at sørge for, at borgerne vedholder lysten til at bruge det.
Markedsføring og distribution af teknologi og digitale tilbud er også en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Hvis de digitale tilbud skal bruges i det store omfang, som der lægges op til, kræver det en målrettet indsats, som kan implementere dem i borgernes hverdag.
Teknologi er dyrt, og derfor ligger der også en stor økonomisk udfordring i arbejdet med sundhedsinformatik. Der skal prioriteres hvilke teknologier, der kan svare sig økonomisk, målt op mod borgerens/patientens udbytte. Vi forestiller os, at noget teknologi implementeres udelukkende for at spare penge, mens andet fravælges, fordi udgiften vurderes større end udbyttet. Vi snakkede om, at man på denne måde kan komme til at fravælge teknologi, som kan give stor livskvalitet, selvstændighed og egenomsorgsevne for patienten, udelukkende ud fra et økonomisk aspekt.
En yderligere udfordring er også når teknologien ikke virker, eller svigter i hverdagen. Fx, hvis strømmen går og et apparat ikke virker, eller hvis et apparat ikke er blevet opladet tilstrækkeligt. Den øgede anvendelse af teknologi vil også føre til behov for reparationer og udskiftninger.
Hvordan ser I disse udfordringer ift. jeres patient/borger?
Vi snakkede om, at udover at vores patient vil skulle lære at anvende teknologien, vil der også ligge en stor opgave i at motivere ham til at bruge teknologien. Selvom han på nuværende tidspunkt regulerer sygdommen tilstrækkeligt, ville han med fordel kunne have brugt mere motivation tidligere i sit sygdomsforløb.
Den enkelte patient er styrende for, hvilke teknologier man kan implementere. Strukturerne omkring den enkelte patient kan også påvirke, hvilke teknologier der kan/skal anvendes. Havde vores patient for eksempel haft sit syn, kunne det have været relevant med telemedicin via en skærm. Hans egne evner til forflytning betød, at man under indlæggelse måtte være opmærksom på at patientens seng var lav nok, så han selv kunne flytte sig frem og tilbage fra sin kørestol.
Vi snakkede om, at hans tilstand på nogle områder er selvforskyldt, da han ikke i tilstrækkelig grad har reguleret sygdommen tidligere i forløbet. Alligevel modtager han behandling for mange tusinde kroner årligt, bl.a. til dialyse, amputationer, sårbehandling, indlæggelse, medicin, hjælpemidler, hjemmepleje mm. Dette udgør en stor økonomisk udfordring, og kræver, at lægerne må vurdere kritisk på, hvilke behandlingsmetoder man vil tilbyde en palliativ patient som vores.
Sygeplejerskens rolle i et teknologisk sundhedssystem, der i stigende grad bygger på Pervasive Healthcare, robotteknologi og mobile teknologier
Sygeplejerskens rolle i et teknologisk sundhedssystem handler om at sikre sig den nyeste viden indenfor det område man arbejder i, og sikre sig at den viden udføres i praksis. Samtidig vil det også være sygeplejerskens rolle at vurdere, om den teknologi der anvendes, virker optimalt og er relevant for den enkelte patient.
Da det også vil være sygeplejerskens opgave at instruere patienter samt personale, skal hun have grundlæggende viden om den pågældende teknologis virkning, således at den viden der gives videre er fyldestgørende.
Sygeplejersken har også en vigtig rolle i at kommunikere digitalt med patienterne og andre instanser i sundhedssektoren.
Teknologi med relevans for casen
Google's diabetes linser
I filmen snakker de om at kunne måle blodsukkeret via tårevæsken i øjet ved hjælp af en kontaktlinse, som derefter sender værdien til en app.
Efter at have set filmen affødte det en snak om, at en non-invasiv metode til måling af blodsukker vil kunne gøre en stor forskel for rigtig mange patienter med diabetes. Det er forstyrrende at skulle måle blodsukker mange gange om dagen, og det kan betyde, at mange patienter ikke monitorerer deres blodsukker optimalt. En non-invasiv måle metode vil gøre det muligt at monitorere blodsukkeret med minimal indsats fra patienten. Linsen er dog stadig på udviklingsstadiet, og projektet kritiseres bl.a. på validiteten af et blodglukose målt i tårevæsken.
Vi snakkede om, at det ville være en stor fordel hvis man kunne udvikle chippen i kontaktlinsen således at den kunne sende blodsukker værdien direkte til insulinpumpen, som herefter automatisk beregner og injicerer den korrekte mængde insulin.
Måske havde det gjort en forskel for vores patient, hvis han havde fået en insulinpumpe som barn. Vi snakkede om at det kunne være smart hvis man udviklede en insulinpumpe, som også kunne måle blodsukkeret automatisk, så man ikke var nødsaget til at skulle måle det invasivt, lidt på samme måde som linsen, som bliver præsenteret i videoen.
Refleksioner
Generelt snakkede vi meget om at teknologien i praksis hjælper rigtig mange mennesker, både patienter og personale. Teknologien giver mulighed for nye behandlingsmetoder i fremtiden, og er et meget værdifuldt værktøj i sundhedssektoren. Teknologi kan dog ikke stå alene, omsorg og personlig kontakt er fortsat meget vigtige begreber i sygeplejen, som ikke kan erstattes af teknologi.
